Knivangreb på politifolk i den franske by Cannes, gerningsmanden råbte, at det skete i Allahs navn – kun to dage efter blodigt angreb i Tyskland

Fra fransk TV's reportage

En mand har angrebet politibetjente foran politihovedkvarteret i den franske by Cannes. Det blodige drama fandt sted i morges kl. 6.35 ifølge avisen Le Figaro.

 

Manden, der var bevæbnet med en kniv, gik direkte hen mod en patruljevogn, der stor parkeret foran politihovedkvarteret.

 

Han foregav, at han ville spørge om noget, og åbnede så bilens ene bagdør. Derefter ramte han den ene af betjentene med tre knivstik i halshøjde. Betjenten blev reddet af sin skudsikre vest.

 

Efterfølgende løb gerningsmanden rundt om bilen, og forsøgte så at ramme den ledende politimand, der sad på højre forsæde.

 

Manden blev stoppet af tre skud fra betjenten bag rattet, to af skuddene ramte ham i ryggen. Han blev alvorligt såret, men det forhindrede ham ikke i at råbe slagord til ære for profeten Muhammed, som der står i politirapporten.

 

Meget tænkeligt har han råbt ”Allahu Akbar!” – ”Allah er størst!”

 

Muligt terrorangreb

Der er således stærke tegn på, at der er tale om en islamisk terrorhandling – i den lange række af islamiske terrorangreb mod det franske samfund.

 

Gerningsmanden synes at stamme fra Algeriet. Han omtales af Le Figaro som Lakhdar B. Han er født i 1984 og har opholdstilladelse i Italien.

 

Hvis der er tale om terror, føjer denne blodige handling sig således til den stribe af terrorangreb, som er begået i Frankrig – ofte af personer med indvandrerbaggrund, der er kommet ind i Frankrig via andre europæiske lande – ikke mindst Italien.

 

Myndighederne undersøger nu sagen som et muligt terrorangreb.

 

Syrisk indvandrer angreb togpassagerer med kniv

Dette blodige drama i Frankrig kommer blot et par dage efter, at en 27-årig syrisk mand lørdag morgen angreb tilfældige passagerer i et lyntog mellem de tyske byer Regensburg og Nürnberg. Toget var på vej mod Hamborg.

 

Manden omtales som Abdalrahman A. Han kom angiveligt til Tyskland i 2014 og fik asyl.

 

Med 300 passagerer på toget kunne det være endt i et frygteligt blodbad. Men til alt held var der en politienhed med på toget – den var på vej til en opgave i forbindelse med en fodboldkamp.

 

Men det gik slemt nok for sig alligevel.

 

Pludselig skreg nogle af passagererne: ”Der er en knivstikker. Alle tilbage!” Flere passagerer var tæt på at falde i det kaos, der opstod.

 

Psykisk syg eller terrorist?

Tysk politi har en politisk tradition for at skynde sig at tale om, at gerningsmænd til den slags voldshandlinger kan være ”psykisk syg”. En metode til at komme uden om ubehagelige temaer som indvandring, islam og terror.

 

Også denne gang forsøger man sig med antydninger i den retning. Men foreløbig har man altså kun det konkrete holdepunkt, at gerningsmanden er en voldelig indvandrer fra det muslimske Syrien.

 

Terror baseret på fjendtlighed mod det tyske samfund er absolut en mulighed. På linje med mandagens terrorhandling i Cannes.

 

Islamisk voldskultur fylder mere og mere i Europa.

 

https://www.lefigaro.fr/faits-divers/cannes-un-policier-blesse-a-l-arme-blanche-l-agresseur-neutralise-20211108

https://www.bfmtv.com/cote-d-azur/cannes-un-homme-neutralise-apres-avoir-agresse-un-policier-a-l-arme-blanche_AN-202111080055.html

https://www.bild.de/regional/nuernberg/nuernberg-news/ice-bei-nuernberg-3-verletzte-bei-messer-attacke-taeter-gefasst-78166796.bild.html

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…