Italien har omkring 60 millioner indbyggere, Sydkorea godt 50 millioner. De 2 lande blev ramt af corona epidemien omtrent samtidig. Antallet af corona dødsfald i de 2 lande, er vist i tabellen nedenfor, for de første 3 uger af angrebet:
| Dato | Sydkorea | Italien |
| 21/2 | 2 | 1 |
| 1/3 | 28 | 34 |
| 8/3 | 54 | 366 |
| 11/3 | 66 | 827 |
Den 11/3 havde Danmark 516 smittede, men endnu ingen dødsfald. Den dag besluttede Danmark at forlade den strategi man brugte i Sydkorea (med at opspore og lukke alle smittekæder), og istedet gøre som i Italien, hvor man koncentrerede sig om de alvorligt syge. Tilsyneladende står der i de europæiske epidemiologers bibel, at det er det eneste man kan gøre (den må være fra tiden før der fandtes IT og mobiltelefoner). Skiftet af strategi skete på trods af at Italien havde godt 12 gange så mange dødsfald som Sydkorea.
Den 28/3 var Italien nået op på 10.023 dødsfald, Sydkorea på 152, eller mindre end 2% af Italiens. Italien er fuldstændig lukket ned, med udgangsforbud, medens den Sydkoreanske økonomi fungerer nogenlunde normalt, omend med en del restriktioner, og stadig med et intensivt opsporingsarbejde.
De danske sundhedsmyndigheder vil stadig følge Italiens hastige kurs mod afgrunden, og nægter at gøre som Sydkorea eller andre lande i Østasien.
Er de gået fra forstanden?