Danmarks Statistik udgiver rystende rapport: Ingen forbedring af integrationen i 3. generation af ikke-vestlige indvandrere

foto: Privat

Danmarks Statistik har netop publiceret sin årlige rapport om indvandringen til Danmark. Den er udkommet siden 2007. Denne gang med titlen Indvandrere i Danmark 2020.

 

Det er hvert år de ikkevestlige indvandrere og efterkommere (og efterhånden også efterkommernes børn), der påkalder sig interesse. Vestlige indvandrere er også med, men både dem og deres børn klarer sig nogenlunde på niveau med danskere.

 

Det gør den samlede gruppe af ikkevestlige mildest talt ikke.

 

Ikke vestlige indvandreres børn og børnebørn

Jeg vil i det følgende se på karakterer ved grundskolens afgangsprøve, på graden af uddannelse som 30-årig og på deltagelsen på arbejdsmarkedet.

 

Jeg vil ikke gøre det for indvandrerenes vedkommende, men udelukkende for efterkommernes og for efterkommernes børn. Begge grupper er pr. definition født og opvokset i Danmark.

 

Grundskolens afgangsprøve

Danske unge fik ved grundskolens afgangsprøver i snit 7,3 i karakter (pigerne et højere snit end drengene, de to køn er slået sammen for overskuelighedens skyld).

 

Ikke-vestlige efterkommere fik kun fik 5,9, en forskel på 1,4 karakter.

 

Det er vigtigt at forstå, at denne forskel på gruppeniveau sætter sig på afgørende vis i de færdiggjorde uddannelser og i deltagelsen på arbejdsmarkedet. Ingen anden variabel spiller en større rolle end karakterer, når senere succes eller fiasko bliver målt.

 

Kompetencegivende uddannelse

Og ganske rigtigt. Danske mænd og kvinder har som 30-årige taget en kompetencegivende uddannelse i langt højere grad end efterkommermænd og –kvinder. Danske 30-årige ligger i snit med 79,5 pct., der har taget en uddannelse, mens det kun gælder for 64,5 pct. af efterkommerne.

 

Tallene dækker over ret store variationer. Det gælder kun for 55 pct. af efterkommermænd, mens det er 83 pct. af danske kvinder. Efterkommerkvinder ligger med 72 pct. tæt ved danske mænd på 74 pct.

 

Andelen for efterkommerkvinder har været betydeligt stigende over en årrække. Der er bare lige et lille aber dabei her.

 

Med danske drenges højere snit i grundskolen, 6,9 mod 6,3 til efterkommerpigerne, vil man med søvngængeragtig sikkerhed kunne sige, at danske mænd i højere grad vil være i beskæftigelse end efterkommerkvinderne. Danske mænd (og danske kvinder) vil med al sandsynlighed også have de højeste indtægter og dermed skattebetalinger, men det kan man ikke læse ude fra de tal, der gennemgås her.

 

Ikke-vestlige efterkommeres beskæftigelse – somaliere stikker helt ud

Danmarks Statistik har de senere år foretaget det udmærkede håndgreb, at de udelukkende har set på grupperne af 20-40 årige danskere og ikkevestlige efterkommere, fordi efterkommerne er en langt yngre gruppe end danskerne i snit. Man sætter danske mænd og kvinder til indeks 100, og man undersøger derpå, om andre grupper er lavere eller højere beskæftigede end danskere.

 

Jeg iler med at rose de kvindelige efterkommere af vietnamesere. Som den eneste af ti ikkevestlige undergrupper ligger de på præcis 100 og dermed på niveau med danske kvinder. Alle andre grupper ligger lavere end danske mænd og danske kvinder, på mellem 73 og 91. Efterkommere af somaliere stikker helt ud og ligger på 48 (sic!).

 

Tredje generation klarer sig ikke bedre end anden generation

Så er der karakterer ved grundskolens afgangsprøver for tredje generation, altså efterkommernes børn. Her må man da forvente, at karaktersnittet nærmer sig danske børn gevaldigt?

 

For undergruppen af efterkommerbørn af pakistanere er der denne gang en forbedring fra 5,7 til 6,4 i snit, en forholdsvis stor forbedring, men dog stadig langt under det danske snit på 7,3. 0,9 forskel i karakter er ikke til at spøge med.

 

For de to andre store grupper, efterkommerbørn af tyrkere (i øvrigt ofte i praksis kurdere) og dem fra det tidligere Jugoslavien er der nærmest ingen forbedringer fra anden og til tredje generation. 5,8 mod 5,8 for ”jugoslavere” og 5,2 mod 5,4 for tyrkere, en marginal forbedring.

 

De tre nævnte grupper udgør indtil videre en meget stor del af efterkommerbørnene. Det er ikke spor mærkeligt, idet det helt tilbage fra tiden med de såkaldte gæstearbejdere i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne især var fra disse tre lande, at der ankom ufaglærte arbejdere. Det er firkantet sagt disse ”gæstearbejderes” børnebørn, der udgør størstedelen af efterkommerbørnene, der går til prøve i grundskolen.

 

rystende tal – ingen udsigt til forbedrig

Når man ser på den samlede gruppe af efterkommerbørn, ser billedet helt mistrøstigt ud. Efterkommerdrengebørn er 0,1 op i karakter, mens pigerne i tredje generation er gået 0,2 karakter ned.

 

I parentes bemærket bekræfter det min teori tilbage fra 2011 eller 2012 om, at efterkommerne er definerende for de næste generationer. Der er således ingen udsigt til, at disse afgørende tal skulle bedre sig i den fjerde, femte og så videre generation.

 

Tallene er ret beset rystende. De vidner med ekstremt stor sikkerhed om, at de ikkevestliges støt voksende andel af befolkningen i dette land vil gøre Danmark relativt fattigere og fattigere.

 

Der gives ingen anden rimelig konklusion.

 

Brætspil

 

Her finder du Danmarks største samling brætspil. På Nordiskspil.dk finder du underholdning til enhver lejlighed.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…