Nye tal viser, at jubelhistorierne om indvandrere i uddannelse og arbejde er falske – danske skatteydere betaler for fiaskoen

Arkivfoto: Steen Raaschou

Jævnligt kommer politisk korrekte kræfter med jubelhistorier om, at unge efterkommere af indvandrere nu begynder at ”strømme ind” på uddannelser eller arbejdspladser.

 

I forbindelse med de seneste års økonomiske opsving er der rigtigt nok kommet flere efterkommere i arbejde – ganske som man kunne forvente.

 

Men generelt halter ikke-vestlige indvandrere langt efter danskere, når det gælder uddannelse og job. Et meget stort antal er på passiv forsørgelse betalt af de danske skatteydere.

 

Nye tal fra Danmarks Statistik, viser, at jubelhistorierne er falske. Tallene, der er fra november 2017, sammenholder unge med dansk oprindelse og unge ikke-vestlige efterkommere i alderen 16-29 år.

 

Man ser på, hvor mange i de respektive grupper, der hverken er i arbejde eller uddannelse.

 

I 25-årsalderen var 13,6 procent af danske mænd og 13,9 procent af danske kvinder hverken i arbejde eller uddannelse.

 

For de ikke-vestlige efterkommere er tallene langt højere. I 25-årsalderen er det 24,2 procent af mændene og 23,1 procent af kvinderne, der hverken er i uddannelse eller arbejde. Dette til trods for, at disse efterkommere er født og opvokset i Danmark.

 

De politisk korrekte påstande om, hvor godt det går, er således stærkt misvisende.

 

Tavshed i TV

Det burde være selvindlysende, at de store offentlige TV-stationer bragte disse tal fra Danmarks Statistik videre til danskerne. Her er tale om helt fundamentale problemer for det danske samfund.

 

Men hverken DR eller TV2 har tilsyneladende ment, at TV-seerne skulle orienteres om sagen. Det kunne være, fordi tallene stemmer meget dårligt overens med TV-journalisternes verdensbillede.

Læs også
Jobfremgang i den offentlige sektor skærper udfordringen med mangel på arbejdskraft

 

Venstres integrationsordfører Mads Fuglede har i Berlingske denne kommentar til de alvorlige tal:

 

”Det er nogle meget ringe tal, der viser, at der er et stort efterslæb i den her gruppe, og at det er samfundet, der betaler prisen.” (8.3.19)

 

V-ordføreren fortsætter:

 

”Der er en grund til, at vi bruger mere end 30 milliarder kroner årligt på passiv forsørgelse på udlændingeområdet. Erhvervsfrekvensen er for lav, og alt for mange er kommet til Danmark for at sidde på passiv forsørgelse, og den kultur giver de videre til deres børn.”

 

Kvinderne

De politisk korrekte røster har specielt fremhævet, at de ikke-vestlige kvindelige efterkommere kommer næsten lige så meget i uddannelse som danske kvinder. Dette udlægges som en stor succes for integrationen.

 

Læs også
Få indvandrerkvinder er i arbejde – nu viser det sig, at kommunerne sender halvt så mange flygtningekvinder i praktik som mænd

Men virkeligheden er en anden.

 

Tallene fra Danmarks Statistik viser ganske vist, at ganske mange af de kvindelige ikke-vestlige efterkommere er under uddannelse eller i beskæftigelse frem til 23 års-alderen.

 

Som 22-årige er de stort set lige så meget uddannelsessøgende eller beskæftigede som jævnaldrende danske kvinder.

 

Men så vender billedet ganske dramatisk. Ofte sker det i forbindelse med ægteskab og børnefødsler.

 

For en stor del af kvinderne er den aktive tilværelse i uddannelse eller arbejde kun noget foreløbig, mens de venter på at indgå i en traditionel kvinderolle som husmor.

 

Mere end hver fjerde af disse ikke-vestlige kvinder er hverken i arbejde eller uddannelse, når de er 28 år. Og de fleste af dem kommer ikke ind senere i livet.

 

Læs også
Udkantsdanmark er støvsuget for ledige

Mændene

Men der er lige så store problemer blandt de unge mandlige ikke-vestlige efterkommere. Her skyldes de bare ikke børnefødsler og husmoderrolle.

 

Det er således misvisende, når Berlingske giver indtryk af, at der er tale om et særligt kvindeproblem. Det er faktisk endnu værre blandt mændene i alderen 16-29 år.

 

Blandt de 25-årige ikke-vestlige efterkommere var 24,2 procent af mændene og 23,1 procent af kvinderne hverken i beskæftigelse eller uddannelse i november 2017.

 

Hos de unge mænd sætter problemerne tidligere ind end blandt kvinderne. Når de er 20 år, står cirka en femtedel af dem (20,4 procent) uden uddannelse eller beskæftigelse.

 

Og så bliver det endnu værre i årene efter: Når de er 25 år, er altså næsten en fjerdedel (24,2 procent) hverken i uddannelse eller arbejde.

 

Omkring 30-års alderen er problemerne med uddannelse og beskæftigelse næsten lige store blandt de mandlige og de kvindelige efterkommere.

Læs også
Man prøver at sælge et skønmaleri til befolkningen om, hvor godt det går med at få flygtninge i arbejde

 

Skatteyderne betaler og velfærden forringes

I øvrigt bliver dette store efterslæb hos efterkommerne endnu større i årene efter – det kulminerer i 44-årsalderen.

 

Det korte af det lange er: Billedet af kvindelige og mandlige efterkommere, der ”strømmer” i uddannelse og beskæftigelse er pivfalsk.

 

Både de mandlige og de kvindelige ikke-vestlige efterkommere står i stort tal uden for arbejdsmarkeds- og uddannelsessystemet. De er i stort tal ude af stand til at forsørge sig selv.

 

Det er realiteten bag skønsnakken. De danske skatteydere betaler. Regningen er på 36 milliarder kroner om året (tal fra 2015).

 

De penge kunne i stedet gå til mange gode formål: sygehuse, ældreomsorg, uddannelser m.m.

 

Læs også
23 ledige blikkenslagere tilbage i Danmark

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=28351

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…