Intet land har kunnet integrere muslimer, lyder det fra anerkendt forsker – det samme sagde DF-ordfører og blev kaldt racist

Foto: Steen Raaschou

Der findes ingen lande i Vesteuropa, hvor man har haft succes med at integrere muslimer, og muslimske lande klarer sig værre end resten af verden.

 

Det fastslår den anerkendte hollandske islamforsker gennem tyve år, professor, i et interview med Berlingske Tidende lørdag den 2. marts.

 

”For enhver, der tager fakta og data seriøst, er det ubestrideligt, at det står værre til med integrationen af muslimer end med andre grupper af indvandrere. Det er der ingen tvivl om,” understreger Koopmans og fortsætter:

 

”Der er heller ingen tvivl om, at i de fleste andre grupper af indvandrere ser vi store fremskridt fra én generation til den næste. Det er ikke fuldstændig fraværende hos muslimer, men forandringen er meget langsommere.”

 

Politiske og opportunistiske forskere

På spørgsmålet fra Berlingske om, hvorvidt der slet ikke findes lande i Vesteuropa, hvor man har gennemført en succesfuld integration af muslimer, svarer Ruud Koopmans kort og godt:

 

”Nej!”

 

Ruudmanns understreger, skriver Berlingske, at han taler om det store statistiske gennemsnit, om generelle tendenser, og ikke om enkeltindivider og mønsterbrydere.

 

”Men helhedsbilledet er forstemmende,” hedder det videre.

 

”Også selv om mange forskere af enten politiske eller opportunistiske hensyn benægter, hvor grelt det rent faktisk står til med integrationen i Vesteuropa.”

 

Men i Danmark kaldes fakta og data racisme

Som forsker i islam er Ruud Koopmanns en af Europas førende, og er blandt andet ansat som professor ved det prestigefyldte Humboldt universitet i Berlin, ligesom han har været rådgiver på området for både den hollandske og den tyske regering.

 

Men det hjalp ikke Dansk Folkepartis Kenneth Kristensen Berth den 21. februar.

 

Under en debat i Folketinget om paradigmeskiftet fremførte han de fakta og data, som professoren fra Humboldt universitet i Berlin her med i bagagen efter tyve års forskning.

 

Under en meningsudveksling med Enhedslistens Pelle Dragsted sagde Kenneth Kristensen Berth blandt andet:

 

”Og er erkendelsen så ikke bare den, at integrationen af folk fra overvejende muslimske lande ikke kan lade sig gøre? Kan hr. Pelle Dragsted pege på et eneste vesteuropæisk land, som har formået at integrere de muslimer, der er kommet til deres lande – bare ét?”

 

Den opfordring til at nævne blot ét land med vellykket muslimsk integration fik Pelle Dragsted helt op i det røde felt:

 

”Det kan godt være, jeg skulle være blevet tykhudet efterhånden, men jeg bliver stadig væk chokeret over den form for racistiske udtalelser, hvor man lægger en hel befolkningsgruppe for had!”

 

Her blev Pelle Dragsted afbrudt af formanden, Pia Kjærsgaard, som frabad sig racismebeskyldninger fra Folketingets talerstol. En afbrydelse, der senere er blevet diskuteret vidt og bredt.

 

Som strudsen, der stikker hovedet i busken og bliver ædt

Nu har Kenneth Kristensen Berth via artiklen i Berlingske fået blåstemplet sin udtalelse i Folketinget om muslimers evne og ikke mindst manglende lyst til at integrere sig i en vestlig kultur, men det overrasker ham ikke.

 

”Det er selvfølgelig rart, at der findes forskere af Koopmanns’s kaliber, der ikke lægger skjul på alt det, vi andre kan se, men hvad angår Koopmanns overrasker det mig ikke,” siger Kristensen Berth til Den Korte Avis og fortsætter:

 

”Han er en af de få forskere, der gennem mange år har arbejdet seriøst med tingene, og som ikke lader sig dirigere af nogen form for politisk korrekthed, men tværtimod fremlægger den usminkede sandhed.”

 

Hvad angår Pelle Dragsteds racismebeskyldninger og hele det politisk korrekte segment i det hele taget, har Kenneth Kristensen Berth kun et skuldertræk til overs:

 

”De sidder ved bålet og synger en lejrsang og tror, at alt er godt, og når så faren nærme sig, stikker de ligesom strudsen hovedet i busken, og der står de, indtil de bliver ædt,” forklarer Kristensen Berth og tilføjer:

 

”Men strudsen er jo som bekendt heller ikke særlig intelligent!”

 

Læs artiklen i Berlingske her:

https://www.berlingske.dk/debatinterview/ruud-koopmans-har-forsket-i-integration-i-mere-end-20-aar-og-han

 

Og læs mere om Ruud Koopmanns her:

https://denkorteavis.dk/2013/rystende-ny-forskning-sa-udbredt-er-fundamentalisme-blandt-europaeiske-muslimer/

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…