Mandag valgte Venstres folketingsgruppe sin nye ledelse.
Kristian Jensen blev gruppeformand, mens Jakob Ellemann-Jensen fik posten som politisk ordfører.
På denne post vil Ellemann-Jensen få en meget fremtrædende rolle med at lægge Venstres politiske profil i opposition.
Den nye post er således en understregning af, at Ellemann er på vej frem i partiet og er en seriøs kandidat til at afløse Lars Løkke, når den tid kommer.
Samtidig valgte Venstre at fastholde Kristian Jensen i en spidsposition som gruppeformand, selv om han fik meget ringe vælgeropbakning ved folketingsvalget.
Spark til Inger Støjberg
Disse valg står i skarp kontrast til Venstre-gruppens behandling af Inger Støjberg. Hun kunne ikke engang blive valgt til næstformand i gruppen og er nu helt uden for folketingsgruppens ledelse.
Dette til trods for, at Støjberg fik et personligt kanonresultat ved valget, hvor hun slog Kristian Jensen eftertrykkeligt, da de opstillede i samme storkreds (se artikel om dette i dagens avis).
Gruppens spark til Inger Støjberg med den massive vælgeropbakning er opsigtsvækkende.
Venstre vader ikke ligefrem i politikere med bred folkelig appel. Alligevel blev Støjberg vraget til fordel for Sophie Løhde, som langt fra har Støjbergs gennemslagskraft blandt Venstre-vælgere ude i landet.
Venstres gruppe sender et politisk budskab
Med dette fravalg af Inger Støjberg sender Venstres folketingsgruppe et klart signal i forhold til udlændingepolitikken:
Inger Støjberg er suverænt den stærkeste repræsentant i Venstre for en stram udlændingepolitik. Det er den absolutte hovedårsag til, hun har så stor folkelig opbakning.
Desavoueringen af hende må ses som et signal om, at Venstre begynder at glide væk fra den stramme udlændingepolitik.
Venstre vil nok protestere over denne vurdering og forsikre, at der ikke er lagt op til nogen ændring i partiets udlændingepolitik, selv om Støjberg blev vraget.
Men når man vrager en Inger Støjberg, sender man naturligvis et politisk budskab.
Det er hende, der hele tiden, har holdt partifællerne til ilden.
Det er hende, der har haft modet til at tage slagsmål, som andre venstrefolk veg tilbage for.
Det er hende, der med sin konsekvens og kampånd har sikret partiet en stor opbakning blandt de mange vælgere, der ønsker den stramme udlændingepolitik.
Nu ønsker et flertal i Venstres folketingsgruppe ikke længere, at hun skal have en plads i forreste række.
Politisk korrekte venstrefolk
Hvilke kræfter der ligger bag den bemærkelsesværdige ’afstraffelse’ af Støjberg, kan ikke siges med sikkerhed.
Partiets formand, Lars Løkke Rasmussen, foreslog hende åbenbart til posten som næstformand i gruppen. Men et flertal i den nye folketingsgruppe ønskede altså ikke at følge dette forslag.
For nogle vedkommende hænger det sammen med, at de er uenige i Støjbergs stramme linje i udlændingepolitikken. Venstre har jo folketingsmedlemmer, der er langt mere politisk korrekte. Herunder måske også flere af de nye folketingsmedlemmer.
Beskyldninger for illoyalitet
Men nogle af dem, der vendte ryggen til Støjberg, har formentlig haft andre motiver.
Støjberg gjorde sig således grundigt upopulær hos en del venstrefolk på partiets landsmøde i november 2018.
Her nægtede hun at sige, at hun ikke ville forsøge at blive formand i partiet. Dermed kaprede hun en stor del af medieopmærksomheden på landsmødet på Lars Løkkes bekostning.
Det blev af en del venstrefolk betragtet som illoyalt. Det gjaldt også venstrefolk, der ellers havde sympati for Støjbergs stramme udlændingepolitik.
Nogle af disse medlemmer af gruppen har efter alt at dømme bidraget til, at Støjberg blev vraget til gruppeledelsen på mandagens møde.
Men selv om disse venstrefolk har villet straffe Støjberg for illoyalitet, så sender de jo under alle omstændigheder et klart politisk signal:
De vrager den politiker, der mere end nogen repræsenterer en stram udlændingepolitik i Venstre. Dermed svækker de uundgåeligt den stramme udlændingepolitik.
Pres på de to store partier
Venstre har på den måde startet det nye politiske år med at nedtone den stramme udlændingepolitik.
Det sker på et tidspunkt, hvor den socialdemokratiske regering er i fuld gang med at slække på den stramme linje for at tækkes sine venner i rød blok.
Blandt andet lægger man op til at lade flere flygtninge blive i Danmark, selv om der er fred i deres hjemland.
Venstre og Socialdemokratiet bidrager således på hver deres måde til, at den store ændring i befolkningens sammensætning fortsætter. En stadig større del af befolkningen har ikke-vestlig, især muslimsk baggrund. I den forstand bliver Danmark mere muslimsk.
Hvis der virkelig skal sættes ind mod denne udvikling, kræver det et pres mod de to store partier. De glider i øjeblikket væk fra den stramme udlændingepolitik.
Venstres gruppemøde mandag var i den forstand ildevarslende.
