IT-brevkasse: Hvordan håndterer jeg de mange falske e-mails?

Vi besvarer dine spørgsmål i IT-brevkassen

IT-sikkerhedsekspert Janus R. Nielsen fra IoT-firmaet AnyTech365 besvarer spørgsmål om it-sikkerhed, IoT- og pc-problemer. Har du spørgsmål om, hvordan du sikrer dig selv på trådløse netværk eller sociale medier, hvordan du kommer sikkert gennem shopping online eller noget helt fjerde, så send os en mail med dit spørgsmål til [email protected] eller til [email protected] Når dit spørgsmål er besvaret, kan du læse det her på Den Korte Avis. 

 

Facts om Janus R. Nielsen: CEO hos AnyTech365 og IT-iværksætter Janus R. Nielsen har mere end 20års erfaring inden for IT-branchen. Eventyret startede som elev i Jysks afdeling i Göteborg i Sverige. Senere hen blev han nordisk regionschef for blandt andre Corel Corporation og Computer Associates, og i 2003 etablerede han sammen med sin barndomsven sin første selvstædige forretning, MYSecurityCenter.

 

Kære Janus,

Jeg er klar over, at der florerer mange falske e-mails i denne corona-tid, men det er som om, det ingen ender tager. Hver eneste gang jeg kigger i min indbakke, har jeg modtaget e-mails, som jeg er i tvivl om er falske eller ej. Disse e-mails kommer både fra politiet, Sundhedsstyrelsen osv. Kan det passe, at der bliver ved med at være falske corona-mails i omløb? Og hvordan ser jeg om en e-mail er falsk eller ej?   

Kærlig hilsen Astrid. 

 

Kære Astrid,

Det er korrekt, at de it-kriminelle har haft ekstra travlt her under corona-pandemien, hvilket de massevis af falske mails er et glimrende eksempel på. Men sagen er den, at selvom de falske corona-relaterede mails vil drosle ned, vil der fortsat være falske mails i omløb. Derfor er det en god idé altid at have paraderne oppe, når der tikker mistænkelige mails ind. 

 

En god huskeregel er, at du aldrig skal klikke på noget i en mail, hvis du er i tvivl om den er falsk eller ej. Er du bare det mindste usikker, så slet mailen. Hvis du er bange for, at det er en vigtig besked fra banken eller en ven, som du ikke reagerer på, så tag i stedet kontakt til afsenderen for at høre, om den pågældende person/firma har sendt dig en mail.

 

Du kan bl.a. tjekke afsenderen af mailen ved at se, om du før har modtaget mails fra samme person eller firma. Sammenlign den nye mail med de gamle for at se, om det er fup. Det kan være et punktum eller et ekstra bogstav i midten, der gør forskellen. 

 

Svar aldrig på mails, der beder om dine personlige eller finansielle oplysninger. Og husk på at banker og andre store virksomheder aldrig vil bede dig om at oplyse dine adgangskoder eller kontooplysninger via e-mail eller telefon.

 

Vær ekstra opmærksom på bilag og vedhæftede filer. Du skal altid være kritisk, før du klikker på et link i en mail. Du kan holde musen over linket (uden at klikke) og se, hvilken webadresse der kommer frem og om den peger på en autoriseret webside eller ej.

 

Modtager du en mail fra f.eks. SKAT, hvor du kommer videre til en hjemmeside, så tjek altid om URL-adressen stemmer overens med SKATs hjemmeside. Er linket falsk, vil URL-adresserne aldrig være de samme.

 

Med venlig hilsen

Janus R. Nielsen, IT-sikkerhedsekspert. 

 

Del på Facebook