Rystende ny forskning: Så udbredt er fundamentalisme blandt europæiske muslimer

Resultaterne af et studie i seks forskellige europæiske lande om bestemte muslimske gruppers holdninger er rystende læsning, mere chokerende, end de fleste nok forestiller sig.

De seks lande er Tyskland, Frankrig, Holland, Belgien, Østrig og Sverige. 9.000 personer med rødder i enten Tyrkiet (herunder en del alawitter, som tilhører en traditionelt mere sekulær retning inden for islam) eller Marokko er blevet spurgt om forskellige holdninger.

Som kontrolgruppe, så man kan sammenligne, er etniske europæere blevet spurgt om de samme ting. Jeg gætter på, at logikken i at spørge netop personer med tyrkisk eller marokkansk baggrund er den simple, at disse grupper er to af de største med muslimsk baggrund i Europa.

Fundamentalisme

Studiet ønsker at finde ud af, i hvor stort omfang fundamentalistiske holdninger trives blandt muslimer og blandt europæere. Det er selvsagt ikke forbeholdt muslimer at kunne være fundamentalister.

Fundamentalisme er her defineret som a) den troende skal rette sig efter religiøse regler fastsat i fortiden, b) der gives kun én fortolkning af disse regler og c) de religiøse regler har forrang for de verdslige love.

Forfatteren til artiklen, der omtaler studiet, den hollandske professor Ruud Koopmans, slår det hurtigt fast: Det er ikke en lille minoritet blandt 1. og 2. generations tyrkere og marokkanere, der har fundamentalistiske holdninger.

Tallene

I første omgang skal vi se på tallene for enighed i fire udsagn, nemlig a) man bør vende tilbage til rødderne, b) der findes kun en sand udlægning af religionen, som er bindende, c) religiøse regler er vigtigere end menneskeskabte love og d) enig i alle de tre foregående udsagn.

Her følger procenterne for de kristne på de fire spørgsmål, der har svaret på en fundamentalistisk måde: a) 20 procent, b) 17 procent, c) 13 procent og d) under 4 procent. For de adspurgte muslimer hedder det sådan her: a) 57 procent, b) 75 procent, c) 65 procent og d) 44 procent.

Se på spændet mellem de to grupper. Det er forfærdeligt stort og vidner om en afgrund til forskel i de holdninger, som de fleste etniske europæere har, og så de mange muslimer med helt andre ideer om, hvad der er vigtigt.

Læs også

Muslimer kræver nye pasregler – muslimske kvinder må ikke vise deres ører

Ruud Koopmans slår fast, at 2. generation – efterkommerne, født og opvokset i det givne europæiske land – i lige så høj grad som forældregenerationen udviser fundamentalistiske holdninger.

Homoseksuelle, jøder og Vesten

Hold ved endnu. Svarene på de næste fire spørgsmål er lige så opsigtsvækkende læsning, hvis ikke mere.

Både kristne og muslimske deltagere i undersøgelsen er også blevet stillet over for følgende fire påstande: a) vil ikke have nogen homoseksuelle venner, b) jøder kan man ikke stole på, c) den vestlige verden/den muslimske verden (alt efter, hvem der spørges) er ude på at ødelægge den ”anden” og d) er enig i alle tre udsagn.

Her følger igen først resultaterne for de kristne: a) 11 procent, b) 8 procent, c) 23 procent og d) under 2 procent. Det er bekymrende nok, at for eksempel 8 procent ikke stoler på jøder, men se så tallene fra den muslimske gruppe: a) 57 procent, b) 45 procent, c) 54 procent og d) 27 procent.

Det er her værd at notere sig, at muslimerne har en væsentligt mere negativ opfattelse af den vestlige verden end omvendt. Apropos de mange muslimske anklager om ”islamofobi” i den vestlige verden. ”Vestofobi” blandt muslimer synes at være langt hyppigere.

Ruud Kopmans konklusion er todelt og lyder således, at 1: det er ikke en lille minoritet blandt muslimer i Europa, der har fundamentalistiske holdninger og 2: forskellen mellem kristne og muslimer på disse områder er meget stor.