Så lykkedes det efter at have været tidligt oppe flere morgener. Det har krævet stor tålmodighed at få netop dette billede af vor gamle kirke og den gryende dag. Venlig hilsen Hanne Buchberg
Aften
Hver aften, når dagen går på hæld,
sidder solsorten og synger.
Den sidder stille for sig selv,
det er som om, den forkynder,
at hunnen trygt kan stole på,
at den har styr på det hele.
Den blinker til mig, da jeg skal gå
som om, vi har noget at dele.
Hans Jørgen Buchberg
Lykken
Man finder lykken, når man hjælper andre på vej
og ikke bare tænker på sig selv.
I denne tid, hvor der er noget, der truer dig og mig,
er hjælpen ikke bare materiel.
Ja, vi skal holde afstand ikke kramme om du vil
og ikke tage andre i vore arme,
men derfor kan vi sagtens gi’ en hånd og hjælpe til,
hvis der er brug for tryghed, hjælp og varme.
Hans Jørgen Buchberg