Verden er gået i panik over coronavirusen, der har bredt sig over hele verden. Kan et lands økonomi klare, at så mange virksomheder lukkes ned – helt eller delvist? En alm. influenza dræber årligt ca. 40.000 i EU, men ingen lande har før lukket så meget ned. Covid19 har hidtil dræbt godt 8.000 personer i EU, og man har lukket rigtig mange små forretninger og ‘lukket folk inde’.
Vi har vænnet os til den årlige influenza, som vi har vaccine imod, men alligevel dør der globalt hvert år op mod 600.000 mennesker af influenza eller dens påvirkning af luftvejene, som corona også har, hvor Italien er blevet hårdt ramt – ikke kun pga. de mange skiturister, der kunne sprede sygdommen videre mod nord, men der bor ca. 300.000 kineserne i Norditalien. Mange af dem var netop kommet tilbage efter et besøg i Wuhan og andre distrikter, hvor de fejrede det kinesiske nytår.
Allerede i 2013 i Wuhan Institute of Virology fandt man vira fra flagermus (New Scientist 15.2.20) og advarede mod dem. I dag kan man konstatere, at den nuværende virus svarer til en af dem fundet for 7 år siden. Dr. Shi fra Wuhan advarede sidste år, at en virus som coronavirus kunne bryde ud, og man kunne måske have startet på at udvikle vacciner. Men det blev ikke undersøgt.
Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen siger, at det er noget, vi nok skal vænne os til i en globaliseret verden, hvor sygdomme hurtigt kan spredes. Vi bør lære af lande, der tackler det bedst – fx har Taiwan haft udstyr og testkits parat, så man ved at teste smittede kan isolere dem, mens man i Danmark kun ville teste syge – men nu har ændret kurs. Der skal laves flere tests, så syge ikke når at smitte andre. Det burde i fremtiden være så let som at tage en graviditetstest. Ved at teste kunne man måske undgå at lukke institutioner og virksomheder og lade folk besøge deres ældre.
WHO’s seniorrådgiver og virusekspert Bruce Aylward mener ikke, WHO har rådgivet om at lukke ned og lukke folk inde – man burde opspore de syge ved tests, isolere og behandle dem, til de er smittefrie (Politik & Samfund 23.3.20). Smittekæden skal brydes men ikke ved selvskadende adfærd, som ikke altid er effektiv. Tværtimod kan smitten dukke op igen bagefter.
Med globalisering er vi blevet mere sårbare end før, hvor hvert land producerede det, man brugte, og hvor man ikke rejste som i dag. Globalisering har bragt verden sammen, måske mere end nogle synes er godt, og produktionen af varer foregår ofte fjerne steder og transporteres over store afstande. Pga. forskel i lønudgifter m.m. kan det tilsyneladende betale sig, og de fleste tænker ikke på, at de billige varer skyldes lave lønninger i den anden ende – ja måske endda ved børnearbejde.
Vi bør lære af krisen – holde videomøder i stedet for at rejse langt og producere flere ting med robotter. Ikke kun terror er farlig, men lige om hjørnet kan man blive smittet med en dødelig infektion. Det gør det værre, at vi igennem mange år (siden 2. verdenskrig), har brugt penicillin alt for meget til dyr og mennesker, så mange efterhånden har fået en resistens mod penicillin, som ellers har været god til mange sygdomme – også ved lungeinfektion.
I denne coronakrise er ikke blot hele Folketinget sammen om at holde hånden under danskerne. Dronningen er også kommet med et smukt budskab om, hvad vi kan være bekendt og især ikke være! Måske kunne der komme noget godt ud af denne krise, så vi bagefter udviste lidt mere omtanke og ansvar. FN bør indføre menneskepligterne som supplement til menneskerettighederne (Humanresponsibilities.org, global-alarm.dk). De var på FN’s dagsorden i 1998 men ikke ratificeret.
Lad os benytte krisetiden og se nærmere på de konventioner og regler, der trænger til en opdatering, for der er sket ændringer fra 2. verdenskrig til i dag. FN burde forsøge at stoppe flere af verdens konflikter, hvor mange hidrører fra overbefolkning, som resulterer i sult, nød og manglende ressourcer. Menneskepligterne, paragraf 18: Familieplanlægning er ethvert pars ansvar. Verdens problemer inkl. coronavirusen ville være lettere at løse, hvis vi ikke var så mange og boede så tæt.
Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk