Meningen med ordene var ikke til at tage fejl af.
”Du skal passe rigtigt godt på din familie,” lød beskeden til Martin Henriksen.
Han pludselig blevet omringet af 20 – 25 aggressive muslimer, da han i søndags var inde på Københavns Rådhusplads for at overvære sørgehøjtideligheden over den dræbte iranske terrorist, general Quassem Soleimani.
Martin Henriksen fandt senere ud af, at den mand, der fremsatte truslerne, som er meldt til politiet, er knyttet til den iransk finansierede Imam Ali Moskéen, der har tætte forbindelser til det iranske præstestyre.
Der er tale om Saif Shah Muhammed, som er en ledende medarbejder ved moskéen, siger Martin Henriksen.
Nu viser det sig, at en imam fra den berygtede moské også var til stede
Skråt bag ved manden, der fremsatte truslerne mod familie, står en mere eller mindre tilhyllet person med et stort fuldskæg.
Flere har nu identificeret ham som en af moskéens imamer og har henvendt sig til Martin Henriksen.
Der skulle således være tale om imam Mohammed Khani.
Det er da tankevækkende, at der er tale om en imam fra Imam Ali Moskeen,” siger Martin Henriksen til Den Korte Avis og fortsætter:
”Den anden, jeg diskuterede med, er også højt på strå iblandt præstestyrets tilhængere i Danmark, så man må forstå, at de ekstreme holdninger er helt normale for topfolkene i Imam Ali Moskeen. Det var vi nok nogle stykker, der vidste i forvejen, men forhåbentlig er der flere som nu får øjnene op for, hvad det er der foregår i Danmark,” siger Martin Henriksen, der i dag er medlem af Dansk Folkepartis Hovedbestyrelse
Se video med optagelser fra Rådhuspladsen længere nede i artiklen.
Vil begrænse homoseksuelles færden i Danmark
En del af den debat, der fandt sted mellem Martin Henriksen og den flok af muslimer, der havde omringet, handlede blandt om homoseksuelles rettigheder, fortæller Martin Henriksen.
”Sådan som jeg hører det, så forsvarer han, at i muslimske lande, der er homoseksualitet ikke tilladt, altså forbudt. Og resten er i bedste fald uklart, men min opfattelse er at han ønsker at begrænse homoseksuelles frihed og færden i Danmark, når muslimerne er mange nok til at kunne gøre det på demokratisk vis,” forklarer Martin Henriksen og fortsætter:
”Og det er jo en lidt speciel holdning, dels fordi det iranske præstestyre overhovedet ikke er demokratisk og dels fordi det bare er sygt at begynde på at ramme homoseksuelle med alle mulige islamiske restriktioner. Det holder ikke.”
”Den moske bør lukkes og rives ned, ganske enkelt,” siger Martin Henriksen.
Ny afsløring: Iran skal godkende ledelsen i moskeen
Det er Irans præstestyre, om i sidste ende godkender, hvem der skal lede den omstridte Imam Ali Moské. Det skriver Berlingske lørdag 18.1.
Dokumenter viser, at Iran udpeger moskeens formand, ifølge avisen.
Professor med iransk baggrund advarede: Moskéen bliver et problem for Danmark
Imam Ali Moskéen stod færdigbygget i 2015, men allerede i forbindelse med Københavns Kommunes godkendelse af byggeriet, skortede det ikke på advarsler.
En af dem, der advarede, var professor fra Institut for Statskundskab, Mehdi Mozzafari, som har iransk baggrund.
”Det er meget problematisk, at Københavns Kommune har taget beslutning om moskéen uden videregående undersøgelse af, hvem der finansierer og kontrollerer,” sagde Mehdi Mozzafari til DR tilbage i 2009 og understregede:
”Moskéen er en triumf for Ahmadinejad. Det bliver et stort problem for Danmark og efterretningstjenesten.”
Mahmoud Ahmadinejad var Irans præsident fra 2005 til 2013
En aktindsigt som Jyllands-Posten fik sidste år, afslører, at moskéen selv har skrevet i dens vedtægter, at den er ”underlagt” Irans åndelige leder. Det vil sige Ayatollah Ali Khamenei.
På trods af indvendinger og advarsler har Kirkeministeriet godkendt Imam Ali Moskéen og foreningen bag, Ahul Bait, som et religiøst trossamfund.
Vil have Københavns Kommune til at afbryde samarbejdet med moskéen
Da Københavns Kommune godkendte planerne for byggeriet af moskéen, der ligger på Vibevej i Københavns Nordvestkvarter, stemte Dansk Folkeparti imod.
Og nu vil partiet som følge af de seneste hændelser have Københavns Kommune til at afbryde samarbejdet med Imam Ali Moskéen.
Se videoen her:
https://www.facebook.com/LVestergaardDF/videos/1011482675897348/?v=1011482675897348
Læs også:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/advarer-mod-iransk-finansiering-af-moske