Peter Skaarup advarer: Kolonihaverne er truet

Det var et liv i sus og dus – i mormors kolonihavehus, sang Eva Madsen i 1978. Men nu er sus og dus afløst af frygt og bæven

 

Af Peter Skaarup, Gruppeformand Dansk Folkeparti

 

Vejret har endnu ikke endsige tangeret rigtigt kolonihavevejr. De spirende kartofler, salat og radiser, rabarber og morgenfruer hænger noget med toppen, mens kolonihavefolket holder skarpt øje med termometret.

 

Men det er ikke kun vejr og vækster, der bliver overvåget. Der er også stillet skarpt på frygten for, at landets kommuner vil omplacere kolonihaver til opførelse af erhvervs- og boligbyggeri. Men også øget betaling til kommunerne for leje af kommunal jord til kolonihaver, påvirker humøret.

 

Det er en utrolig trist udvikling. Ikke mindst fordi kolonihavekulturen er noget af det mest danske, vi kan forestille os. Men kolonihaverne er også sociale oaser, hvor hele familien Danmark kan få et åndehul praktisk taget midt i landets større byer.

 

Problemerne for kolonihavefolkene groede for alvor i 2012. Dengang hed miljømisteren Ida Auken og var SF’er, mens minister for by og bolig hed Carsten Hansen (S).

 

Det var under de to ministre i øvrigt fra Helle Thorning-Schmidt-regeringen (2011-2015), at der blev udformet krav om, at de cirka 46.000 kolonihave ”ejere” skulle etablere kloakering og spildevandsrensning til estimeret mellem 40- og 70.000 kroner.

 

Det er vanskeligt at sætte nøjagtige tal på, da der opereres med forskellige havetyper. Samtidig kan økonomien blive påvirket af, at meget af den jord, der skal graves op i forbindelse med kloakering, ikke kan genanvendes på grund af forurening. Det skubber priserne op.

 

Dengang i 2012 gik Dansk Folkeparti på barrikaderne, blandt andet ved at gå hårdt efter ministrene. Man kunne jo sagtens nå fremsatte miljømål, uden at sætte borgerne på gaden i processen. Det var imidlertid præcis, hvad der skete.

 

DF havde ellers angivet flere løsningsmuligheder. Blandt andet foreslog vi, at ministeren etablerede en mulighed for, at staten kunne lægge ud og foretage en tinglysning på den enkelte ejendom som sikkerhed for udlægget.

 

Heller ikke den løsning faldt i god jord.

 

Og nu er den gal igen.

 

1.019 kolonihaveforeninger med 61.759 (2015-tal) kolonihaver er nemlig fortrinsvis placeret på attraktive grundstykker.

 

Forbundsformand Preben Jacobsen, Kolonihaveforbundet frygter derfor, at attraktive områder bliver ryddet og fremover anvendt til bolig- og erhvervsbyggeri.

 

Det må ikke ske. Derfor har jeg stillet blandt andet følgende spørgsmål til erhvervsminister Rasmus Jarlov for at få sat kolonihavernes fremtid på agendaen.

 

Spørgsmålene lyder:

 

Er ministeren enig i, at det også efter et valg er afgørende, at varige kolonihaveforeninger forbliver varige og udelukkende omplaceres, hvis den enkelte kolonihaveforening frivilligt ønsker dette?

 

Er ministeren enig i, at man risikerer at afvikle landets kolonihaver, hvis der åbnes op for, at landets kommuner kan omplacere kolonihaver af erhvervsmæssige- og bolighensyn?

 

Kan ministeren give en garanti for, at det er regeringens opfattelse, at det frivillige element også skal gælde efter et valg, når den del af regeringens udspil, der omhandler omplacering af kolonihaver, skal forhandles på plads?

 

Der nåede ikke at komme svar på disse spørgsmål inden statsminister Lars Løkke Rasmussen udskrev folketingsvalget.

 

MEN een ting er helt sikker: Det er en sag Dansk Folkeparti vil følge helt til dørs efter folketingsvalget. Danske kolonihaver skal bevares – ikke ødelægges eller omplaceres.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…