Kun meget få dør af corona i Tyskland – men danske sundhedsmyndigheder ignorerer de vigtige tyske erfaringer  

Mandag præsenterede statsminister Mette Frederiksen sin plan for en langsom og forsigtig genåbning af Danmark.

 

Det var en beskeden og forsigtig plan. Det mest vidtgående punkt var, at der nu bliver åbnet i daginstitutionerne og i skolernes 0.-5. klasse. Dermed får flere forældre samtidig bedre mulighed for at arbejde og bidrage til dansk økonomi.

 

Det er forståeligt at Mette Frederiksen går forsigtigt til værks med åbningen – for forældre kan det såmænd være hårdt nok at skulle sende deres børn af sted under de nuværende omstændigheder.

 

Statsministeren satser på at fortsætte efter devisen, at vi skal holde afstand og begrænse den sociale kontakt.

 

Denne strategi har da også givet positive resultater. Det er indtil videre lykkedes at holde smitten nede på et niveau, der ikke truer vores sundhedssystem. Ikke mindst på grund af befolkningens ansvarsbevidste optræden.

 

Men der skal mere end det til for at bringe os på ret kurs. For at bruge begreber fra fodboldverdenen:  I kampen mod corona har det danske forsvar fungeret ganske godt – men i angrebet har vi været alt for svage.

 

Der er brug for en mere offensiv og aggressiv corona-strategi i den kommende tid.

 

Skal flere dø, for at resten kan blive smittefri?

For nylig fremlagde en af regeringens centrale rådgivere nogle tanker, som han selv kaldte ”den danske strategi”. Det drejede sig om direktør på Statens Serum Institut, Kåre Mølbak.

 

Tanken med denne strategi er, at man skal gå efter det, som kaldes ”kontrolleret flokimmunitet”.  Kort fortalt: Man må satse på, at så mange danskere smittes med corona-virus, at danskernes i vidt omfang bliver immune over for sygdommen. Vel vidende, at smitten vil koste mange menneskeliv.

 

Den Korte Avis har skarpt kritiseret, at man byggede en strategi på dette grundlag.

 

Siden har Mølbak og andre sundhedseksperter slået syv kors for sig og bedyret, at et stort antal døde skam ikke er et led i en bevidst strategi. Man konstaterer bare, at spredning af corona-smitte kan gøre de danskere, som ikke dør af det, immune.

 

Men kendsgerningen er, at Mølbak talte om ”den danske strategi”, der bygger på kontrolleret flokimmunitet. Kendsgerningen er også, at flere andre sundhedseksperter gav indtryk af, at kontrolleret flokimmunitet var en bevidst strategi, som man var nødt til at slå ind på.

 

I Sverige har arkitekten bag landets corona-politik, Anders Tegnell, åbenlyst satset på denne strategi. Men selv Tegnell synes nu at være holdt op med at bruge ordet ”flokimmunitet”. Resultatet af hans strategi ligner nemlig en katastrofe, når man ser på smitte og dødsfald.

 

Brug for at gå i offensiven

På pressemødet mandag gjorde Mette Frederiksen det meget klart, at flokimmunitet ikke er den danske regerings strategi.

 

Men hvad er så den danske regerings strategi?

 

De gode regler om at holde afstand osv. er en vigtig del af strategien. Og Mette Frederiksen har med dygtig kommunikation sin del af æren for, at danskerne holder disciplinen.

 

Men for at blive i fodboldsproget: Denne strategi er ret defensiv. Den kan forhindre, at målene (smitten) rasler ind. Men der er brug for en strategi, der angriber corona mere aggressivt og trænger den tilbage.

 

Her kan man hente afgørende inspiration i andre lande.

 

Tyskland holder dødstallet meget lavt

Med rette henvises der ofte til østasiatiske lande som Sydkorea, Taiwan, Kina og Singapore. WHO fremhæver også disse lande, der satser meget stærkt på at teste befolkningen, opspore smittekæder og placere smittede i karantæne.

 

Men Danmark kan såmænd også lære af vores naboland, Tyskland.

 

Tyskland har nået at få mange smittede. Og der er risiko for, at smitten blusser op, når der kommer mere gang i økonomien – ligesom i Danmark.

 

Men Tyskland er kommet stærkt op i gear. Det er formentlig medvirkende til, at landet nu har et rekordlavt antal dødsfald. Specielt har man formået at holde dødeligheden nede i den store ældrebefolkning.

 

Disse resultater skyldes i høj grad en meget aktiv brug af testning og analyser af testresultater.

 

Den førende tyske virolog Christian Drosten siger:

 

”Årsagen til, at vi indtil videre har så få dødsfald i Tyskland, er ikke mindst, at vi gennemfører et ekstremt stor antal laboratoriediagnoser.” (Die Welt)

 

’Corona-taxaer’

Et bemærkelsesværdigt eksempel på den aktive tyske brug af tests finder man i form af de såkaldte corona-taxaer i byen Heidelberg.

 

Fem-seks dage efter, at en person er blevet smittet med covid-19, kører en læge i beskyttelsesdragt ud til den pågældendes bolig.

 

Timingen hænger sammen med, at der ofte kommer et kritisk tidspunkt en lille uges tid, efter at patienten er ramt af smitten. Hvis den besøgende læge konstaterer, at det går den gale vej, bliver patienten sendt på hospitalet – selv hvis der kun er milde symptomer.

 

Den foreløbige konklusion lyder, at test og indlæggelse på dette tidspunkt forbedrer patientens overlevelseschancer betragteligt. Der er også omfattende testning af sundhedspersonalet.

 

Man skal i øvrigt være opmærksom på, at de forholdsvis høje smittetal i Tyskland også hænger sammen med, at man tester så mange. Dermed opdager man flere sygdomstilfælde.

 

I Tyskland tester man ligeledes en del personer, der ikke har nogen symptomer. Begrundelsen kan være, at de har befundet sig i en farezone, for eksempel et karnevalstog, hvor en corona-smittet har deltaget.

 

Har lært af Sydkorea

Virologen Hendrik Streek siger: ”At teste og følge op er den strategi, som har været succesrig i Sydkorea, og vi har forsøgt at lære af den.” Han føjer til, at Tyskland også har lært, at man fra begyndelsen skulle have været mere aggressiv med at bruge denne strategi. (Die Welt)

 

Også den franske indenrigsminister Cristophe Castaner taler nu om Sydkorea.

 

Det danske sundhedssystem befinder sig ligesom det tyske i et kapløb med tiden. På kort sigt er opgaven at holde smitten så meget nede, at sundhedssystemet ikke bryder sammen under presset.

 

På længere sigt skal corona-virus trænges tilbage. Med aggressiv brug af tests, smittesporing og karantæne (plus selvdisciplin hos borgerne).

 

Her gælder den devise, som også kendes fra fodboldens verden:

 

”Angreb er det bedste forsvar”.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…