Lørdag eftermiddag blæste en gruppe ‘unge’ på politiets forbud mod at samle sig i grupper over 10.
En patrulje var lørdag klokken 14.42 forbi et område i Korsør, hvor en gruppe på cirka 50 personer havde samlet sig på et grønt område, skriver politiet i sin døgnrapport.
Det var på et grønt område ved Motalavej, skriver TV2 ØST. Motalavej har gennem flere år været kendt som et indvandrertæt område med store problemer og manglende respekt for politiet.
Det gode vejr havde også tiltrukket en gruppe unge, som ifølge politiet kørte hensynsløst rundt på knallerter i boligområdet. Politiet forsøgte derfor at stoppe gruppen, men det lykkedes dog først omkring klokken 19.00, hvor politiet fik samlet dem, skriver TV2.
Politiet selv skriver, at forsamlingen opløst og de fleste gik hver til sit i godt humør og god ro og orden.
Men en enkelt var ikke helt tilfreds.
Han valgte i stedet at gå frem mod en politimand og med vilje hoste ham i ansigtet.
Bagefter prøvede han at dække sit ansigt til, så man ikke kunne genkende ham. Han blev derfor sigtet for både at overtræde ordensbekendtgørelsen og maskeringsforbuddet. Det var en 17-årig mand fra lokalområdet.
Den pågældende betjent er ifølge Peter Compen ikke blevet testet for coronavirus.
– Der er ikke noget, der indikerer, at den 17-årige har coronavirus, siger den fungerende politiinspektør.
Betjenten er i stedet blevet opfordret til at blive hjemme, hvis han føler sig syg.