Opdateret 24.6 kl 21.00…
Korrektion til artiklen fra mandag 22.6.20 i DKA:
Det regner med mikroplast – fra vindmøller!
Man skal passe på med citater, og jeg undrede mig selv over mængden af mikroplast fra vindmøller, der blev nævnt i den norske undersøgelse (Steigan.no), hvorfra jeg havde citeret:
”I Norge har man undersøgt en vindmøllepark på 54 vindmøller, der i løbet af deres 25 års levetid vil udlede ca. 720 t mikroplast i naturen” (Steigan.no 30.1.20).
Det kan efter min og andres mening vist ikke passe, og jeg tror, der skal stå 720 kg mikroplast i stedet, så mængden om året vil være 0,5 kg. pr. vindmølle. Problemet er størst på havvindmøller, hvor vinden slider mest, og hvor vindmøllerne er større. Møllerne har derfor fået en særlig vejrbestandig overfladebehandling (Videnomvind.dk). Men mikroplast er stadig skadelig for miljøet.
Jeg beklager, men det er jo aldrig skadelig med en debat! Overskriften skulle nok have været:
Det drypper med mikroplast fra vindmøller!
Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk
Sådan lød den oprindelige artikel:
Det regner med plastik – stod der i Information den 20. juni 2020, og det vil tage hundredvis af år for naturen at nedbryde. Der stod ikke, at en stor del af den plastik, der spredes med vinden kommer fra vindmøller. Det er så uhyrligt, at vi med vilje udleder så megen plastik uden at tænke på konsekvenserne for natur, dyr og menneskers helbred.
I Norge har man undersøgt en vindmøllepark på 54 vindmøller, der i løbet af deres 25 års levetid vil udlede ca. 720 t mikroplast i naturen – de ca. 10% havner i drikkevandet. En anden vindmøllepark på 19 vindmøller vil i løbet af 20 år efterlade ca. 380 t mikroplast i naturen (Steigan.no 30.1.20 og Firda.no 1.4.20). I alle andre sammenhænge ville man betragte mikroplast i naturen som et alvorligt miljøproblem, men ikke engang Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding har løftet et øjenbryn – måske er hun endnu ikke klar over problemet?
Problemet er størst på havvindmøller, hvor vinden slider mere på møllevingerne, men det er jo heller ikke godt for fisk at indtage mikroplast i deres føde. Overalt i verden er der spredt mikroplast som bittesmå plastikpartikler, og spørgsmålet er, om vi skal fortsætte med at forurene på den måde? I regeringens nye klimaplan skal der bygges flere vindmøller, der vil udlede endnu mere mikroplast.
Der planlægges to vindøer til flere vindmøller, der fylder luften med mere mikroplast og leverer energi ved hjælp af backup – da vinden jo ikke blæser ca. 100 dage om året. Denne vind og backupenergi skal så overføres til brint eller metanol (som ikke er helt ren), så det er en kostbar og omstændelig måde et skaffe energi på – og hverken effektiv eller bæredygtig.
I Danmark er vindmøller nærmest hellige, så der forskes ikke i ulemper fra dem, såsom støj, drab på fugle og milliarder af insekter og det store problem med affaldet, når de store vindmøllevinger o.a. skal skrottes. I Tyskland er der lavet undersøgelser og fundet problemer med de milliarder af dræbte insekter, der ikke længere kan bestøve vore blomster og afgrøder. Man kan konstatere, at hvis man kører fra København til Esbjerg, er der ikke som i gamle dage mange insektdrab på bilens forrude.
Man bør droppe de mikroplastforurenende vindmøller og starte med små atomkraftreaktorer med thorium (størrelse som en container), som er på vej i mange lande. Vi har to forskergrupper i Danmark, som skal producere i udlandet pga. loven fra 1985 om ikke at have atomkraft i Danmark. Loven kan dog omgås, da der til sidst står: ”ikke med den nuværende teknologi”, og der er sket meget siden 1985. Copenhagen Atomics og Seaborg Technologies er begge klar til at producere om få år og vil sammen med udenlandske firmaer som Rolls Royce i England og mange andre komme med en energi, der vil være ren, rigelig og billig – og ikke udlede hverken CO2 eller mikroplast!
Vi taler ikke om mængden af affald med mikroplast og skrotning af vindmøller og bruger penge på en affaldssortering i 10 spande i stedet for at få en maskine som i Norge kan sortere med robotter og er 3 gange mere effektiv. Det danske system kan kun fungere, hvis vi alle bruger tid og kræfter på at skære ud og sortere, og hvordan med de offentlige skraldespande på gaden – skal der stå 10 på rad og række? Vi bruger millioner på et system, der ikke vil fungere og sikkert skal ændres om få år.
Vi gør ikke nok for at bekæmpe den globale opvarmning, og vi træffer ikke altid de rigtige beslutninger og lytter ikke altid til eksperter. I dag er der områder, der ikke længere er beboelige pga. tørke. I Sverige er temperaturen steget 1,7 grader C siden 1860, i Norge ca. 1,3 grader, men på Svalbard er temperaturen steget 5,6 grader C over de seneste 50 år og er et af de steder på jorden, der har haft den største temperaturstigning (Ing. 2.4.19). Det skaber problemer i de arktiske egne for bl.a. isbjørne, der visse steder har slået sig på drab af hvaler for at skaffe sig føde, når isen er væk.
