Det er helt udelukket, at Danmark kan hente IS-krigere hjem fra Syrien.
Så klar er meldingen fra både Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre, efter at USA’s præsident Donald Trump har opfordret europæiske allierede til at hjemtage omkring 800 tilfangetagne IS-krigere og stille dem for en domstol.
”Det bliver ikke aktuelt, så længe vi har noget at skulle have sagt. De har for lang tid siden spildt deres danske statsborgerskab. De er ikke længere danskere i mine øjne,” siger Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen.
Michael Aastrup Jensen, udenrigsordfører i Venstre, stemmer i.
”Det er nogle af de farligste mennesker på Jorden, og dem skal vi ikke have tilbage,” siger han.
”At vi overhovedet står i det her problem, er jo Trumps skyld, fordi han over hals og hoved har valgt at trække de amerikanske styrker ud af Syrien, inden der er blevet skabt stabilitet.”
Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, tøver heller ikke og afviser pure Donald Trumps opfordring. Hun mener, at IS-krigerne skal retsforfølges lokalt.
”Det er Danmarks opgave at hjælpe med, at der bliver opbygget et retssystem og et fængselsvæsen lokalt, og så må de her personer udstå deres straf i de lande, hvor de har begået kriminaliteten,” siger hun.
Michael Aastrup Jensen vil ligesom Socialdemokratiets retsordfører gerne se på, om man kan retsforfølge de tilfangetagne IS-krigere i Syriens nærområde.
”Der er andre europæiske lande, som har erfaringer med at fratage statsborgerskab fra de her mennesker in absentia. Det, synes jeg, er en spændende mulighed,” siger V-ordføreren.
Donald Trumps opfordring til de europæiske allierede kommer på et tidspunkt, hvor Islamisk Stats såkaldte kalifat ifølge præsidenten ”er klar til at falde”.
Hvis Europa ikke henter deres IS-krigere hjem, er alternativet, at USA er tvunget til at løslade dem, lyder argumentationen fra den amerikanske præsident.
I PET’s seneste trusselvurdering fra 2018 er vurderingen fra Center for Terroranalyse, at der siden sommeren 2012 er rejst 150 personer fra Danmark til Syrien eller Irak for at opholde sig hos militant islamistiske grupper.
Tallet kan være højere. Det vurderes dog samtidig, at tallet har været faldende siden 2014, og de seneste år har der været meget få udrejste.
/ritzau/
