Ulandsbistand – i bedste fald skader det ikke, men det hjælper ikke (ud over nogle få)

Vej i Kenya, Colourbox

Af Helle Andersen, jurist.

 

Hjælpen støtter regimer og religioner, som har en ideologi, som er direkte i modstrid med vestlige grundprincipper.

 

Sådan benytter Danmark cirka ti milliarder kroner i 2018 og lidt om de lande, der modtager mest bistand i verden.

 

Kun 8 % danskere er overbeviste om, at det har effekt at give u-landsbistand. 45 procent tror i “høj grad” eller “nogen grad”, at ulandsbistand har en effekt. 44 procent svarer “i mindre grad” eller “slet ikke”1.   

 

Undersøgelsen indikerer, at hvis spørgsmålene havde været formuleret anderledes, ville udfaldet af undersøgelsen have været anderledes.

 

Hvilke lande har Danmark doneret støtte

I 2018 har Danmark ydet hjælp til nedenstående lande:

 

 

 

 

 

 

 

Læs også
Massiv og målrettet bistandshjælp kan modvirke migration

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kilde her.

Læs også
Respekt og ansvar fremmes med private initiativer i udviklingsbistanden

 

Det synes at være et gennemgående træk, at

– Danmark støtter udemokratiske lande (dog med få undtagelser), og danskerne bliver ikke spurgt, om de ønsker det. Formålet med ulandsbistanden er at modvirke fattigdom, være fortaler for menneskerettigheder, demokrati og bæredygtighed og fred ifølge politikken for udbetaling (fra Evalueringskontoret i Udenrigsministeriet). Hverken menneskerettigheder eller demokrati har vi meget held med med at støtte, så dermed er det falsk varebetegnelse og ifølge nedenstående gennemgang er den milliardstore udgift stort set uden betydning.

– der ikke stilles krav til modtagerlandene

– ikke er megen kontrol med udbetalingen

– ikke er kontrol af, om udbetalingen gør skade fx har det været fremme at tøjdonationer skader den lokale tøjindustri/gør mad-donationer den lokale befolkning til passive modtagere dvs ydelse/nydelse har ikke i fornuftig sammenhæng.

 

På Udenrigsministeriets hjemmeside fremgår nogle ”historier” om de resultater, som udviklingshjælpen har resulteret i.

 

Historie 1:

I Niger har Danida fx undervist 10.000 politifolk om menneskerettigheder siden 2004 og Danida påstår, at det har hjulpet på tilliden mellem befolkning og politi….Måske har politifolkene også lært lidt om at søge asyl i vesten. Også i Nationalgarden og Justitsministeriet har Institut for Menneskerettigheder bistået med at give undervisning i menneskerettigheder. Niger har en befolkning (2018) på ca 20 mio og Danida gengiver en undersøgelse (måske betalt af Danida ! ??? intet oplyst herom), der viser, at der nu er 86 %, der har tillid til politiet. Man kan bare sige, at det er taknemmeligt at lade ræven vogte får.

 

Læs også
Vasker du bil her, så skaffer du Afrika rent drikkevand – renset af solen

Et lille indskud fra forfatter: Menneskerettighedskonventionen er en aftale, der blev lavet på en tid, da verden så helt anderledes ud dvs efter 2. verdenskrig. Udvalget om menneskerettigheder er i FN blevet kapret af fx mellemøstlige stater, der nu kritiserer fx vesten for ikke at tage flere muslimske flygtninge. Det er svært at tage alvorligt. Desuagtet tager Danmark ud og belærer andre herom.

 

Historie 2:

Citat fra UM´s hjemmeside: ”Selvom Etiopien har mere end 12 millioner malkekøer, får kun få indbyggere i Afrikas næst mest folkerige land næring fra mælk. Det er et stort problem, for næsten 40 procent af alle etiopiske børn lider af kronisk fejlernæring. Derfor samarbejder danske organisationer, virksomheder og etiopiske mejerier og mælkebønder om at udvikle en næringsrig yoghurt, som også fattige etiopiere har råd til at købe. Det innovative partnerskab er med til at udvikle Etiopiens mejerisektor og sikre en bæredygtig forretningsmodel for de etiopiske mejerier, der producerer yoghurten. Samtidig arbejder partnerne sammen med etiopiske mælkebønder, så deres køer kan producere mere mælk, der kan sælges til mejerierne. På den måde tjener de lokale mælkebønder flere penge.

