Indlæg fra læserne 19. maj: S svigter stram udlændingepolitik # Danmark skal støtte Israel # Kynisme # Flaget # Demokratisk kynisme

S svigter stram udlændingepolitik

Af Michael Nedersøe

Der tegner sig en socialdemokratisk tendens, hvor man siger ét for at tiltrække vælgere, men gør noget andet, når man er valgt.

 

I flere år har socialdemokraterne slået sig op som værende et strammerparti, hvad angår udlændingepolitikken, men det må efterhånden være åbenlyst for enhver, at de tager røven på den godtroende del af befolkningen, for når de har vundet regeringsmagten, får piben en helt anden lyd.

 

Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt har igennem det seneste stykke tid stillet flere lovforslag i folketinget, men hver gang er Socialdemokraterne fremkommet med den ene vanvittige historie efter den anden for at kunne legitimere, at de stemmer nej. Dette er faktisk lidt besynderligt, da forslagene var stillet som en tro kopi af det socialdemokratiske valgprogram til FV19.

 

Nu er den så gal igen!! Statsminister Mette Frederiksen og hendes socialdemokratiske kollegaer i Folketinget har i månedsvis ellers nægtet at hjemtage de usle landsforrædere, der vendte Danmark ryggen og tilvalgte islamisk stat og nu sidder i syriske fangelejre. Nu er Mette og Co. så vendt på en tallerken, fordi pressen og flere af støttepartierne har brugt de triste børneskæbner som pressionsmiddel, og hvem vil have hængende på sig, at man ikke ønsker børnene det godt. I hvert fald ikke børnenes statsminister, men hun ønsker tydeligvis ikke de danske børn noget godt. I så fald havde hun ikke sagt god for, at man hjemtager 3 primitive mødre og i alt 14 børn (flere født i Syrien), som vil udgøre en stor sikkerhedstrussel mod Danmark.

 

Jeg håber, vælgerne husker dette vælgerbedrag til såvel kommunalvalget i november men i særdeleshed også til førstkommende folketingsvalg.

 

Michael Nedersøe, borgmesterkandidat for Dansk Folkeparti i Horsens

Danmark skal støtte Israel

Af Jørgen Casse

 

I lyset af den store indsats, som danskerne gjorde den første oktober 1943, for at redde de danske jøder fra koncentrationslejrene i Tyskland, bør den danske regering ubetinget støtte Israel i den igangværende konflikt.

 

Der kan ikke herske tvivl om, at det der de palæstinensiske ledere og organisationer der igen har iværksat en terrorhandling mod staten Israel, med den hensigt at eliminere Israel.

 

FN konventionerne berettiger et land, at forsvarer sig mod en angriber, derom hersker der heller ingen tvivl. Israel er en nation der er anerkendt af FN og lige gyldig medlem af denne verdensorganisation på samme niveau som Danmark og andre uafhængige stater.

 

Den israelske hær går ikke bevidst efter civile, det gør til gengæld de palæstinensiske Hamas grupper, og andre militante palæstinensiske grupper. Afskydning af raketter, store eller små, ind i Israel på må og få, der udelukkende har til formål at sprede skræk og rædsel blandt civilbefolkningen er en kriminel handling.

 

Der hersker ikke krigstilstand, ved krigserklæring, mellem parterne, dermed er palæstinensernes handlinger en overtrædelse at næsten alle konventioner der hersker i dag. Palæstinensernes handlinger kan kun beskrives som ren terror.

 

Mange danskere gjorde en herkules indsats for at redde de danske jøder i oktober måned i 1943, og senere i slutningen af krigen gennem indsats af de Hvide Busser. Danmark og Sverige var de eneste der fysisk gjorde en stor humanitær indsats i det ragnarok som tyskerne skabte, for at redde menneskeliv, og havde held dermed.

 

I dag kan den danske regering støtte staten Israel i dets kamp mod de palæstinensiske terrorister. Det kan gøres i FN, men også politisk på bilateral niveau. Det er det mindste vi kan gøre, for at vise at vi ikke billiger palæstinensiske terror handlinger, uanset hvad deres formål måtte være.

 

Civiliserede parter forhandler med hinanden, ikke med terror. Efter snart 75 år bør palæstinenserne indse, at staten Israel eksisterer, og affinde sig med de faktiske forhold, i stedet for at klynge sig til en utopi, der ikke kan realiseres på nogen måde.

 

Ingen nationer vil kunne tillade at staten Israel udslettes, det bør palæstinensernes ledere indse og handle derefter. Kun på den måde får verden skabt fred i Mellemøsten. Fred i Mellemøsten er en betingelse for fred i resten af verdenen. Fred er det verden har brug for.


 

Kynismens tilbagevenden

Af Visti Christensen

 

Det muslimske forårs verdensmission har betydet ubalance i verden. Hvor vi før i det fredelige Vesten hyggede os i smug og vidste, at staten, politi og militær sørgede for tryghed både ind- og udadtil, truer opløsning nu indefra. Vort åbne, tillidsbaserede velfærdssamfund anfægtes, angribes og misbruges, i takt med, at muslimer slår sig permanent ned her i landet, hvor vi gavmildt og ”næstekærligt” forsyner dem med alt, hvad deres hjerter begærer.  

   

En journalist skrev, at Ungarn hverken er et diktatur eller et demokrati. Det er smart sagt, selvom det ikke var positivt ment. EU truer jo landet med restriktioner pga. skrappe love og afvisning af muslimsk indvandring. Men måske er Ungarn landet, der har fundet rette balance i nutidens administration. Også selvom det klandres pga. en kristendomsbestemt etik, holdningen til abort, homoseksualitet og fjernelse af en korrupt dommerembedsstand.

