Faren er, at man tester i blinde: Man skal opspore de smittede og isolere de smittede – eventuelt med tvang

Selvfølgelig hjælper det lidt med omfattende tests, men problemet er at man tester i blinde.

 

I Slovakiet testede man hele befolkningen over en weekend først i November, og det hjalp (måske) lidt, men ikke nok, så man gentog massetest i december, men med endnu mindre effekt.

 

Man skal gøre som WHO har sagt, igen og igen, fra starten af. Man skal opspore kontakter, der kan være smittede, og dertil skal man bruge alle de data som vil allerede har, også selv om det eventuel skulle krænke EU’s persondatalove, det må man kunne lovgive sig ud af.

 

Personer der er mistænkt for at være smittede, skal isoleres, og det skal ikke være frivilligt. Idag er der 15% af dem der testes positive som ikke går i isolation, ifølge HOPE projektet på Aarhus universitet.

 

Så indsatsen skal koncentreres der hvor smitten er. Test skal primært bruges på personer der har været i kontakt med smittede, så alle smittekæder kan kortlægges og lukkes ned.

 

Da epidemien startede var generelle nedlukninger et godt middel til at kontrollere hvor hurtigt smitten bredte sig. Dengang var det hensigten at smitten skulle brede sig til størstedelen af befolkningen, men det måtte ikke gå for hurtigt (den grønne kurve), så ved at skrue op og ned for nedlukninger kunne man kontrollere hastigheden (troede man).

 

Retfærdighedsvis skal det siges, at man også forsøgte at skærme de mest sårbare (plejehjem mm) og hertil var tests af personale et værktøj, omend det langt fra var ufejlbarligt. På tilsvarende vis kan test på skoler og arbejdspladser have en vis effekt, men det er stadig lidt som at forsøge at “slukke en ildebrand med bind for øjnene”.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…