Corona-krisen udvikler sig nu til at blive farlig for Mette Frederiksens politiske fremtid

Da corona-pandemien brød igennem, viste Mette Frederiksen en handlekraft, der styrkede hendes autoritet og popularitet. Det kunne aflæses i meningsmålingerne, der gav hende et stort flertal i ryggen.

 

Men så skete der noget, som fik alle alarmklokker til at ringe: Coronaen blandt mink truede med at komme ud af kontrol.

 

Specielt skabte det alarm, da direktør Kaare Mølbak fra Statens Serum Institut på dramatisk vis advarede mod en ny variant af corona-virus, der blev kaldt cluster 5. Mølbak frygtede, at den skulle blive overført til mennesker og gøre dem immune over for en kommende vaccine mod corona.

 

Det blev starten på en krise for Mette Frederiksen, der har udviklet sig mere og mere faretruende.

 

Panikbeslutning

På et pressemøde den 4. november sidste år meddelte Mette Frederiksen danskerne, at alle mink skulle aflives. Både dem, der befandt sig i risikozonerne, og dem udenfor. Alle.

 

Problemet var bare, at denne beslutning var ulovlig. Der var ikke noget lovgrundlag for den. Det skal der være, når man træffer beslutninger i et demokrati.

 

Set i bagklogskabens lys handlede Mette Frederiksen i panik. Kaare Mølbaks rædselsvision om en ny farlig corona-variant var ikke specielt velunderbygget. Og regeringen forsømte at inddrage en bredere kreds af eksperter i vurderingen af situationen, så det hele blev mere afbalanceret.

 

Det var en panikbeslutning at kræve alle mink aflivet uden lovgrundlag og uden nærmere ekspertprøvelse.

 

Mislykket manøvre

Noget tyder på, at Mette Frederiksen og hendes departementschef, Barbara Bertelsen, efterfølgende fik kolde fødder. De lagde sig kraftigt i selen for at nedtone eller sløre statsministerens ansvar for forløbet.

 

I stedet forsøgte man at smøre ansvaret af på daværende miljø- og fødevareminister Mogens Jensen og hans ministerium. Barbara Bertelsen lagde voldsomt pres ministeriets departementschef Henrik Studsgaard for, at han og hans ministerium skulle påtage sig rollen som ”prügelknabe”.

 

Men manøvren lykkedes ikke.  Mogens Jensen og hans ministerium ville ikke medvirke.

 

Flere sms-beskeder fra Barbara Bertelsen viser, at hun rasede og spruttede over dette. Men hverken Folketinget eller offentligheden har kunnet få noget samlet billede af, hvad Statsministeriet gjorde for at beskytte Mette Frederiksen mod at stå med ansvaret for den ulovlige minkbeslutning.

 

Dette er den politiske kerne i striden om de sms-beskeder, der er blevet slettet på mobiltelefonerne hos Mette Frederiksen, departementschef Barbara Bertelsen, stabschef Martin Justesen og departementsråd Pelle Pape.

 

Sletningen af sms-beskeder

Fra Statsministeriet lyder det, at sletningerne er sket rutinemæssigt og automatisk efter 30 dage.

 

Men den borgerlige opposition lufter sin dybe mistænksomhed over for denne forklaring og kræver, at uvildige eksperter får mulighed for at forsøge at afdække, hvad de kontroversielle sms-beskeder indeholder. Regeringens røde støttepartier er tydeligvis heller ikke glade for situationen.

 

Venstre har fundet en særlig giftig formulering ved at kræve, at politiets eksperter får adgang til at forsøge at afsløre, hvad de slettede sms’er rummer.

 

På den måde får partiet på én gang rejst kravet om afdækning af de slettede beskeder og samtidig mere end antydet, at dette er en politisag.

 

Ulovlig beslutning

Regeringens beslutning om at aflive alle mink var efter alt at dømme ulovlig. Man havde ikke det fornødne lovgrundlag.

 

Det er i sig selv alvorligt. Især for en regering, der nidkært har forsøgt at klynge Inger Støjberg op i en rigsretssag for hendes forsøg på at beskytte mindreårige indvandrerpiger mod at blive tvangsgifte barnebrude.

 

Afsløringen af de slettede sms-beskeder gør selvfølgelig situationen værre for regeringen. Det er forholdsvis let for de blå partier at skabe indtrykket af, at regeringen laver lusk for at tilsløre, at den handlede ulovligt.

 

Spørgsmål om sms-beskeder

Når det gælder sms-beskederne, venter alle på, at tre ting bliver afklaret:

 

For det første:

 

Er det rigtigt, at den automatiske sletning af sms-beskeder fra nøglefigurer i regeringen var ren rutine? Har det været sådan gennem længere tid? Hvis det er en praksis, som først er trådt i kraft i forbindelse med den akutte minkkrise, vil det naturligt øge mistænksomheden over for regeringens motiver.

 

For det andet:

 

Er det muligt at gendanne i hvert fald nogle af de sms-beskeder fra regeringens nøglepersoner, som kan kaste lys over, hvad der er foregået?

 

For det tredje:

 

Vil centrale embedsmænd og eventuelt andre vigtige deltagere i minkforløbet levere nye, sprængfarlige informationer til Minkkommissionen – og dermed kaste mere lys over sms-beskederne?

 

Når det gælder sagens politiske substans, venter vi på opklaring af følgende:

 

Stod det klart for i hvert fald de involverede aktører – især dem i magtens centrum – at et generelt påbud om aflivning af minkene var ulovligt? Og blev der gjort forsøg på at tilsløre dette over for offentligheden og/eller Folketinget? Hvem stod i givet fald bag disse forsøg?

 

Det starter med nogle løse tråde …

Dette er en meget eksplosiv politisk sag. Den kan få væsentlige konsekvenser for dansk politik – herunder for statsminister Mette Frederiksen. I forvejen taber hun i øjeblikket terræn hos vælgerne.

 

Store politiske skandaler starter som regel med, at nogen får fat i nogle løse garntråde. Så begynder optrevlingen …

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…