Et stop af forældrebetalinger bør være statens udgift
Af Kristina Jørgensen, Formand for Børne- og Uddannelsesudvalget (DF) Kolding
Størstedelen af landets pædagogiske personale er sendt hjem, mens nogle sikrer den nødvendige nødpasning og andre varetager andre funktioner til gavn for samfundet.
Samtidig er nogle forældre sendt hjem med en lavere indtægt eller en fyreseddel. Disse forældre kan heldigvis oftest gøre brug af et fripladstilskud, hvis deres indtægt desværre skulle forringes nok hertil.
Forældrebetalingen til SFO og dagtilbud er derfor noget, som for de fleste familier i disse dage er en udgift, der kan synes urimelig. Langt de fleste familier jeg har talt med, har stor forståelse for, at en fortsat betaling er nødvendig for at der fortsat kan være pædagoger og gode dagtilbud efter coronakrisen. Men principielt er det mange penge at betale for en ydelse, mange ikke modtager noget for i øjeblikket.
Hvis forældrebetalingen skal betales af andre end forældre, så må det være staten. Over halvdelen af landets kommuner har så sent som i efteråret måtte finde besparelser på børne- og SFO-områderne for at kunne få budgetterne til at hænge sammen. Der er ingen penge i kommunerne til at dække omkostningen og en sådan udgift ville sågar være langt større end finanslovsmidlerne til minimumsnormeringer ville kunne dække. Staten spytter i øjeblikket hjælpepakker ud. Det ville falde på et tørt sted, hvis der også kom en hjælp til denne udgift for alle de berørte familier og SFO’er og dagtilbud.
Under Corona og efter
Af Lene Andersen
Vor regering og alle politikerne har vældig travlt med at afholde pressemøder, og de venstreorienterede medier har travlt med at møde op hver gang og stille de samme og de samme spørgsmål. Så åh hvor er man træt af ikke at få ordentlig og sandfærdig besked.
Under Corona: F.eks. spørgsmålet om alle disse “danskere” der er strandet i udlandet og nu – med store omkostninger for de danske skatteydere -absolut skal hentes hjem fra lande i hele verden.
Hvorfor lyder mediernes spørgsmål ikke: Hvem er disse danskere” der er strandet, hvor er de strandet, hvornår er de udrejst, og hvorfor har de ikke skyndt sig hjem da krisen startede????????
Hvorledes er de strandede “danskere” blevet sorteret, så vi ikke har lukket udviste kriminelle tilbage til Danmark og så vi ikke har lukket syrienmonstre ind i landet. Har regeringen med forræderen Tesfay i spidsen benyttet lejligheden til at lukke syrienmonstrene og andre monstre ind i landet, er man jo ude over den hurdle når krisen er overstået. Når de først er i landet bliver de jo ikke smidt ud igen.
Regeringen siger at disse “danskere” selv skal betale for hjemtransporten. Bla, bla, bla, vi ved jo alle at det aldrig kommer til at ske. Næh den regning havner hos de danske skatteydere, der derfor har krav på at få at vise, hvem de har betalt for. Nu har regeringen så travlt med at fortælle os, at der stadig sidder mange “danskere” (omkring 1.500) strandet i udlandet, men det siger jo intet om, hvor mange der er hjemtaget.
Hverken regering, medier eller andre politikere m.v. stiller spørgsmål til ghettoområderne og de områder muslimerne har udråbt som deres. Hvad sker der der????? Følger disse store berigelser hastelovene????? Næppe, da de ej heller følger andre danske love. Hverken politi, brandvæsen eller andre tør bevæge sig ind i disse områder, og de kriminelle politikere har såvidt mig bekendt ikke udkommanderet forsvaret til hjælp. Men alle er tavse.
Efter Corona. Der vedtages p.t. en del forfærdelige haste-kriselove. Danskerne har ikke haft og har heller ikke nu den mindste mulighed for at vide, hvad disse love indebærer, borset fra, at de på nogle områder sætter grundloven ud af kraft. Vi ved jo nok, den grundlov, som de kriminelle politikere bl.a. har brugt til at ødelægge Danmark for danskerne. Det er naturligvis en klar ulovlighed politikerne foretager her, men medierne er tavse, retsvæsenet er tavse og danskerne er tavse. hvis sådanne love var blevet vedtaget før krisen, ville der have rejst sig et ramaskrig, men nu er alle tavse og bange og accepterer derfor hvad som helst.
