Kun få Corona-dødsfald
Af Visti Christensen
I debatten om covid-19 har vi i et års tid manglet reelle tal for, hvor mange der er afgået ved døden som en direkte følge af Coronavirus alene. Disse tal foreligger nu.
Det er Statens Serum Institut, der har kortlagt sygdomsforløbet for 9.519 danskere. Da undersøgelsen var færdiggjort, var der registreret 524 corona-relaterede dødsfald.
Men ud af disse var det kun 24 patienter, der ikke havde konstaterede kroniske sygdomme i forvejen. Altså er sandsynligheden for at dø af en infektion med coronavirus minimal.
“Det betyder ikke, at alle 24 nødvendigvis var helt raske, inden de blev smittet med Covid-19”, siger Reimar Thomsen, overlæge på Aarhus Universitetshospital. Og han fortsætter:
“Man kan ikke sige, at de 24 personer intet har fejlet. De kan sagtens have haft en kronisk lidelse, eller en svær overvægt, blot ikke i en grad, der har ført til hospitalskontakt eller medicinering tidligere.”
Selv ældre mennesker over 80 år, der ellers ikke fejler noget, men er raske og friske, klarer sig ganske fint, siger Reimar Thomsen.
Demonstration på Amager Fælled
Af Majbrit Christiansen, kandidat til borgerrepræsentationen De Lokalnationale
De Lokalnationale vil rigtig gerne have haft en folkeafstemning i København kommune vedr. Byggeplanerne på Amager Fælled og stejlepladsen
Det er allerede konstateret, at et flertal af københavnerne IKKE ønsker bygget på Amager Fælled.
I den seneste uge er der set en stor aktivitet fra bygherrens side. Selv om klageperioden for lokalplan og at VVM-undersøgelsen ikke er afsluttet. Bygherren har endnu IKKE fået dispensation, som kræves af hensyn til den internationale beskyttelse paddeart Stor vandsalamander.
Trods dette har bygherren kørt tunge entreprenørmaskiner ind i området, hvor der er mange salamandre i vinterdvale, som risikerer at blive mast ihjel. Ydermere er der sendt folk ind med trænede jagthunde, kun for at skræmme yngleklare lærker væk.
Det vil vi i De Lokalnationale IKKE være med til. Derfor deltager jeg i demonstrationen torsdag d. 11 marts kl. 17 på Bjerget på Amager Fælled
I morgen holder jeg fri,