Nu hvor Taliban banker på Kabuls porte, og det ser ud til at Afghanistan igen skifter styreform, så lidt om landet og dets fakta.
Afghanistan går for, at være uregerlig. Frygten for russisk intervention fik briterne til, at forsøge på at kontrollere Afghanistan i 1839-42, det blev en total fiasko for briterne. Invasionen 1878-80 endte med engelsk kontrol over hovedparten af Afghanistan, som de beholdt helt frem til 1919. den 19 august 1919 ophørte den engelske kontrol over Afghanistan og landet blev uafhængigt.
Sovjetunionen forsøgte i perioden 1979-1989 at kontrollere Afghanistan uden held. De forenede Stater og Nato har siden 2001 forsøgt sig i den samme boldgade, for nu, at gøre den samme erfaring som Sovjet regimet, den periode så fremkomsten af Al Qeada og Osama Bin Laden. Ingen lande har i nyere tid kunnet få kontrol over Afghanistan.
Afghanistan er et yderst tilbagestående land, det er måske deri at problemet ligger, der er en meget stor divergens mellem de rige og de fattige i landet. Taliban hverver sine tilhængere blandt de fattige, fattige der kun har religionen at støtte sig til, Taliban er eksponent for religionen og dermed attraktiv for de ubemidlede.
Noget man skal tage i betragtning er, at lokalbefolkningen er halvlunkne overfor krigen, de er mere bange for deres tro og de drakoniske straffe der er i udsigt, end for alt andet. Dertil kommer frygten for de repressalier som Taliban måtte finde på at anvende mere end nok til, at lokalbefolkningen hellere underkaster sig Taliban regimet, lidt efter princippet ‘hellere rød end død’.
Selvfølge vil det være muligt, at betvinge afghanerne militært, det er et spørgsmål om omkostningerne, både økonomisk og menneskeligt, hvor mange soldater er man villig til at ofre for, at opnå en total sejr? Hvilke våbentyper vil kunne anvendes, uden et ramaskrig fra resten af verdenen, og ikke mindst fra den muhamedanske verden, tænk blot på Muhammed tegningerne, lunten er kort?
Hvor stor er gevinsten økonomisk ved en sejr, naturlige resurser f.eks. men også strategisk, altså en cost benefit analyse? Endelig er der baglandet, at tage hensyn til, hvilket ikke er en ubetydelig faktor, man skal blot gå tilbage til Vietnam krigen, hvor hjemmefronten slog bremser i, og indirekte gjorde en ende på USA’s deltagelse i krigen, den var ikke længere salon fähig.
Hvor langt vil de, der skal levere menneske materiellet, bakke op omkring en krig i Afghanistan, og de deraf medfølgende tab? Endelig er der politikernes angst for ikke at blive genvalgt, jfr. Truman og Korea krigen, hvor han afskedige MacArthur fordi han ville fortsætte krigen in i Kina. Korea krigen var ellers populær nok, det var os mod de slemme kommunister. Man skød ikke Mig jagere ned i luftkampe men kommunister. McCarthy arbejdede på højeste gear med sin hetz og skræmmekampagne mod kommunister i USA.
Problemet med militære konflikter er, at man starter med en politiaktion der er acceptabel (Vietnam), men meget hurtigt når til et punkt hvor det udvikler sig til en regulær krig, Vietnam igen, hvor der ikke er nogen vej tilbage, man bliver fedtet så meget ind i krigen at tilbagetog er så godt som umulig. Se blot hvordan USA, hals over hoved kom ud af Vietnam, det var det mest kaotiske tilbagetog i historien, det er USA’s trauma nr. 1, stadig 50 år efter.
Man kan ikke stoppe krigen fordi man har investeret så meget i den, så mange soldater, og så store økonomiske omkostninger, at hvis man, som i Vietnam ønsker at trække sig ud af en sådan konflikt, står man en økonomisk bet og ikke mindst med en følelse af, at soldaterne ofrede deres liv forgæves. Endelig har krige en indre dynamik, når man overskrider en vis tærskel.
Afghanistan er et fjernt liggende lukket land, som meget få har besøgt, eller har noget personligt kendskab og forhold til. Kabul (hovedstaden) er ikke den by der står øverst på ønskelisten over besøg hos tourristerne, der er faktisk ikke noget at komme efter. Tourist Indtægterne er ikke landets største indtægtskilde. Faktisk er opium den største indtægt for landet. Før i tiden sagde man ‘se Neapel og dø!’ i overført betydning, i dag kan den omskrives til, ‘se Kabul og dø!’, og der er det til forskel bogstaveligt talt dødelig alvor.
Landet.
Offisielt navn: the Islamic Republic of Afghanistan.
Etymologisk er navnet ‘Afghan’ oprindeligt betegnelsen for den Pashtunske befolkning, i nyere tid omfatter det alle etniske grupper i Afghanistan. ‘stan’ betyder ‘sted for’ eller ‘land’ så ordet Afghanistan betyder bogstaveligt ‘Afghanernes land’.
Landet er opdelt i 34 provinser (welayat, singular – welayat); Badakhshan, Badghis, Baghlan, Balkh, Bamyan, Daykundi, Farah, Faryab, Ghazni, Ghor, Helmand, Herat, Jowzjan, Kabul, Kandahar, Kapisa, Khost, Kunar, Kunduz, Laghman, Logar, Nangarhar, Nimroz, Nuristan, Paktika, Paktiya, Panjshir, Parwan, Samangan, Sar-e Pul, Takhar, Uruzgan, Wardak, Zabul
Afghanistan lider under mange års konflikter, der er mangel på næsten alt, Levestandarden er blandt de laveste i verden, landet er i høj grad afhængig af hjælp fra udlandet, og lider af mangel på boliger, vand, el og arbejdspladser.
Afghanistan i tal:
Størrelse: 652,230 km2, indbyggertallet er 36, millioner (2020), ca. 25% lever i byerne, lidt under 50% kan læse og skrive, 55,5% for mænds vedkommende, og 28,9% for kvinder (2018), befolkningstilvæksten er på 2,38% (2020), tros tilhørsforhold er Muslim 99.7% (Sunni 84.7 – 89.7%, Shia 10 – 15%), andre 0.3% (2009), befolkningssammensætningen er Pashtun, Tajik, Hazara, Uzbek, other (includes smaller numbers of Baloch, Turkmen, Nuristani, Pamiri, Arab, Gujar, Brahui, Qizilbash, Aimaq, Pashai, and Kyrghyz) (2015).
Gennemsnitsalderen for kvinder er på 66 år, for mænd er det 63 år.
Lykkeindekset er 2,523 på en skala fra 1-10 (10 er bedst) (2020)
Ligestilling i politik: 27 procent (2021)
Ligestilling på arbejdsmarkedet: 21 procent (2021)
Tidsregning: Muhammeds rejse fra Mekka til Medina i år 622, er udgangspunket for tidsregningen i Afghanistan, hvilket betyder at 2021 er lig med 1399/1400 ifølge Afghansk tidsregning.
Sprog: Afghan Persian or Dari (officielt) 78% (Dari fungere som universalsprog), Pashto (officielt) 50%, Uzbek 10%, Engelsk 5%, Turkmen 2%, Urdu 2%, Pashayi 1%, Nuristani 1%, Arabisk 1%, Balochi 1%, andre <1% (2017).
Økonomi;
BNP $19 807 067 268 (2020), BNP pr. capita $ 509 (2020). BNP pr capita ppp $ 2.088,- ppp (2020). (Per capita (PPP based, (purchasing power parity) er bruttonationalprodukt omregnet til internationale dollars, den såkaldte Geary-Khamis dollar, og købekraftparitet, fordelt over hele populationen. En international dollar har samme købekraft som en US dollar.)
Eksporten udgør $784.000.000 (2017), handelspartnere: Indien 56,5% (2017), 26,6% til Pakistan (2017), medens importen ligger på $ 7.616.000.000 (2017), Handelspartnere: Kina tegner sig for a 21%, Iran 20.5%, Pakistan 11.8% Kazakhstan 11%, Uzbekistan 6.8%, Malaysia 5.3% (2017).
Naturlige resurser: naturgas gas, petroleum, kul, kobber, krom, talkum, barit, svovl, bly, zink, jernmalm, salt, ædelstene og halvædelstene, agerjord. 60-80% af befolkninger arbejder ved landbruget.
Afghanistan er nr. 168 ud af 188 lande, på human development listen.
En slags konklusion.
Det kan godt siges, at resten af verdenen svigter Afghanistan i dets nuværende situation, men verdenen tør ikke gøre, hvad der burde gøres, hovedsageligt på grund af økonomi og handelspolitik. Dele af de muhamedanske lande er blevet en så stor økonomisk og handelspolitisk magtfaktor, at man ikke tør udfordre dem, jfr. reaktionen på Muhammed tegningerne. Værdipolitik er blevet en magtfaktor for disse lande, og det føles. Det muhammedanske forår er næppe mere end en hedebølge, den ophører, og så er der et regnskab der skal opgøres.
Ude i kulissen står Kina, på spring som en drage parat til at gøre sin entre på scenen, på de arabiske landes side mod USA. Konflikten mellem USA og Kina er hverken kold eller varm, men mest af alt lunken, man føler hinanden på tænderne.
Alle fakta oplysninger stammer fra: The World Factbook CIA. Og Globalis.