Den Korte Avis skrev forleden, at seks islamister i Sverige var blevet udvist, og at Säpo (det svenske PET) anser dem for at være en fare for landets sikkerhed. Men da Sverige ikke kan slippe af med dem, er de på såkaldt tålt ophold. Det betyder, at når bare de overholder deres meldepligt, så myndighederne ved, hvor de er, kan de lige som i Danmark bevæge sig frit rundt i samfundet.
Af kommentarerne ses, at det vist ikke for alle er almindelig kendt, at også i Danmark foregår det på samme måde – se her de raske svende, vi selv pusler om.
Så vi behøver ikke råbe for højt om de stakkels svenskere. Vi er faktisk lige så stakkels.
Fremmede terroristers og andre forbryderes menneskerettigheder prioriteres højt på bekostning af landets borgere.
Og det bliver værre nu, da diktatoren Erdogan sender IS-terrorister tilbage til de lande, de kommer fra. Og er der så nogle med både tyrkisk og dansk statsborgerskab, hvor sidstnævnte bliver taget fra dem, så lur mig, om diktatoren tager sine egne borgere tilbage.
Enhedslisten jubler
Det var en glædestrålende Rosa Lund fra Enhedslisten, der på TV2 den 11. november kunne berette, at juhu, den første terrorist var på vej til Danmark. I lang tid har det været partiets (og de andre venstrefløjspartiers) store ønske at få IS-terroristerne tilbage til Danmark, og nu er Erdogan omsider kommet dem i møde.
Det er selvfølgelig ud fra de bedste motiver, at venstrefløjen ønsker at velkomme IS-terroristerne. Og eksperterne er enige med dem. Vi bliver slået i hovedet med Folkeretten og konventionerne.
Terroristerne skal ind i landet, så vi ved, hvor vi har dem. Det er nemlig sikrest for os. Og så skal de stilles for en domstol. Hvis, såfremt, i fald der kan fremskaffes nogle vidner, så får de nok nogle år bag tremmer.
Forsvarsadvokat Mette Grith Stage, der har to af disse IS-terrorister i sin stald, er af den opfattelse, at det er bedre, at de kommer tilbage (hun kalder det ”hjem”), bliver straffet og resocialiseret eller afradikaliseret.
”Nu kan de i princippet gå frit rundt som potentielt tikkende bomber”, siger hun.
Til det er at sige, at der næppe er nogen (selv ikke de, der lader som om), der tror på, at disse umennesker kan resocialiseres eller afradikaliseres. Og de vil til deres dødsdag være tikkende bomber, ikke potentielt og i princippet, men i virkeligheden.
Hvis det er muligt at fratage dem det danske statsborgerskab, vil de, når de har afsonet deres straf, komme på tålt ophold og kan bevæge sig frit rundt i samfundet til stor fare for befolkningen. Altså på fulstændig samme måde, som det sker i Sverige og i de EU-lande, der mener, det er deres pligt slavisk at adlyde konventioner, der kræver, at dødsensfarlige og hærdede forbryderes rettigheder betyder mere end lovlydige borgeres.
De fremmedes børn prioriteres højere end danske børn
Rosa Lund fortsatte: ”børnene, glem ikke børnene”. Når venstrefløjen nævner ”børnene”, altså fremmede børn ude i verden, er der altid ekstra swung over ordet. Det bliver udtalt som bø-ø-rnene med et langtrukkent ø og et lille stød på første stavelse.
Der er ifølge Lund 30-50 ”danske” børn, som Danmark da lige også skal modtage og påtage sig ansvaret for. Mon hun ikke er klar over, at disse børn også har en mor, som vel næppe alle sammen kommer fra Danmark med et dansk statsborgerskab i lommen? Disse børn er da vel så ikke pr. automatik ”danske”? Er moderen statsborger i f.eks. Syrien, Ethiopien eller Irak, må det være disse lande, der har ansvaret for mor og børn. Og så kan far, den ”danske” terrorist søge om familiesammenføring i moderens hjemland.
Har Lund mon set fotos af selv helt små børn, der er tvunget til at deltage i de grufulde forbrydelser? Og uundgåeligt er skadet for livet.
Det er bestemt meget synd for disse børn, men min empati og bekymring ligger først og fremmest hos de danske børn.
Konventionerne
Det er formentlig ikke politikerne, men landets jurister, der løseligt skimmer konventionerne igennem, inden politikerne skriver under.
Færdigt arbejde! Og så vender man aldrig mere tilbage til konventionen og ser på, om der bør ske nogle justeringer, så det er muligt at beskytte befolkningen, frem for at beskytte fremmede kriminelle. Eller også har man afskåret sig selv fra at foretage justeringer, som nedenstående grelle eksempel fra den forkætrede og afskyede Statsløsekonventions artikel 8 viser.
Det er den artikel, der i stk. 1 forbyder at fratage en person statsborgerretten, hvis en sådan fratagelse ville gøre den pågældende statsløs.
Men en af undtagelserne, der er særdeles relevant i forbindelse med de nu tilbagesendte IS-terrorister, er stk. 3:
Uanset bestemmelsen i denne artikels stk. 1 bevarer en kontraherende stat adgangen til at fratage en person statsborgerretten, hvis den på undertegnelses-, ratifikations- eller tiltrædelsesdatoen udtrykkeligt afgiver erklæring om, at den ønsker at bevare denne adgang af een eller flere af følgende grunde, når disse indgår i statens lovgivning på det pågældende tidspunkt: (min fremhævelse)
- a) at den pågældende i strid med sin loyalitetspligt over for den kontraherende stat
- i) på trods af den kontraherende stats udtrykkelige forbud har ydet eller har fortsat med at yde en anden stat tjenester eller har modtaget eller har fortsat med at modtage vederlag fra en anden stat, eller
- ii) har udvist en for statens livsvigtige interesser særdeles skadelig adfærd;
- b) at den pågældende har aflagt ed til eller afgivet formel erklæring om tilhørsforhold til en anden stat eller klart har vist sin beslutning om at unddrage sig sit tilhørsforhold til den kontraherende stat.
- En kontraherende stat kan kun udøve den i henhold til denne artikels stk. 2 og 3 givne adgang til at fratage statsborgerret med hjemmel i love, der giver den pågældende rimelig lejlighed til at gøre sine indsigelser gældende for en domstol eller anden uafhængig instans.
Når Danmark ikke kan anvende denne artikel 8, stk. 3 og fratage statsborgerskabet fra hver eneste af IS-terroristerne, skyldes det dels, at politikerne ikke på undertegnelses-, ratifikations- eller tiltrædelsesdatoen udtrykkeligt afgav erklæring om, at man ønskede at bevare denne mulighed og forinden havde sørget for at have de nødvendige love vedtaget.
Mens England, Irland og Østrig tog de nødvendige forbehold, sov danske jurister/politikere i timen.
Professoren, der udtalte sig på TV2 om Danmarks forpligtelser i henhold til Folkeretten erklærede, at modstanden mod at lade IS-terroristene komme ind i vores land beroede på følelser.
Og det har han ret i. Følelser for vores lille plet på jorden, følelser for befolkningen og en meget voldsom følelse af afmagt på grund af uduelige og bedrevidende politikere gennem de sidste fem årtier.
