Snart umuligt at udvise kriminelle ikke-vestlige indvandrere og efterkommere – næsten halvdelen har nu dansk statsborgerskab

Uanset om de bliver kendt skyldige i voldtægter og drab eller grov vold, bliver det stadigt sværere at udvise dømte ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere.

 

Fakta er, at lidt under halvdelen af dem nu har fået dansk statsborgerskab.

 

Og det er rigtigt mange, der drejer sig om.

 

Ud af de i alt 493.458 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere med bopæl i Danmark den 1. januar 2018, havde de 227.295 opnået dansk statsborgerskab.

 

Næsten tredoblet siden årtusindskiftet

I 1980 var det første gang, Danmarks Statistik begyndte at registrere, hvor mange udlændinge, der har opnået dansk statsborgerskab.

 

Dengang havde i alt 8.476 ikke-vestlige indvandrere ud af i alt 51.322 fået dansk statsborgerskab.

 

Dermed havde 16,5 procent af ikke-vestlige indvandrere i Danmark 1980 opnået dansk statsborgerskab.

 

Tyve år senere var det antal i år 2000 næsten tidoblet til 80.270 ikke-vestlige indvandrere med dansk statsborgerskab.

 

Det svarer til 31,9 procent af de i alt 251.706 ikke-vestlige indvandrere, der på det tidspunkt havde bopæl i Danmark.

 

Og nu er antallet af ikke-vestlige indvandrere med dansk statsborgerskab altså nået op på hele 227.295 personer eller i alt 46,1 procent af samtlige.

Læs også
Du behøver ikke at forstå dansk for at kunne stemme i Danmark

 

De mest kriminelle grupper har også flest danske statsborgere

På en fortegnelse udarbejdet af Danmarks Statistik over de mest kriminelle mænd blandt 30 udvalgte grupper af personer i Danmark med udenlandsk baggrund er der fem, der topper.

 

De er alle med ikke-vestlig baggrund, og ud over kriminalitet har de også det til fælles, at over halvdelen af dem har dansk statsborgerskab.

 

Det drejer sig om mænd i alderen 15 – 79 år, som i 2017 er blevet straffet for overtrædelser af straffeloven, særlovene og færdselsloven.

 

Tyrkerne ligger øverst på listen med i alt 3.476 domme for kriminalitet. Heraf er de 572 dømt for overtrædelser af straffeloven og særlovene.

 

Af i alt 27.656 tyrkiske mænd i den pågældende alder havde de 14.576 eller i alt 52,7 procent dansk statsborgerskab i 2018.

 

Samlet set boede der i alt 63.352 tyrkere i Danmark i 2018, og af dem havde de 34.134 eller i alt 53,9 procent dansk statsborgerskab.

 

Libaneserne ligger nummer to på listen over de mest kriminelle med 2.166 domme. Heraf er de 499 dømt for overtrædelser af straffeloven og særlovene.

 

Af i alt 11.175 libanesiske mænd i den pågældende alder havde 9.518 eller i alt 85,2 procent dansk statsborgerskab i 2018.

 

Samlet set boede der i alt 26.766 libanesere i Danmark i 2018, og af dem havde de 23.059 eller i alt 86,2 procent dansk statsborgerskab.

 

Irakerne kommer ind på en tredjeplads med 1.643 domme for kriminalitet. Heraf er de 725 dømt for overtrædelser af straffeloven og særlovene.

 

Af i alt 13.569 irakiske mænd i den pågældende alder havde de 9.107 eller i alt 67,1 procent dansk statsborgerskab.

 

Samlet set boede der i alt 32.494 irakere i Danmark i 2018, og af dem havde de 22.376 eller i alt 68,9 procent dansk statsborgerskab.

 

Pakistanerne har med 1.273 domme for kriminalitet indtaget en fjerdeplads blandt de mest kriminelle. Heraf er de 246 mænd dømt for overtrædelser af straffeloven og særlovene.  

 

Af i alt 10.790 pakistanske mænd i den pågældende alder havde de 5.806 eller i alt 53,8 procent dansk statsborgerskab.

 

Samlet set boede der i alt 25.244 pakistanere i Danmark i 2018, og af dem havde de 12.881 eller i alt 51,0 procent dansk statsborgerskab.

 

Somalierne er med 1.033 domme for kriminalitet den femte mest kriminelle gruppe i Danmark, men kommer til gengæld ind på en suveræn andenplads med 657 dømte for overtrædelser af straffeloven og særlovene.

 

Af i alt 7.501 somaliske mænd i den pågældende alder havde de 4.041 eller i alt 53,9 procent dansk statsborgerskab i 2018.

 

Samlet set boede der i alt 21.210 somaliere i Danmark i 2018, og af dem havde de 12.270 eller i alt 57,9 procent dansk statsborgerskab.

 

Bliver født med dansk statsborgerskab

For et få dansk statsborgerskab har man lige siden februar 2007 skullet bestå en såkaldt indfødsretsprøve, men det gælder dog ikke for alle.

 

Statsløse, som er er født i Danmark, kan få statsborgerskab uden at bestå nogen form for prøver, blot de indgiver ansøgning, inden de er fyldt atten år.

 

Børn født af forældre, hvor den ene af forældrene har dansk statsborgerskab, kunne tidligere under visse forudsætninger få dansk statsborgerskab ved fødslen.

 

Det blev ændret under Helle Thorning-Schmidts (S) regering.

 

Det blev besluttet, at alle børn uden undtagelsen siden 1. juli 2014 nu automatisk bliver registreret som danske statsborgere, hvis blot den ene af forældrene har dansk statsborgerskab.

 

Og når disse børn engang vokser op og får børn, vil de blive registreret som værende af dansk oprindelse og dermed indgå i statistikkerne som ægte danskere.

 

Sådan har et flertal i Folketinget bestemt, at det skal være.

 

Artiklen er baseret på følgende kilder: se her (Tabelkode: FOLK2) og her.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…