Kampen om kronen – vindernes historie om den utrolige euro-afstemningen for 20 år siden

For nogle få måneder siden kunne det flertal af danskere, der stemte nej til Euroen i september 2000, fejre 20-årsdagen for sejren over de letsindige jasigere. De udgjorde så at sige hele det herskende establishment – alle de gamle politiske partier, alle de store medier, fagforeninger og erhvervsorganisationer. En meget stor del af æren for, at Danmark dengang ikke blev lusket ind i Euro-zonen, havde en lille løs gruppering, ”Nationernes Europa”, under ledelse af den tidligere konservative politiker og journalist Frank Dahlgaard.

 

Frank har nu skrevet en fortræffelig bog, Kampen om Kronen, med undertitlen Vindernes historie, om euro-afstemningen. Resultatet af afstemningen, som slog jasigerne med vantro forbitrelse, kalder Frank historien om den største sejr og det største nederlag i nyere dansk politisk historie – det er ikke en overdrivelse. Og derfor har der ikke hos de mægtige været interesse for at markere det forsmædelige nederlag, hvor et flertal af den danske befolkning satte dem på plads. 

 

Jeg var selv med i den lille gruppe, skrev indlæg i aviserne og deltog i debatmøder, men det var Frank, der var gruppens ildsjæl, venlige indpisker og eminente organisator. Det var i allerhøjeste grad hans personlige fortjeneste. Med rette priser han nationaløkonomen Mette Koefoed Bjørnsen, der var med i gruppen – en kvinde, som var respekteret af alle og landskendt for sit arbejde som statens forligsmand på arbejdsmarkedet.

 

Bogen er skrevet i et klart og kontant sprog, og selv om Euro-afstemningen af tilhængerne blev gjort til et spørgsmål om Danmarks økonomiske fremtid, kræves der ikke særlige forudsætninger for at forstå redegørelsen for krigens to fronter. Som altid ved EU-afstemninger forsøgte tilhængerne af afgivelse af suverænitet til kommissærerne i Bruxelles at true befolkningen til at stemme ja og at lukke munden på dem, der argumenterede for et nej. 

 

Den socialdemokratiske regering misbrugte højtstående embedsmænd til at levere ammunition til den politiske debat. Medierne lod sig også misbruge og prostituerede sig selv ved at deltage i skræmmekampagnen. Nationalbankens direktør Bodil Nyboe Andersen misbrugte sin stilling til at agitere for den nationale valutas afskaffelse. Chefer for store virksomheder truede med massefyringer og med at flytte deres produktion til udlandet, hvis befolkningen vovede at stemme nej. Alle ledende politikere i Socialdemokratiet, Det konservative Folkeparti, Venstre og Det radikale Venstre lod vælgerne forstå, at Danmark ville blive en fattiggård, hvis man ikke fulgte deres opfordring til at afskaffe kronen og gå ind i Euro-zonen.

 

Bogen indeholder mange nærgående beskrivelser af ledende politikeres opportunisme og uhæderlighed. Det gælder bl.a. Mogens Lykketoft, Anders Fogh Rasmussen, Bertel Haarder og Hans Engell (som bogens forfatter har været på meget nært hold af). Ritt Bjerregaard kunne også have været nævnt som en af de ledende opportunister blandt nederlagets mænd og kvinder. 

 

Det tjener de daværende økonomiske vismænd til ære, at de ikke gik på akkord med sandheden. Deres konklusion lød, at de økonomiske fordele for Danmark ved at afskaffe kronen ville være små og usikre. Mogens Lykketoft fik et raserianfald, fordi vismændene var ærlige. Tidligere direktør for Nationalbanken, Erik Hoffmeyer, holdt også den faglige fane højt og advarede imod Euro-projektet. De europæiske stater var alt for forskellige mht. konkurrencedygtighed, og det ville ramme de svage økonomier i Sydeuropa. 

 

Han og andre kritikere af det letsindige og ødelæggende projekt fik ret: Italien, Portugal, Spanien og Portugal er blevet låst fast i omfattende arbejdsløshed, stagnation og økonomisk tilbagegang. Det er ufatteligt, at befolkningen i disse lande ikke kræver en udtræden af Euro-zonen, så de kan få deres økonomiske handlefrihed tilbage. Omvendt har de lande, der har bevaret deres egen valuta, klaret sig bedst på alle områder. Det anskueliggøres klart i en række tabeller og grafer.

 

Vi var heldige, at spørgsmålet hos os skulle afgøres ved folkeafstemning. Det folkelige flertal, der afviste truslerne og gennemskuede politikernes manipulationer og direkte løgne, har grund til at være stolt over, at Danmark bevarede sin nationale valuta og dermed sin økonomiske handlefrihed.

 

Partners

 

Populært spil i de fleste danske hjem. Partners er sjovt holdspil, hvor de gælder om at slå konkurrenterne.

Læs også
Den traditionsrige, danske præstegård er truet. Vil den overleve i en forandret verden?
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…