Historieløsheden og manglen på national identitet

Historieløshedens slørende vattæppe har gennem årene, siden 68 generationens gennembrud, sænket sig over det danske samfund. Det er noget politikere er meget glade for, thi det betyder, at det bliver nemmere at manipulere med en befolkning. Den ved intet, husker intet, dens tilværelse leves ad hoc.

 

De der arbejder mest hen imod denne tilstand er de hjemløse betonkommunister i Enhedslisten, de nye kommunisterne i Socialistisk Folkeparti, gele klatten Det Radikale Venstre og venstrefløjen af Socialdemokratiet,.

 

Det kommer til udtryk i for eksempel en udtalelse som dukker op om og om igen i debatten omkring flygtninge og migranter, nemlig, at ‘du tror da ikke, at mennesker frivillig forlader deres hjem, venner, bekendte, og ejendele etc?

 

De ignorere, at i 1800 tallet udvandrede hundredetusinder af europæer fra deres vante græsgange, for at søge mod nye forhåbentlig grønnere og frodigere græsgange i den nye verden USA. Bevares der var til dels tale om en ‘push and pull’ effekt, men de blev modtaget med åbne arme i det nye land.

 

Skal man tro inskriptionen på frihedsgudinden ved indsejlingen til New York, var pull effekten større end push effekten, på hendes sokkel står der: “Give me your tired, your poor, Your huddled masses yearning to breathe free, The wretched refuse of your teeming shore, Send these, the homeless, tempest-tost to me, I lift my lamp beside the golden door!”

 

Frit oversat til: ”Giv mig jeres trætte, jeres fattige, jeres sultne masser, der længes efter at trække vejret frit, De forsmåede ulykkelige på jeres kyst, send disse, de hjemløse, de forblæste til mig, jeg løfter min flamme op ved siden af den gyldne dør.”

 

Ved indgangen til Europa står der ikke nogen frihedsgudinde, Europa er ikke noget indvandrere kontinent, Europa er et udvandrer kontinent. Når alligevel så mange fra Arabien og Afrika finder vej til de europæiske kyster, skyldes det, at de lokkende toner de hører kommende fra penge griske menneskesmuglere der i stadig højere toner priser Europa, som det nye forjættede land.

 

Det er meget nemt at forestille sig, at disse menneskesmuglere anvender de samme lovprisende ord som står på frihedsgudinden i New York. Disse naive uvidende individer får stillet i udsigt, at gaderne i Europa flyder med mælk og honning, at de kan få arbejde, at de kan blive til noget. Sandheden er at disse gyldne løfter ikke holder. Der er intet arbejde at få, og de forbliver på bunden af samfundet.

 

Mange lader sig også lokke at udsigten til, at kunne leve godt af overførselsindkomster, der for eksempel i Danmark og de øvrige nordiske lande er ret betydelige. Det er noget der tiltrækker mange fra lande med en stor overskudsbefolkning.

 

De mange hundredetusinder europæer der emigrerede til den nye verden USA, rejste ikke til denne for at få del i dets sociale goder, thi der var ingen goder at få del i. De rejste ud for ved egen hjælp og arbejdskraft at skaffe sig en bedre tilværelse, frem for den de kunne opnå i deres hjemland. Med andre ord den amerikanske drøm, at begynde som opvasker og ende som millionær.

 

Wilhelm Moberg har i sine bøger ”Udvandrerne” beskrevet dette forhold. De der kan huske tilbage i tiden vil erindre sig, at disse bøger blev omdannet til en TV-serie, med Max von Sydow i hovedrollen som Karl Oscar, og norske Liv Ullmann som hans hustru Kristina, der begge drager afsted mod USA. Den danske fotograf Jacob Riis beskrev gennem sit kameras skarpe linse de elendige forhold der mødte mange immigranter i USA.

 

Det er her at ønsket om at gøre en befolkning historieløs kommer ind. Det er så meget nemmere at at foregøgle en historieløs befolkning det man selv ønsker, at den skal tro og mene end, hvis befolkningen har en klar grundfæstet historieopfattelse der sætter tingene i det rette perspektiv.

 

Historieløsheden gør det muligt, hos en befolkning af historisk ubefæstede sjæle, at rodfæste en udtalelse som den ovenfor beskrevne omkring flygtninge og migranter i for eksempel Danmark. Det ville ikke være muligt hvis man havde bibragt befolkningen en god og solid historie opfattelse baseret på fakta. Den ville blive afvist med en hånlig latter.

 

Enkelte politikere, så som Ritt Bjerregaard har medvirket til at gøre livet nemmere for politikere, at kunne manipulere med befolkningen, gennem virke som for eksempel undervisningsminister. Derigennem er det muligt at påvirke historie undervisningen, eller rettere at negligere denne og henvise den til en tredjerangs plads.

 

Historie er en meget vigtig del af en nations identitet, uden den forfalder folkets samhørighed, og den bliver rodløs.

 

H.C. Andersen udtrykte den nationale samhørighed således i 1850, det vi danskere har fælles:

 

I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme,
der har jeg rod, derfra min verden går.
Du danske sprog, du er min moders stemme,
så sødt velsignet du mit hjerte når.
Du danske, friske strand,
hvor oldtids kæmpegrave
stå mellem æblegård og humlehave.
Dig elsker jeg! – Dig elsker jeg!
Danmark, mit fædreland!

Hvor reder sommeren vel blomstersengen
mer rigt end her, ned til den åbne strand?
Hvor står fuld månen over kløverengen
så dejligt som i bøgens fædreland?
Du danske, friske strand,
hvor Danebrogen vajer, –
Gud gav os den, – Gud giv den bedste sejer!
Dig elsker jeg! – Dig elsker jeg!
Danmark, mit fædreland!

Engang du herre var i hele Norden,
bød over England, – nu du kaldes svag,
et lille land, og dog så vidt om jorden
end høres danskens sang og mejselslag.
Du danske, friske strand,
plovjernet guldhorn finder,
Gud giv dig fremtid. som han gav dig minder!
Dig elsker jeg! – Dig elsker jeg!
Danmark, mit fædreland!

Du land, hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme,
hvor jeg har rod, hvorfra min verden går,
hvor sproget er min moders bløde stemme
og som en sød musik mit hjerte når.
Du danske, friske strand
med vilde svaners rede,
I grønne ø’r, mit hjertes hjem hernede!
Dig elsker jeg! – Dig elsker jeg!
Danmark, mit fædreland!

 

Skulle man ønske at udskifte, ”Der er et yndigt land” med en ny nationalsang, er ”I Danmark er jeg født” det bedste bud på en sådan.

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…