Tolv elever fra Roskilde Katedralskole tog i Kristi himmelfartsferien en tur til Sverige. Det skulle de aldrig have gjort. Fem af de tolv er blevet smittet med corona-virus. Man kan ikke sige med sikkerhed, at de er smittet i Sverige. Men meget tyder på det.
Tilsyneladende var de ikke opmærksomme på, hvor udbredt corona-smitten er i Sverige. Og tilsyneladende var de ikke opmærksomme på, hvor smitsom corona er.
Da skolens rektor fandt ud af, at en elev var smittet med corona, blev alle i den pågældende klasse testet. I den gruppe, som havde været med på turen til Sverige, var fem ud af tolv blevet smittede.
Alle elever i 1. g, der netop er vendt tilbage til skolen, måtte sendes hjem igen indtil den 12. juni.
Den svenske strategi med store menneskelige omkostninger
Vi kan alle lære af den historie.
Den understreger, hvor alvorligt corona skal tages. Det burde gymnasieelever vel godt selv kunne finde ud af. Om nødvendigt burde forældrene indskærpe det. Men det synes ikke rigtig at have været tilfældet her.
Sagen understreger samtidig, hvor vigtigt det er, at regering og folketing i Danmark har valgt en strategi, der sigter mod at lukke ned for smittekæderne.
I Sverige, hvor eleverne meget tænkeligt hentede smitten, har de valgt en anden strategi. Den bygger på den såkaldte flokimmunitet.
Pointen i denne strategi er, at man skal lade smitten gå sin gang, fordi de fleste så bliver immune over for corona-virus. Det giver langt flere smittede, og det giver langt flere dødsfald – især blandt de ældre. Til gengæld vil de stærkeste komme styrket igennem, fordi de er blevet immune.
Men det har store menneskelige omkostninger. Og det kan altså også betyde, at sorgløse danske gymnasielever, der tager en sviptur til Sverige, pludselig rammes af smitten.
Den danske nedlukning
I Danmark har man sagt nej til denne strategi – og gudskelov for det. Visse sundhedseksperter flirtede en kort overgang med flokimmuniteten, men den tankegang blev snart pakket væk.
Danskerne vil ikke se ældre mennesker, der måske har lidt svækket helbred, dø som fluer. Vi er gået en anden vej.
I Danmark valgte regeringen at lukke samfundet ned i vidt omfang for at få styr på smitten. Folketingets partier gav deres tilslutning til dette.
Mange aktiviteter i samfundet blev i første omgang stoppet. Grænserne blev lukket. Man forbød store forsamlinger. Man begyndte – med nogen forsinkelse – at teste befolkningen for smitte.
Sidst, men ikke mindst opfordrede man befolkningen til at holde afstand og vaske hænder. Og det har danskerne gjort i stor stil. Uden den folkelige ansvarsbevidsthed ville corona-krisen have ramt det danske samfund langt hårdere.
Sundhedsstyrelsens fejltagelser og den uærlige debat
Den danske strategi med vægt på nedlukning og folkeligt engagement blev sat igennem af politikerne støttet af en række uafhængige eksperter. Derimod var Sundhedsstyrelsen på en række afgørende punkter ganske modstræbende.
Sundhedsstyrelsens direktør mente således, at der ikke var belæg for at lukke grænserne. Man skulle for eksempel kunne rejse frit mellem Danmark og Sverige. Sådan som eleverne fra Roskilde Katedralskole gjorde med det resultat, at nogle af dem blev smittede.
Sundhedsdirektør Brostrøm var også imod forbuddet mod større forsamlinger. I dag understreger en række eksperter, at den allerstørste corona-trussel kommer fra såkaldte supersmittere i store forsamlinger.
Senest har en sådan supersmitter skabt nye alvorlige problemer i et land som Sydkorea, der ellers har været et af de mest effektive i verden til at bekæmpe corona-smitten.
Samtidig var Sundhedsstyrelsen alt for langsommelig med at få sat gang i testning og smitteopsporing. Til trods for, at disse redskaber havde vist deres enorme slagkraft i en række lande, blandt andet i Asien.
Også andre kræfter i politik, samfund, erhvervsliv og medier har løbende angrebet nedlukningen af det danske samfund. Disse kræfter har dog sjældent været ærlige omkring konsekvenserne: en stigende og mere ukontrollabel smitte.
”Den anden bølge”
Heldigvis har regering og folketing holdt fast – nogle partier mere end andre. Og frem for alt: Den danske befolkning har massivt fulgt devisen om at holde afstand, og danskerne har givet stærk støtte til den stramme kurs mod corona.
De fleste danske kan godt se, at hvis man ikke får styr på smitten, så bliver hele samfundet – herunder i høj grad økonomien – hårdt ramt. Derfor kommer bekæmpelsen af smitten i første række.
Det er vigtigt, at også unge mennesker med lyst til en hyggetur til Sverige bliver mindet om dette. Det kræver, at politikere, sundhedsmyndigheder, medier og eksperter ikke efterlader nogen som helt tvivl om, at genåbningen af samfundet fortsat skal være en omhyggelig og kontrolleret åbning.
Eksperterne taler jævnligt om, at vi skal indstille os på, at der kommer en ”anden bølge” af corona-smitte. Det bygger man på historiske erfaringer med andre epidemier og pandemier.
Men det er nok vigtigt, at vi ikke opfatter det med en ”anden bølge” alt for firkantet. En fornyet smitte kommer ikke nødvendigvis som én bragende bølge. Den kan i første omgang være mere gradvis og snigende, hvor smitten i en periode får lov at leve videre på lavere blus – for siden at blusse op igen.
Ikke flere smitteture til Sverige
Derfor er det så vigtigt, at vi er konsekvente. Der skal lukkes ned, så snart nye farer popper op. Der skal også fremover testes og smitteopspores.
Og der skal informeres om situationens fortsatte alvor. Fri os for oppumpede historier om personkonflikter, hvor den ene eller den anden føler sig forurettet og fodrer medierne.
Det er vigtigt at holde fast i, hvor alvorlig en trussel corona-virus fortsat er. Det gælder ikke mindst i forhold til de unge.
De skal ikke rende rundt og føle sig dybt tyngede af corona. De skal leve deres liv. Men de skal også tænke sig om. Det har forældrene et indlysende ansvar for Og det skal politikere, medier, uddannelsesansvarlige og andre hjælpe dem til.
Vi skal ikke have flere gymnasieelever på smittetur til Sverige.