Fire kræftplaner, indførelsen af kræftpakker samt bedre behandlinger. Det er nogle af forklaringerne på, at den danske kræftoverlevelse fortsætter med at stige. Særlig positivt er det, at flere lungekræftpatienter er i live fem år efter de får stillet diagnosen. Det viser nye tal fra Cancerregistret, der netop er blevet offentliggjort.
Stadig flere danskere lever længere med deres kræftsygdom. Det viser en opgørelse fra Cancerregistret for perioden 2003-2017. Det er Kræftens Bekæmpelse, der har foretaget opgørelsen for Sundhedsdatastyrelsen.
Overlevelsen har været stødt stigende gennem hele perioden. Den samlede et-årsoverlevelse er steget med 11 procentpoint for mænd og 12 procentpoint for kvinder. Det betyder, at 83 pct. af de kvindelige kræftpatienter i dag lever mindst et år efter deres kræftdiagnose, mens det gælder for 81 pct. af mændene.
For flere kræftformer er et-årsoverlevelsen nu 90 pct. eller højere. Det gælder eksempelvis endetarms-, modermærke-, bryst-, livmoderhals-, prostata-, testikel- og lymfekræft.
De nye tal glæder Kræftens Bekæmpelses adm. direktør Jesper Fisker.
– Rapporten viser tydeligt, at den massive indsats med fire kræftplaner og de medfølgende investeringer i kræftområdet, indførelsen af kræftpakker, der sikrer hurtigere udredning og behandling, indførelse af screening og ikke mindst nye og bedre behandlinger, har virket. Det nytter at investere i bedre behandling og forskning, siger Jesper Fisker.
Stigning i overlevelsen efter lungekræft
Der er sket en væsentlig fremgang for stort set alle kræftformer for begge køn. Men enkelte sygdomme skiller sig særligt positivt ud. Det gælder eksempelvis lungekræft. Siden 2003 er fem-årsoverlevelsen steget med 10 procentpoint for mænd og 16 procentpoint for kvinder. Det betyder, at overlevelsen efter fem år i dag er 18 pct. for mænd og 24 pct. for kvinder, mod henholdsvis otte og 11 pct.
Forskningschef i Kræftens Bekæmpelse Mef Nilbert mener, at de nye tal giver håb:
– For 15 år siden var kun én ud af 10 i live fem år efter, de havde fået konstateret lungekræft – i dag gælder det to ud af 10. Det er en meget væsentlig fremgang, der blandt andet skyldes bedre kirurgi, en mere personlig diagnose og bedre behandling med eksempelvis immunterapi, siger Mef Nilbert, som dog understreger:
– Lungekræft er stadig en alvorlig sygdom, der hvert år slår alt for mange danskere ihjel. Så vi er ikke i mål. Vi skal stadig forske i bedre behandling, og vi skal arbejde for, at ingen børn og unge begynder at ryge, så langt færre i fremtiden vil få lungekræft.
Screening for tyk- og endetarmskræft virker
Rapporten viser derudover en positiv fremgang i overlevelsen efter tyk- og endetarmskræft. Den fremgang kan formentlig tilskrives screeningsprogrammet for tyk- og endetarmskræft, der blev indført i 2014 og som tilbydes til alle 50-74-årige i Danmark hvert andet år.
Hvis man sammenligner overlevelsen fra før screeningsprogrammet med i dag, ses en forbedring af overlevelsen. For tyktarmskræft er fem-årsoverlevelsen steget med fire procentpoint for mænd og med et procentpoint for kvinder siden perioden 2012-2014.
– Når vi screener for tyktarmskræf,t finder vi flere kræfttilfælde på et tidligere tidspunkt – og det forbedrer overlevelsen, siger Jesper Fisker.
Selvom Jesper Fisker er begejstret over, at kræftoverlevelsen fortsætter sin positive fremgang, så understreger han, at vi endnu ikke er i mål:
– Vi skal stadig arbejde for, at færre danskere udvikler kræft, og at sygdommen opdages på et tidligt tidspunkt. Der er stadig for mange patienter, der ikke får opdaget deres kræft i tide, og for nogle kræftformer, er der tilmed en stor social ulighed i overlevelsen. Det gælder blandt andet for tyktarmskræft. Her overlever de 20 pct. rigeste nu meget længere end de 20 pct. fattigste. Det er et stort problem, påpeger Jesper Fisker.
