Australien, Island, Japan, Sydkorea og New Zealand har klaret sig bedst i kampen mod coronavirus – læs her hvorfor

Af hensyn til folkesundhed, økonomi og frihedsrettigheder bør SARS-CoV-2 elimineres

En artikel i The Lancet (1) gennemgår konsekvenserne af den nye coronavirus for 37 OECD lande – for de første 61 uger af epidemiens forløb.

 

De 5 af landene: Australien, Island, Japan, Sydkorea og New Zealand, valgte at bekæmpe virussen, for – så vidt muligt – at eliminere den, mens de øvrige 32 OECD-lande, heriblandt Danmark, valgte at leve med virussen, men indførte restriktioner for at forsinke udbredelseshastigheden af smitten, således at sygehusvæsenet ikke blev overvældet.

 

Motiverne for at vælge enten at bekæmpe virussen eller at leve med den, kunne være: 1) at sikre folkesundheden, 2) at skåne økonomien mest muligt, eller 3) at opretholde så mange af de personlige friheder som muligt.

 

Hvordan gik det så i de første 61 uger af epidemien? På alle 3 parametre gik det bedst i de lande der valgte at forsøge at eliminere virussen.

 

Hvad angår folkesundheden er forskellen nærmest chokerende. De 32 lande, som valgte at leve med virussen (eller at ”danse” med den) havde 25 gange så mange dødsfald pr. million indbyggere, som de 5 lande der bekæmpede virussen. Det betyder også 25 gange så mange alvorlige sygdomsforløb og følgevirkninger.

 

Blev så den megen sygdom opvejet af en bedre økonomisk udvikling? Nej, tværtimod. I 64 af de 69 uger var faldet i BNP (bruttonationalprodukt) større i de 32 lande, som levede med virussen, end i de 5 lande der bekæmpede den, typisk med 1-3 procentpoint (for Danmark koster 2 procentpoint cirka 40 milliard kroner om året). Fra 1. januar 2021 har de 5 lande der forsøger at eliminere virussen haft økonomisk vækst, medens de 32 andre stadig har fald i BNP.

 

Men så må de 32 frihedselskende OECD-lande vel ihvertfald have sikret de personlige friheder bedre, end de 5 virusbekæmpere? Heller ikke det! Oxford universitet har lavet et indeks for restriktioner under epidemien, baseret på 17 forskellige typer af foranstaltninger, og Ja! i de første 10 uger var restriktionerne skrappere hos de 5 virusbekæmpere, men derefter har de haft langt friere forhold end hos de øvrige 32 (med titusindvis af tilskuere til sportsbegivenheder for eksempel).

 

Nu begynder vaccinationerne (heldigvis) at gøre en forskel, men ifølge artiklen i The Lancet, viser den historiske erfaring, at vaccinationer i sig selv ikke er tilstrækkeligt til at bekæmpe en virus (som ustandseligt muterer), de må følges op med isolation af smittede, effektiv kontaktopsporing og karantænesætning (de i århundreder velkendte midler til at bekæmpe en pestilens). Det giver den danske Epidemilov og Beredskabsplan rig mulighed for, men desværre er politikere og (måske især) embedsmænd bekymrede for at tvangsisolation kan krænke nogle menneskerettigheder (og internationale konventioner) og at en effektiv kontaktopsporing kan være i modstrid med EU’s persondatalovgivning (et bureaukratisk makværk der gør langt større skade en gavn).

 

Så Danmark fortsætter dødedansen med SARS-CoV-2.

 1 https://www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140-6736(21)00978-8/fulltext

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…