Hvad danskerne heller ikke får at vide er, hvad der sker med disse love når coronakrisen er overstået. Er det f.eks. aftalt, at disse love automatisk bortfalder når krisen er overstået eller, vil politikerne finde, at det er en dejlig lejlighed til at få yderligere magt til at holde danskerne i ave. Det er f.eks. svært at få gang i en debat, hvis man højest må forsamles 2 personer. Hvis danskerne f.eks. vil forlade den handlingslammede EU-mafia, vil det blive svært når forsamlingsfriheden er sat ud af kraft. Men ingen interesserer sig for det.
Politikerne gør hvad de vil, danskerne sidder på deres flade og tuder over at de ikke kan komme i fitness-centret eller til fest, og i medens raser borgerkrigen, der snart er tabt for danskerne. Så vi siger tusinde tak til alle landsforræderpolitikerne, som aldrig har været så talrige som nu takket være EU-mafiaen med de store kasser til alle pølsefingrene.
Coronatruslen er over os
Af Børge Christoffersen
Danmark er lukket ned på grund af coronatruslen. Situationen er så alvorlig at alle folketingets partier og medlemmer står sammen og på rekordtid vedtager den nødvendige lovgivning, og arbejdsmarkedet parter bliver på samme måde enige om nødvendige tiltag hvor alle bidrager. Alle disse organisationer og personer er enige om at nu drejer det sig om at stå sammen (hver for sig) og droppe hverdagens selvpromovering og mudderkastning. Det er ”historisk” og i helt usædvanlig grad ANSVARLIGT! Tak til jer alle!
I denne historisk alvorlige situation mener landets journalister åbenbart at ”tiden er inde til” at kaste maksimal usikkerhed ind i situationen. Det gælder desværre ikke mindst Den korte Avis, som kører en hadsk, personrettet og selvpromoverende artikelserie mod Sundhedsstyrelsen og Søren Brostrøm.
En klog mand sagde engang at jo mindre ansvar og jo mindre viden man har, jo nemmere er det at tage stilling, og jo mere klart og tydeligt kan man udtale sig om en situation. Tænk lige over det!
Så hurtigt som udviklingen går, er det ufattelig nemt at gøre sig klog på beslutninger, der er truffet (måske forkert) for bare få dage siden. Det er så nemt at være bagklog.
Tror I virkelig at læsning af en rapport fra WHO gør redaktionen klogere på den samlede situation end Sundhedsstyrelsen med alle deres eksperter og datatilgang? Tror I virkelig at situationen er så enkel, at man bare kan tage en rapports generelle konklusioner og bruge dem som en endelig køreplan?
Tror I virkelig at sundhedsstyrelsen bevidst modarbejder befolkningens sundhed?
Kan I slet ikke forestille jer at Sundhedsstyrelsen ligger inde med facts, der påvirker beslutningerne. Facts som måske ikke meldes ud, fordi det kan give bekymring i en befolkning, der alligevel ikke kan gøre noget ved det.
Pressen nævner adskillige eksempler på at sundhedsvæsenets indkøb af værnemidler og testmidler på mere eller mindre mystisk vis er udeblevet. Det nævner I ikke i jeres artikelserie, selvom det er et væsentligt aspekt! Jeg kan naturligvis godt se, at det ville svække, eller måske helt ødelægge, artiklernes markante linje, og virkeligheden skal jo ikke have lov til at ødelægge en ”sensationel historie”, vel?
I krisetider som de nuværende bør kritik principielt vente til krisen er ovre, og hvis man kritiserer, så må kritikken have en langt mere sober tone en den vi ser i Den korte Avis nu. Og den skal være sagligt begrundet og velovervejet.
Der er ingen tvivl om at der er taget, og vil blive taget beslutninger, der i bagklogskabens klare lys var forkerte. Det har både statsministeren og Sundhedsstyrelsen på forhånd forberedt os på kunne ske, og det burde ikke give anledning til hadske udfald.
Det vi har brug for, er en fælles følelse af sammenhold, størst mulig sikkerhed og tillid til myndighederne. Alt det, som Den korte Avis aggressivt bekæmper. Samfundsskadelig virksomhed, vil jeg sige!
Jeg er en trofast læser af Den korte Avis, og jeg er langt hen ad vejen enig i jeres indvandrekritiske linje, men den seneste tids coronaartikler har været direkte pinlig læsning.