 

Partnerskabet strækker sig over tre år og er støttet af Udenrigsministeriet/Danida. Det er et samarbejde mellem Folkekirkens Nødhjælp, Global Alliance for Improved Nutrition (GAIN), Arla Food Ingredients, Dansk Industri samt to etiopiske mejerier ejet af kvindelige entreprenører. Mejerierne skal producere den næringsrige yoghurt, som efter planen rammer landets butikker i 2019”.  Dermed er det ikke en resultathistorie, men kun drømme om at lære etiopierne at spise youghurt og at de pludselig skulle få flere penge til at købe youghurt. Det er desudenb kønsdiskriminerende, da det fremstilles som særligt heldigt projekt, da det er kvindelige mejeri-ejere.

 

Historie 3:

Hjælp til et krisecenter for voldsramte kvinder i Etiopien (befolkningstal i Etiopien: 105 mio):

 

En af de 764 kvinder, der er blevet hjulpet af projektet (siden 2015), udtaler:

 

Jeg troede aldrig, at jeg skulle få et hjem som dette. Det har ikke været nemt for mig, men efter at jeg ankom til krisecentret, har jeg fået håbet tilbage. Jeg ved nu, at selvom man falder, kan man rejse sig igen,” forklarer Eliana.Tiden i kvindekrisecentret har givet Eliana nyt livsmod, og i dag tror hun på en bedre fremtid for sig selv og sine søskende.”Jeg vil være et godt forbillede. Det skal jeg være for min søster og bror, men også for de andre børn og unge piger på krisecentret. Jeg drømmer om at blive læge, for jeg vil gerne hjælpe folk. Især kvinder og piger, der har gået igennem de samme ting som mig,” siger Eliana.

 

Bedre efterforskning af voldssager
Siden 2015 har kvindekrisecentret i Adama trænet politiet i at håndtere vold mod kvinder og piger. 764 politibetjente og 1115 politistuderende er blevet uddannet til bedre at håndtere sager om kønsbaseret vold og til at tilbyde rådgivning til voldsramte piger og kvinder, deres pårørende og lokalsamfund.

 

”Vi ser en stor forandring i lokalsamfundet. Når befolkningen er velinformeret, kan de ændre samfundet. De har ingen interesse i at have et samfund med en masse kriminalitet, men tidligere har de ikke vidst, hvordan de skulle reagere på volden. Nu får vi mere hjælp fra befolkningen og det er dét, samfundet skal bygges på,” forklarer vicepolitiinspektør Sintayhew Botela, der leder den lokale politiafdeling for beskyt-telse af voldsramte kvinder og piger”.

 

Selvværd er svært at måle, og alle vil jo gerne uddannes og arbejde som læger og den helt totalt uvildige (ironi kan forekomme) vicepolitikommisær (de aner flere midler) udtaler, at det virker!

 

Det må konkluderes, at resultaterne af den milliardstore indsats ikke er målbar og en så lille dråbe i havet, at den kunne undlades.

 

Hvilke lande modtager mest ulandsbistand i verden

De 10 lande, der modtager mest ulandsbistand i verden (Million USD, gennemsnit 2016 og 2017):

  1. Indien 3,516 million USD
  2. Afganistan 3,024 million USD
  3. Syrien Arab Republic 2.524 million USD
  4. Vietnam  2.308 million USD
  5. Etiopien 2.172 million USD
  6. Iraq  2.102 million USD
  7. Jordan 2. 005 million USD
  8. Indonesien 1.973 million USD
  9. Bangladesh 1.874 million USD
  10. Pakistan 1.765 million USD

 

Fællestræk er at de fleste lande er muslimske eller med en befolkning med et flertal af muslimer 2.

 

Noter:

Kilde 1 her.

Kilde 2(OECD) her. 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…