 

Ungarn må have indset, at rester af en gammelkommunistisk mafia og muslimsk kultur fører til intern uro, opløsning af landet og dets kristne kultur. Og politikken synes at virke, for kun yderst få søger asyl i Ungarn. Landet bliver skældt ud for at være et menneskefjendsk, racistisk, udemokratisk, diktatorisk og korrupt land, der kun vil undertrykke menneskerettigheder og tilsidesætte konventioner. Men det er regeringen rent faktisk kold over for. 

 

Tænk, om vi andre i tide var holdt op med blåøjet tro på, at folk fra voldsparate, lovløse kulturer, nok ville stoppe med at lyve, bedrage og snyde sig til velfærdsgoder; dovenskab, hellige løgne og en dårlig opførsel til trods. Det havde sparet milliardudgifter. Tænk, at have forlangt noget mere af indvandrerne, som fortsat lever med den opfattelse, at Danmark er et Slaraffenland, hvor man kan få alt gratis, uden at skulle arbejde eller forstå sproget. 

 

Det lyder kynisk, men vil vi beholde Danmark som et kulturkristent land, hvor man fortsat kan have tillid til den lovgivende, udøvende og dømmende magt, så må vi kræve, at andre og nye boller kommer på suppen. Det er rent selvmord at lukke øjnene for, at store og små, halv- og hel-kriminelle muslimske udlændinge, går frit rundt iblandt os, gør hvad der passer dem, spiller herrefolk, og ikke har respekt for noget som helst andet end sig selv.

 

Britta Mogensen konkluderer på fortræffelig vis i et indlæg her i Den korte Avis, at vi kun kan stoppe kriminelle udlændinge, hvis vi bryder med konventionerne og fængsler dem, indtil de sendes tilbage, hvor de kom fra. Men indtil videre har et politisk flertal ikke tænkt sig at gøre noget ved det. – Og det skriger til himlen.


Af Jørgen Casse

Flaget:

 

Axel Juel(1916)

Der er ingenting, der maner,
som et flag, der går til top,
mens det drager vore hjerter
og vort sind mod himlen op –
og det vajer under saling
som en flammende befaling,
å men også som en hvisken
om det største, som vi ved:
Ikke din og ikke min
men hele folkets evighed!

Det har vajet for de slægter,
hvorved vi og vort blev til,
over fredens milde toner,
over kampens vilde spil.
Det var forrest, når de sejred,
det var med dem, når de fejred,
langt fra hjemmet, hjemmets fester –
det var råbet, når de stred,
og det sidste suk i bølgen,
når det stolte skib gik ned –  –

Derfor blotter vi vort hoved,
hver gang flaget går til top,
mens det drager vore hjerter
og vort sind mod himlen op.
Det er vore drømmes tolk,
det er både land og folk –  –
Lad dit hvide kors forkynde
for hver fremmed havn og red
– omend hele verden strides –
jeg er Danmark, jeg er fred!

 

Hør Lauritz Melchior synge Flaget

https://music.youtube.com/watch?v=HgejKdlJXXE&list=RDAMVMHgejKdlJXXE

Axel Schiøtz, Flaget

https://www.youtube.com/watch?v=YQMLA-tfOVE


 

Demokratisk kynisme

Af Visti Christensen

 

Midt i den ulykkelige konflikt mellem jøder og arabere, kan vi måske lære en vigtig lektie. At det israelske demokrati griber til jernhandsken fremfor fløjlshandsken, er vel delvist forståeligt, så længe palæstinensere bruger terror.

 

Ingen tvivl om, at ingen af parterne er engle. Derfor er det nedslående, når herboende palæstinensere – med politisk korrekte folk som skuespiller Flemming Jensen i spidsen – angiver Israel som skurken, og Gaza-araberne som engle.

 

Synspunktet begrundes med 4 gentagne postulater. At Israelsk politi og militær har besat deres land, bygget boliger på besat område, tvunget arabere ud af deres boliger i Jerusalem og dræber især børn med bomber i Gazastriben. 

 

Indleder man en ordveksling herom på Facebook, afsløres det, at unge palæstinenseres had imod jøder, er ubegribeligt større end deres historiske viden om realiteterne både før og efter 1948. De taler kun om ”zionisterne” som fjender.

 

Argumentet om demokrati kontra anarki afvises med, at jødisk demokrati arbejder udfra ”en bog” der er 3000 år gammel. Så argumentation er vanskelig i samfund med lovreligion, hvor det hedder øje for øje, og tand for tand.

 

Det eneste argument, der kan få en chance for at nå ind bag de alt afvisende brynjer, synes at være det lægevidenskabelige faktum at det somme tider er nødvendigt, at ”med ondt skal ondt fordrives. Det forstås vist for tiden.

 

Et eftersyn af demokratiets tilstand er i dag tiltrængt på grund af pres fra muslimsk kultur. Ingen tvivl om, at Israels demokrati er mere hårdhændet og kynisk konsekvent end i Danmark. Vort demokrati er mere blødt og humant.

 

De mange opløsningstendenser, som landene i Vesten oplever i disse år, kræver måske nytænkning om en mere kynisk udgave. Det sidste har Israel valgt. Og spørgsmålet er, om et hårdt eller blødt demokrati overlever længst.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…