Ny bog: Den kristne påskes mysterium

En lille bog med et stort potentiale som en kort indføring i den kristne påskes mysterium. Med den bliver du godt klædt på til årets største kirkelige højtid.

 

Et pust fra den anglikanske kirkes verden

Den anglikanske kirke er – forenklet sagt – hverken katolsk eller luthersk, men en slags tredje vej. Afgjort protestantisk på nogle punkter, men på andre punkter meget traditionel og – med udenforstående øjne – lidt ”katolsk”. Enhver, som har deltaget i en anglikansk gudstjeneste – i hvert fald i de store kirker – vil bemærke skønheden og det levende bønsliv.

 

Den tidligere boss for hele den anglikanske kirke, som dækker meget, meget mere end England, har skrevet en lille bog om påsken. Rowan Williams (f. 1950) var i 10 år ærkebiskop af Canterbury. Han kom til det høje embede som leder af Church of England efter en akademisk karriere: teologisk doktorgrad i Oxford, dernæst ansat ved universitetet i Cambridge og tilbage til Oxford som professor i teologi. På sine ældre dage er han vendt tilbage til den akademiske verden.

 

Korsfæstet, død og begravet – nedfaren til dødsriget

Bogen, som snildt kan læses på en dag, er opdelt i to hoveddele. Første del handler om betydningen af Jesu korsfæstelse Langfredag. Han begynder med det tankevækkende og i grunden ganske oprørende i, at kristendommen har et gammelt torturinstrument som sit logo. Tænk, hvis der i stedet for et kors hang en elektrisk stol eller en guillotine i kirken?

 

De første kristne havde et forklaringsproblem. Hvorfor skulle Jesus dø? Var det ikke et kæmpe nederlag for hele Jesus-bevægelsen, at deres leder blev klynget op på et kors som en forbryder? Ja – og nej. På engelsk kaldes Langfredag for Good Friday. Hvorfor nu det? De første kristne kom til afklaring over det tilsyneladende uforenelige i død og herliggørelse, men der er stadigvæk et forklaringsproblem, som kræver svar i tiden. Vi bliver aldrig færdige med Langfredags-paradokset. Forfatteren giver nogle ret traditionelle forklaringsbud, men virker alligevel overbevisende.

 

På tredje dag opstanden fra de døde

Traditionel er han også i sin behandling af opstandelsesunderet Påskemorgen. Han er nok klar over, at der er noget ved den fysiske opstandelse (”med hud og hår”-forklaringen), som volder vanskeligheder, men han holder alligevel fast det kropslige.

 

Hans teologi hviler på solid grund. Kristendommen er ikke Jesus af Nazaret Selskabet – Man kan simpelthen ikke have en teologi om Jesus, der bygger på den Jesus, der vandrede i Galilæa og ikke andet – men bygger på opstandelsesunderet. Kirken er ikke en mindestue, men et levende møde med den opstandne Kristus.

 

Troen og håbet på, at verden har forandret sig

Et af de bedste afsnit i bogen finder vi til sidst. Her kommer bogens ophavsmand ind på den anfægtelse, som mange af os kan have: gjorde Jesu død og opstandelse virkelig en forskel? Er verden ikke bare den samme? Som svar herpå understreger vores anglikanske ven, at det er afgørende for os at fastholde tanken – eller snarere: håbet – om, at tingene ikke nødvendigvis er, som de er. Mennesket kan leve anderledes. Bøn handler dybest set om at tillade Gud at virke i os. I bønnen skal vi suspendere vore egne anliggender, ord og iver og lade Gud være i os. Så kan vi måske gøre verden lidt bedre at leve i. Se, det er sand og ægte opbyggelse!

 

Læs også
God vejviser til kristendommens grundfortællinger og kirkens ritualer

Rowan Williams, Gud med os. Korsets og opstandelsens betydning – dengang og nu.

Eksistensen 2019, 166, sider, 168 kroner.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…