I partilederdebatten tirsdag aften, sagde Pernille Vermund, at man skulle forske i kernekraft, hvis man vil redde klimaet.
Jonna Vejrup har i flere år skrevet om kernekraft – især thorium, der er ufarlig. Her forklare hun, hvorfor hun mener, det er nødvendig at forske i kernekraft:
I UK erklærede det britiske parlament 1. maj 2019 undtagelsestilstand for klimaet, efter at demonstranter siden 15. april havde demonstreret for at få politikerne til at handle. Men hvad så? Tør politikerne handle og bl.a. gå imod tabuer, der stadig eksisterer, for at afhjælpe klodens tilstand. I Danmark er det et tabu at foreslå atomkraft, men klodens tilstand bør være vigtigere end folks følelser og holdninger til atomkraft, som er næsten af religiøs art og ofte bunder i uvidenhed.
Brug af biomasse af træpiller og flis er med til at øge den globale opvarmning!
Danmark ønsker grøn omstilling – konkretiseret i flere vindmøller, men det er jo lige meget, om der er 3 eller 10 vindmølleparker, når vinden ikke blæser. Ustabil vind og sol skal have backup, som mest består af biomasse som træpiller og -flis, der dækker ca. 74% af al vedvarende energi. Det er sort energi, men ved et direktiv i EU 2009 vedtog man, at biomasse er at betragte som CO2 neutral. The Spectator: Bjorn Lomborg 5.4.17 citerer: ‘Emissions from the fuel in use shall be taken to be zero’. NASA klimaforsker James Hansen (24.4.19): the Green New Deal is Nonsense.
Når man i EU kan vedtage, at biomasse ikke udleder CO2, så kunne man lige så let løse landbrugsproblemet ved at vedtage, at køerne prutter ikke!
Den grønne omstilling er ikke CO2fri, da hovedparten af den vedvarende energi – biomasse af træ – er 150% værre end kul! Brug af biomasse er forurenende og med til at rydde verdens skove med 1 fodboldbane stort stykke regnskov hvert 1-3 sekund døgnet rundt, og samtidig forsvinder biodiversiteten. Træerne er jordens lunger, og hvis de fjernes, kan store dele af verden blive til en gold ørken som Sahara, der også engang var grøn og fuld af træer.
Vindmøller er ustabile og leverer 100% eller 0% af strømmen, og der skal hele tiden være backup af hensyn til forsyningssikkerhed. Danmark har valgt en klimaplan, hvor vind og sol ikke garanterer forsyningssikkerheden, da nabolandene ligger i samme vejrzone, så man ikke altid kan bytte energi. Hvad angår lagring af energi, kræver det store endnu ikke udviklede og ekstremt dyre batterier, og skal de genbruges efter brug eller skrottes? Det kan fungere lokalt men ikke globalt!
Der er ikke tal fra Danmark, men ifølge Thüringer Allgemeine 25.5.19 dræber tyske vindmøller tusindvis af fugle – bl.a. fredede havørne. Desuden dræber vindmøller dagligt 6 mia. (1200 tons) insekter. Når insekter ikke længere kan bestøve afgrøder, vil det gå ud over fødevareproduktionen.
Brug af beton i vindmølleproduktion samt i bygninger af huse, broer o.l. dækker ca. 8% af den globale CO2 udledning, og man vil nu forsøge at erstatte beton med træ ved bygning af huse o.a. I Danmark ville man bygge et syv etager højt byggeri i træ. Entreprenørens krav om risikotillæg gjorde det imidlertid for dyrt – og kan træhøjhuse holde under en storm/cyklon? Er der træ nok, når man samtidig brænder millioner af træ af i kraftvarmeværker? Vi kan ende med en nøgen klode!
Danske politikere har bidraget med massiv støtte til sol og vind, men anmoder nu EU om at stoppe støtten til atomkraft, selvom atomkraft (og vandkraft) er den mest rene energiform. Fra 2022 skulle Tyskland afvikle deres atomkraft, hvilket øger CO2 udledningen. I 2017 kom 40% af tysk el fra kul (Jydske Vestkysten 28.1.19). Brunkulsminer er åbnet, og forurening fra fossile brændstoffer dræber fortsat tusindvis af mennesker hvert år. I Sverige kommer 40% af el fra atomkraft, og et parti ønsker i dag at beholde atomkraften for at leve op til klimamålene.
Vi har været afhængige af olie fra Saudi Arabien og andre olierige stater, men nu er EU og især Tyskland ved at gøre sig afhængig af gas fra Rusland. Atomkraft, som findes mange steder (uran og thorium i Grønland), kunne skabe politisk uafhængighed af stærke magter. Hvis atomkraft ikke i Niels Bohrs fædreland var blevet bremset i 1970erne, så havde vi ikke stået med de nuværende problemer, og atomkraft bør ikke udelades som energiform ud fra frygt og ukendskab til fakta.
