Den rabiate muslimske organisation Hizb ut-Tahrir har fået tilladelse til at holde muslimsk fredagsbøn på Christiansborg Slotsplads på fredag kl. 12.30.
Organisationen siger, at det sker for at mindes ofrene for angrebet på moskeer i New Zealand, hvor 50 blev dræbt og mange sårede.
Hizb ut-Tahrir er muslimske fundamentalister, der følger islams love og regler.
Det betyder eksempelvis, at kvinder holdes skarpt adskilt fra mændene.
Når Hizb ut-Tahrir holder møder i for eksempel Nørrebrohallen, må kvinderne ikke gå ind af hovedindgangen. De er henvist til en lille sidedør. Og i salen må kvinderne tage til takke med et afsides område.
Man kan altså forvente, at der nu vil være demonstrationer i Danmark hvor kvinder anvises en underordnet plads adskilt fra mændene.
Organisationen er modstander af demokrati og opfordrer muslimer til ikke at deltage i politik eller stemme med valg.
Men de vil altså gerne bruge den demokratiske forsamlingsfrihed og ytringsfrihed, som vil være forbudt under det verdensomspændende kalifat, de arbejder for.
Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti håber, det vil være muligt at forpurre Hizb ut-Tahrirs fredagsbøn ved Christiansborg.
“Vi har henvendt os til justitsministeren og spurgt, hvad han kan gøre for at forhindre, at fredagsbønnen bliver afholdt herude på Slotspladsen. Jeg synes, det er fuldstændig uacceptabelt, at Hizb ut-Tahrir, der tidligere har opfordret til drab på jøder, vil holde fredagsbøn foran Christiansborg. Jeg synes, det er fuldstændig uacceptabelt, og det skal vi selvfølgelig forpurre, siger Martin Henriksen til Den Korte Avis.
Socialdemokraten Lars Aslan andersen er også lodret imod. Han siger til b.dk:
“Jeg håber, de får nej til at være her. Hizb ut-Tahrir vil afskaffe demokratiet, og foreningen kan ikke acceptere, at folk med anden etnisk baggrund stiller op til valg og har flere gange forsøgt at true mig og andre politikere med anden etnisk baggrund. Derfor synes jeg ikke, de skal have lov til at være her,« siger han og tilføjer, at han håber, at Folketingets Præsidium vil gribe ind”.
Men Hizb ut-Tahrir har allerede fået tilladelse fra Københavns Kommune og fra Københavns Politi.
Derfor bliver svært at forbyde fredagsbønnen, der er en lovlig demonstration, siger Folketingets formand Pia Kjærsgaard til b.dk.
Men hun vil tage kontakt til politiet for at høre nærmere om arrangementets karakter.
Hvis Slotspladsen skal omdannes til en moské, så synes jeg virkelig, at det er et meget, meget stort problem. Vil man brede tæpper ud, vil man ligge og bede og råbe bønner? Jeg kan ikke se, det hænger samme på nogen måde,« siger Pia Kjærsgaard til avisen.
Rasmus Paludan fra Stram Kurs har anmeldt en moddemonstration samme tid og sted.