“Man jager et bæst og finder et menneske”

En meget tung bog om et meget tungt emne. Skyldig i drab handler om at have slået ihjel og om straf, skyld, soning og tilgivelse. En bog, der berører dybt og måske flytter læseren. 

 

Læseklub blandt drabsmænd og –kvinder i et meget specielt miljø

Thomas Thurah er magister i litteraturhistorie og filosofi. Men han har også i en årrække været Røde Kors-besøgsven, først i Helsingør Arrest og siden i Herstedvester Fængsel (tidl. Anstalten ved Herstedvester). Her blev han bedt om at arrangere en læseklub for de indsatte. På et tidspunkt tog fængselspræsten Benny initiativ til, at gruppen skulle læse og diskutere den norske teolog Paul Leer-Salvesens bog Efter drabet (1988). Idéen opstod til en lignende bog, som skulle bygge på samtaler med danske fanger, der havde fået meget lange domme for grove drabsforbrydelser.

 

Straffens og fængselsvæsenets vestlige historie er i høj grad præget af kristen teologi. Det er virkelig de allerdybeste emner og problemer, vi kommer ned i. Normalt læser vi jo kun om selve forbrydelsen. Vi sluger de mest forfærdelige fortællinger og menneskelige tragedier. Vi ser kun et monster i gerningspersonen. Men han eller hun – det er mest en han – er noget andet og mere end et monster, nemlig et menneske. Det er højst fortjent, at denne side bliver nærmere belyst. Under læsningen kommer man også ned i nogle lag i sig selv. Kunne nogle bestemte situationer i vores eget liv være gået grueligt galt? I et splitsekund af vrede, fuldskab, mangel på kontrol?

 

Når retssagen er afsluttet, begynder det virkeligt svære og ubærlige

Alle de interviewede langtidsfanger er anonymiserede i en grad, så man under læsningen af den tykke bog glemmer, hvad det nu er, de præcist sidder inde for. Andet end for at have tage et andet menneskes liv. Som nævnt er det heller ikke deres ugerning, bogen fokuserer på, men på alt det, der følger efter, og som er skjult for offentligheden. Når først retssagen er afsluttet, og den dømte er ført væk til afsoning, er vedkommende ude af vore tanker, gemt væk under rimeligt (Peter Madsen!) sikre forhold. Vi indføres i en i sagens natur meget lukket verden. Men den mest lukkede verden kan ofte være menneskesindet. Hvad rører der sig dybest set i os selv og i vore medmennesker?

 

Kan et drab sones?

Ofte melder der sig selvmordstanker hos den dømte. Fængslets indre virkelig er en følelse af tomhed og en dagligdagsrutine, som ændrer tidsfornemmelsen. Så kommer tankerne om drabet – følelsen af skam og skyld. På nogle vil det måske virke helt grotesk, at drabsmanden kan sørge over den, han har slået ihjel. Men jo. Uanset straffende længde vil skyldfølelsen altid nage. Kan et drab sones? Spørgsmålet om tilgivelse dukker selvfølgelig også op. Og hvad med fremtiden? De fleste langtidsfanger bliver jo på et tidspunkt løsladt og kan vende tilbage til samfundet. Hvordan kan de fortsætte et normalt liv, som er blevet sat på stand by i måske flere årtier? Det er jo næsten umuligt.

 

Man jager et bæst og finder et menneske

Man kan ikke lade være med at blive dybt grebet af disse menneskeskæbner. Knugende, javel, men jo også en anledning til at overveje livets skønhed og grusomhed. Ingen fatter naturligvis sympati for de drabsdømte, men man får nok en forståelse for deres menneskelighed. Bogen slutter med en række fakta om den juridiske skyld, om fængselsvæsenets og Herstedvesters historie m.v. 

 

Dette er en meget væsentlig bog på grund af dens emne. Måske kunne den have været lidt kortere. Men selv om man mange gange lægger den fra sig og finder noget mere muntert, skal man læse den til ende. Forlaget og forfatteren fortjener ros for og opmærksomhed omkring udgivelsen. 

 

Thomas Thurah, Skyldig i drab. 12 drabsdømte om skyld, soning og tilgivelse.

Gyldendal 2020, 380 sider, 300 kroner.

Læs også
Den traditionsrige, danske præstegård er truet. Vil den overleve i en forandret verden?
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…