Trykkefrihedens tre vilde år: Fra ølbrygning og religionskritik til hævnporno og hofsladder

I anledning af 250-året for indførelsen af trykkefrihed i Danmark – og for etableringen af forlaget Gyldendal – udsendes et pragtværk om de tre forrygende år, hvor ordet var frit, inden det hele blev lukket ned. En moppedreng i to tunge bind på 1.080 sider, der vejer over 5 kg. Et must for alle med interesse for danmarkshistorie og det frie ord – og så til en forbløffende lav pris. Godt gået!

 

En anmelders dilemma

En bog bør naturligvis læses fra ende til anden, før man fælder sin dom. En sjælden gang er dette gode og rimelige princip ikke muligt at fastholde. Som ved dette store værk, der simpelthen er overvældende.  Princippet har måttet vige for ønsket om aktualitet. 

 

Anmelderen må stole på sit instinkt og evne til at overskue det vidtforgrenede. Indtrykket er, at Grov Konfækt opfylder alle de krav, man må stille til en historisk fremstilling. Værket er baseret på et enestående kildemateriale, nemlig Bolle Luxdorphs 47 bind, hvor alle bidrag under den korte trykkefrihedsperiode er samlede. Dertil en kyndig indføring og detaljeret gennemgang af materialet, hvor læseren får mulighed for at dykke ned i stoffet. 

 

Fra ølbrygning og religionskritik til hævnporno og hofsladder

Hvad var det så, at adgangen til det frie ord gav anledning til at diskutere i offentligheden? Det var en palet af mangfoldige emner. Alt fra ølbrygning, statsgæld, lotterispillets fordærvende virkning, alskens typer af religionskritik, herunder naturligvis præstekritik (der er et helt afsnit med anmeldelser af københavnske prædikener), hævnporno! til Danmarks første politiske spin-kampagne og selvfølgelig al mulig hofsladder. Der bliver ret hurtigt strammet op på friheden, da angrebene rammer Struensee selv. Han havde nu også gjort sig selv til et oplagt offer som Dronningens elsker.

 

Især to radikale pamfletister – Josias Bynch og Martin Brun – skiller sig ud i mængden af nys udsprungne forfattere. Men mange skrifter var anonyme eller pseudonyme. De to nævnte slagsbrødre endte med at bekrige hinanden, hvilket er meget symptomatisk for hele trykkefrihedsånden.

 

Struensees epokegørende samfundsmodernisering og -humanisering 

Trykkefrihedsrusen ebber ud, da Struensee har mistet alle sine lemmer godt og grundigt. Inden da havde han dog givet inspiration til en gennemgribende reform og humanisering af Danmark. Bondefrigørelse og afskaffelse af hoveriet. Uddeling af embeder og titler efter fortjeneste snarere end efter stand og rang. Afskaffelse af et antal helligdage. Grundlæggelse af plejeanstalt for udsatte og efterladte børn. Afskaffelse af dødsstraf for tyveri. Udskillelse af den dømmende og udøvende magt. Alt dette på ganske kort tid. 

 

Hvad man ikke mindst betages af, er det meget fine billedmateriale i bøgerne. En del har tidligere været offentliggjort, men meget nyt er kommet til, og kortmaterialet er indbydende at gå til. Billedredaktionen har ydet en fremragende indsats. 

 

Tidligere historikere betragtede trykkefrihedslitteraturen som stort set værdiløs. Selvfølgelig var der også meget bras, der blev udgivet – ganske som i vore dage. En generel nedvurdering er imidlertid nu blevet korrigeret.  Den samlede fremstilling af Trykkefrihedstiden er kommet. En stor tak for det. Man er herligt oplyst og underholdt. Grov Konfækt får min bedste anbefaling.

 

Horstbøl, Langen og Stjernfeldt. Grov Konfækt. Tre vilde år med trykkefrihed 1770-73.

Gyldendal 2020, 1080 sider, rigt illustreret, 500 kroner.

Del på Facebook