Da socialdemokraten Helle Thorning-Schmidt skulle danne regering i 2011, var hun nødt til at få De Radikale med. Ellers risikerede hun, at de ville støtte en borgerlig regering.
Denne trussel udnyttede den radikale leder Margrethe Vestager til at sætte sig godt og grundigt på den ny røde regerings politik.
Dette mønster har præget dansk politik gennem mange år: De Radikale har kunnet presse store dele af deres politik igennem, fordi hverken de røde eller de blå kunne regere uden dem.
Men det er slut nu. Og det skyldes først og fremmest udlændingepolitikken.
Stram udlændingepolitik vigtigere end radikal støtte
For både en blå og en rød regering er det blevet helt afgørende at føre en udlændingepolitik, som kan bifaldes af befolkningens flertal. Det vil sige en udlændingepolitik i den stramme ende.
Den kan ikke føres sammen med De Radikale. Og nu om dage er stram udlændingepolitik blevet vigtigere for socialdemokraterne end at få De Radikale med.
Derfor står den radikale leder Morten Østergaard nu og fryser i kulden. Mette Frederiksen vil ikke lukke ham ind.
Det fremgik meget tydeligt af det traditionsrige radikale nytårsstævne, der fandt sted søndag.
”Har vi flyttet os? Ja”
Her gav Socialdemokratiets formand ren besked til Østergaard om, hvor meget udlændingepolitikken har ændret på forholdene i dansk politik:
Østergaard havde forsøgt at lokke Frederiksen væk fra en stram udlændingepolitik under påvirkning af Dansk Folkeparti. Svaret lød:
”I forhold til udlændingepolitik: Der, hvor vi står i dag, det er der, vi gerne vil være. Det er præcis der, hvor vi gerne vil være. Jeg mener hvert et ord. Det er ikke leflen for det ene eller det andet. Har vi flyttet os? Ja”.
S-lederen sluttede af med følgende kolde afvaskning til sin radikale kollega:
”Og selvfølgelig er I ikke enige i det. For vi har flyttet os væk fra jer. Det er godt for Danmark.”
Ikke regeringsduelige
Der er i dag to muligheder for at regere Danmark:
Den ene er en borgerlig regering baseret på et rent blåt flertal – sådan som det har været i de seneste år.
Den anden mulighed er en regering under Mette Frederiksen. Men det vil ikke være en rød flertalsregering, for den vil ikke kunne holde sammen.
De røde partier vil kunne enes på en række politiske spørgsmål inden for klima, velfærd, sundhed, uddannelse m.m. Men de vil ikke kunne enes om udlændingepolitikken, som er afgørende for befolkningen, og derfor vil de ikke komme til at regere sammen.
Hvis der kommer et rødt flertal, ender det formentlig med en ren S-regering. De Radikale vil forsøge at true en sådan regering til at give dem store indrømmelser – som de har gjort det så ofte. Det samme vil de andre røde partier.
Men det bliver langt fra som i gamle dage, hvor De Radikale kunne herse rundt med Socialdemokratiet. For en socialdemokratisk regering kan kun få en folkeligt troværdig udlændingepolitik i samarbejde med Dansk Folkeparti og Venstre (og Konservative).
De Radikale, Alternativet og Enhedslisten er simpelt hen ikke regeringsduelige. Først og fremmest på grund af udlændingepolitikken.
På meget vigtige strækninger vil S skulle regere på basis af et samarbejde med de to store borgerlige partier. Ikke mindst i udlændingepolitikken.
Et usædvanligt samarbejde
Dette samarbejde vil være meget usædvanligt i dansk politik. Og et vil være endnu mere usædvanligt i (vest)europæisk politik.
I dagens Vesteuropa er det svært at finde noget andet land, hvor der skabes et bredt og stabilt samarbejde om stram udlændingepolitik mellem store borgerlige partier og Socialdemokratiet.
I forvejen har Socialdemokratiet i Danmark skilt sig ud fra de andre socialdemokratiske partier i Vesteuropa ved at slå ind på en relativt stram udlændingepolitik.
Det har de andre partier ikke kunnet finde ud af, og de er blevet straffet hårdt for det af vælgerne.
Selv hvis det borgerlige flertal bevares ved det kommende folketingsvalg, vil det være sandsynligt, at Socialdemokratiet går efter at være med i et bredt samarbejde om udlændingepolitikken.
Det vil nogle gange holde hårdt, for der er stadig kræfter blandt socialdemokraterne, som ønsker en mere politisk korrekt udlændingepolitik. Det vil formentlig også fremover give grumsede signaler i nogle situationer.
Uigenkaldeligt skred
Men der er sket et uigenkaldeligt skred i dansk politik:
Den stramme udlændingepolitik har fået en varig politisk hovedrolle.
De Radikale har endegyldigt mistet deres politiske hovedrolle. Morten Østergaard har det koldt derude.
Og Mette Frederiksen lægger op til at placere sit parti i et samarbejde over midten, som ikke findes i noget andet vesteuropæisk land. Med ordene:
”I forhold til udlændingepolitik: Dér, hvor vi står i dag, det er dér, vi gerne vil være.”
Der er stadig usikkerhed om, hvor langt Socialdemokratiet kan og vil gå. Men det er givet, at partiet er inde i en proces, som skaber helt nye tider i dansk politik.
