Muslimsk socialrådgiver misbrugte sin stilling på det groveste til at udbrede islam

Modelfotos

For et år siden blev en muslim, der var uddannet socialrådgiver, ansat i en kommune for at hjælpe svage unge.

 

Nu er han bortvist for blande sin religion ind i sit arbejde.

 

Han kunne ikke holde sin islamisk tro for sig selv. Men forsøgte at presse unge fra et muslimsk miljø, han kom i kontakt med, til at opføre sig mere muslimsk.

 

Socialrådgiveren klagede til Ligebehandlingsnævnet. De har nu afvist klagen.

 

Så langt så godt, men sagen er en advarsel om det islamiske pres, vi kan komme til at opleve, når Danmark bliver mere muslimsk.

 

De konkrete punkter i den følgende fremstilling bygger på Ligebehandligsnævent afgørelse, som i detaljer gennemgår sagen.

 

Naiv ledelse

Socialrådgiveren blev ansat i ‘ungegruppe’ den 1.2.2017. Det skete, selv om kommunen i flere år havde haft store problemer med hans agitation i andre ansættelser.

 

Sagen er således også en advarsel mod naivitet og politisk korrekthed.

 

I 2016 blev socialrådgiveren fyret fra en en sikret institution. Han havde  vist en video for de unge med meget stærke og voldsomme billeder i form af henrettelser, henrettede folk og stærkt mishandlede menneskekroppe, står der i Ligebehandlingnævnets afgørelse.

 

Kort tid efter blev han ansat i et døgnbehandlingstilbud. Her blev han også fyret. Han havde inddraget børnene i sin religion og sagt, at det i nogle tilfælde kan være nødvendigt at slå børn.

 

Alligevel blev han derefter ansat i samme kommunes ungegruppe.

 

Borgere undrede sig over socialrådgiverens udseende, muslimsk klingende navn, religiøse tilknytning o.a, står der i afgørelsen.

 

Men ledelsen sagde ingenting. Tværtimod roste afdelingslederen ham for hans åbenhed omkring sin religion, og han blev på et tidspunkt bedt om at dele sine erfaringer omkring muslimske familier.

 

Men trods denne naivitet blev problemerne alligevel for groteske.

 

Talte islam på hjemmebesøg

Sammen med en kollega deltog socialrådgiveren i et hjemmebesøg. Da mødet var slut blev han for at tale videre med forældrene om islam.

 

Der førte til et møde med ledelsen, hvor han fik at vide, at han lavede en uacceptabel sammenblanding af sit religiøse tilhørsforhold og udøvelse af opgaver som myndighedsperson.

 

Men nogle dage senere var den gal igen.

 

Abort er haram

En ung kvinde henvendte sig til socialforvaltningen og bad om at få en anden sagsbehandler.

 

Den unge kvinde havde selv muslimsk baggrund, men havde nu taget sit tørklæde af.

 

Det var socialrådgiveren åbenbart imod, idet han forsøgte at overtale hende til at tage det på igen.

 

Kvinden oplevede i det hele taget, at han forsøgte at påvirke hende i forhold til islam og sagde, at hun skulle følge Allah.

 

Han hilste på hende på arabisk og kaldte hende søster. Hun fik tilsendt koranvers og oplevede, at hun fik islamisk foredrag. Han lagde pres på kvinden, for at hun skulle mødes med hans tidligere kone, som ville tage hende med i moské og tale med hende om islam.

 

Han antydede, at det ville være nemmere for hende at få en lejlighed, hvis hun gjorde det, står der i afgørelsen fra Ligebehandlingsnævnet.

 

Og da den unge kvinde var blevet gravid og ville have en abort, forsøgte socialrådgiver at tale hende fra det og sagde, at abort er haram (forbudt efter islam, red.)

 

Da hun sagde, at hun følte sig presset, gav han hende den kolde skulder og gav hende ikke den aktindsigt, hun bad om.

 

Afdelingens leder talte igen med manden om hans sammenblanding af religion og arbejdet som myndighedsperson.

 

14-årig dreng slået til blods

Den næste henvendelse om socialrådgiveren kom bare en uge senere, og den kom fra en dreng på bare 14 år.

 

Drengen var utryg og bange for socialrådgiveren. Han fortalte, at han var meget sammen med ham i sin fritid, og at han altid talte om islam. Socialrådgiveren havde også taget drengen med i moské.

 

Han havde sagt til drengen, at man skulle leve efter koranen, og at han aldrig ville lade sine børn lege med piger, der ikke bar tørklæde.

 

Socialrådgiveren havde taget drengen med til træning i kampsport, MMA. Under træning ramte han drengen så hårdt, at han blødte. Da drengen ville stoppe, havde socialrådgiveren ifølge drengen sagt, at han vel ikke ville være en tøs, og at han skulle være et mandfolk og fortsætte.

 

I en ny samtale med ledelsen sagde socialrådgiveren, at man ikke kunne tage drengen alvorligt – “de mennesker, vi arbejder med, lyver, og vil gøre hvad som helst”.

 

Bortvist

Sagen med den 14-årige dreng blev dråben, der fik bægeret til at flyde over.

 

Socialrådgiveren havde ikke været i stand til at adskille sit religiøse tilhørdsforhold fra sit arbejde.

 

Han blev bortvist.

 

Derefter klagede han til Ligebehandlingsnævnet. Han mente, at han var blevet forskelsbehandlet på grund af sin religion og krævede erstatning på 9 måneders løn, 256.699 kr.

 

Men det gav Ligebehandlingsnævnet ham afslag på.

 

Flere rettro muslimer betyder flere kultursammenstød

Sagen viser, hvad der kan ske, når et verdsligt demokratiske samfund som Danmark får et voksende antal rettro muslimer.

 

Islam er en lovreligion. Det betyder, at rettro muslimer skal følge Allahs love og regler, sharia. Og de skal gøre alt for at udbrede koranens ord.

 

Socialrådgiveren har tilsyneladende været sådan en rettro muslim, der ser det som sin pligt at udbrede islam.

 

Derfor er han ingen tilfældighed eller enlig svale.

 

Tværtimod vil der komme flere af den type konflikter i takt med, at flere rettro muslimer bliver uddannet som socialrådgivere, skolelærere, pædagoger, sygeplejersker, læger, jurister og meget andet.

 

Og derfor skal kommunerne og andre arbejdsgivere meget håndfast afvise sådanne forsøg på at bruge jobs som platform for at udbrede islam.

 

Men selv da bliver en islamisering svær at bremse, hvis tilstrømningen fortsætter.

 

Antallet af asylansøgere er faldet stærkt. Men befolkningens sammensætning fortsætter med at ændre sig på grund af familiesammenføringer. Desuden føder ikke-vestlige indvandrere flere børn blandt andet i kraft af, at de gennemsnitligt er meget yngre end danskerne.

 

Derfor er det nødvendigt med asylstop, stop for familiesammenføringer og repatrieringer – hvis vi ikke vil have flere kultursammenstød som i den omtalte kommune.

 

danskekommuner.dk har også skrevet om sagen.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…