En narkopåvirket bilist uden kørekort og en død kat med brandsår – hver dag bringer nye varsler om forfald og forråelse i dele af vores samfund

Søndag vinkede en politipatrulje en bil ind til siden for at lave et rutinetjek på Edwin Rahrs Vej i det indvandrertætte Gellerup.

 

Det viste sig at være en god idé, som det blev formuleret i politirapporten fra Østjyllands Politi.

 

Bag rattet sad nemlig en 20-årig mand, som er frakendt kørekortet. I bilen lå derudover en joint, som der tydeligvis lige var blevet røget af. Bilisten blev derfor anholdt og sigtet for narkokørsel og kørsel uden førerret.

 

Det er efterhånden blevet et velkendt mønster, at typer, der ikke har nogen respekt for det danske retssamfund, kører rundt uden kørekort.

 

Nogle har aldrig gjort sig den ulejlighed at få et kørekort. Andre er blevet frataget kørekortet, men kører uanfægtet videre.

 

En ny tids lovløshed

Der synes også at være en stigende tendens til, at spritbilister får ’konkurrence’ fra narkobilister. Det gælder især blandt muslimske indvandrere, som Allah har forbudt at drikke spiritus. I stedet kører nogle af dem så rundt omtåget af narko.

 

Den 20-årige mand på Edwin Rahrs Vej var således repræsentant for en ny tids lovløshed i Danmark.

 

Det demonstrerede han en ekstra gang: Da politifolkene havde taget fat i ham, vristede han sig fri og forsøgte at flygte fra stedet. Han nåede dog kun at løbe nogle få meter, da han blev indhentet og lagt i håndjern. Det førte så til en yderligere sigtelse for at flygte som anholdt.

 

Hos denne unge mand var der hverken samfundsmoral eller samfundssind at spore. Hans adfærd er udtryk for, at noget værdifuldt forfalder mere og mere i det danske samfund.

 

En død kat med brandsår

Men det kan blive meget værre endnu. Foragten for retssamfundet slår stadigt hyppigere over i lodret forråelse.

 

En voldskultur breder sig. Og nogle gange er der ikke bare tale om brutal vold. Der er tale om decideret sadisme. Nå, ja, hvis offeret er en kat, hedder det vel ikke sadisme. Men så er det dyrplageri.

 

Fundet af en død kat lidt nord for Gellerup-området har skabt mistanke om, at der har fundet et uhyggeligt dyrplageri sted.

 

Formentlig brændt ihjel

Lørdag ringede en kvinde til politiet og fortalte, at der ved en fritidsordning på Grydhøjvej i Aarhus N lå en død kat, som formentlig var brændt ihjel.

 

En politipatrulje kørte til stedet, hvor den døde kat lå på græsset med tydelige brandskader. Den præcise dødsårsag kunne dog ikke fastslås.

 

Men lidt derfra var der en bålplads, som sandsynligvis var blevet benyttet omkring fredag aften.

 

Betjentene sikrede sig spor på stedet og liget af katten blev afhentet af Falck.

 

Voldskultur og dyremishandling i Sverige

Østjyllands Politi efterforsker sagen og meddeler, at man gerne hører fra vidner, der kan hjælpe med at finde ud af, hvad der er sket med katten.

 

Politiet tager således sagen alvorligt, og man har tydeligvis en frygt for, at der har fundet et bestialsk dyrplageri sted.

 

I Sverige har voldskulturen i de mest belastede områder i nogle tilfælde været forbundet med alvorlig dyremishandling. Måske frygter Østjyllands Politi, at noget lignende kan være på spil her.

 

https://denkorteavis.dk/2019/unge-brugte-levende-aender-som-fodbold/

 

https://denkorteavis.dk/2019/hund-pint-med-gloedende-cigaretter-under-indbrud/

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…