Gode muligheder for at skifte job i Danmark

I Danmark er der gode muligheder for at skifte job. Og danskerne benytter sig i høj grad af mulighederne. Det gælder, uanset om man oplever, at jobbet er fysisk anstrengende eller ej, og uanset om man arbejder i en branche med høj grad af manuelt arbejde eller ej.

 

Aldrig før har danskerne skiftet job så ofte som nu. Særligt de yngre generationer skifter jobbet ud efter en kortere årrække, mens lønmodtagere på 55 år og derover skifter mere sjældent. Hver anden har skiftet job mindst en gang i løbet af fem år.

 

Knap halvdelen af alle jobskifte blandt beskæftigede er til et job inden for samme branche og arbejdsfunktion, som personen forlod. Det kan f.eks. være fra et job som mekaniker i et autoværksted til et nyt autoværksted. De resterende er til en ny branche, en ny arbejdsfunktion eller begge dele samtidig.

 

 

 

 

 

 

 

 

Jobskifte er en del af arbejdslivet

Én ud af 10 beskæftigede oplever, at deres arbejde er fysisk hårdt. Alligevel tegnes der i den offentlige debat ofte et billede af, at arbejdet slider på folk.

 

Men den høje jobmobilitet på det danske arbejdsmarked understøtter netop, at man også kan skifte job, hvis man har brug for et bedre match mellem den fysiske kapacitet og kravene i arbejdet. Og de beskæftigede benytter sig i høj grad af muligheden for at skifte job. Det gælder, uanset om man oplever, at jobbet er fysisk anstrengende eller ej.

 

 

Læs også
Du er din egen lykkes smed: En bog til dem, der vil direkte fra uddannelse til job

 

 

 

 

 

 

 

 

Anm.: 20.676 beskæftigede har besvaret spørgsmålet: ”Hvor fysisk hårdt opfatter du normalt dit nuværende arbejde?” på en skala fra 0-10 og opfylder kravet om at være en del af befolkningen fra januar 2013 til januar 2018. Jobskifte er defineret som skift fra ledighed, imellem virksomheder eller i jobfunktion inden for samme virksomhed. Se boks for metode.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik og NFA, Arbejdsmiljø og Helbredsundersøgelsen (2012).

 

De mange muligheder for at skifte job, samt muligheder for at tilpasse en stilling på lønmodtagerens nuværende arbejdsplads er med til at sikre, at man som beskæftiget ikke sidder fast i en stilling, som ikke matcher ens ønsker eller kapacitet. 6 ud af 10 beskæftigede, som i 2012 oplevede, at jobbet var fysisk hårdt, har ikke længere oplevelsen af at have et fysisk hårdt job i 2018. De oplever i stedet deres job som moderat fysisk hårdt eller ikke fysisk hårdt.

Læs også
Lad os få politikere, der kender livet, ved, hvad de taler om, og ved, hvad de vil

 

 

 

 

 

 

 

 


Selvvurderet fysisk anstrengelse

Beskæftigede, der har deltaget i Arbejdsmiljø og Helbredsundersøgelsen er blevet stillet følgende spørgsmål:

Hvor fysisk hårdt opfatter du normalt dit nuværende arbejde?  (på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er ”ikke hårdt” og hvor 10 er ”maksimalt hårdt”)

Af alle, der har deltaget i Arbejdsmiljø og Helbredsundersøgelsen 2018 i alderen 18-64 år, har 36.350 svaret på spørgsmålet om oplevelsen af den fysiske anstrengelse af arbejdet. Det svarer til i alt ca. 2,1 mio. personer, når besvarelserne er vægtet, så de er repræsentative i forhold til befolkningen. Heraf har 33.489 angivet, at de er almindelige lønmodtagere og lønmodtagere med personaleansvar. De udgør analysepopulationen for denne undersøgelse. Det svarer til ca. 1,9 mio. beskæftigede.

Det er valgt at opdele besvarelserne i 3 grupper: ”Ikke fysisk hårdt arbejde” defineret som personer, der svarer 0-2 på spørgsmålet, ”Moderat fysisk hårdt arbejde” defineret som personer, der svarer 3-7, og ”Fysisk hårdt arbejde” defineret som personer, som svarer 8-10 på spørgsmålet.

Ved inddelingen af de beskæftigede, er der gennemført følsomhedstest, der bl.a. har testet for, om andelen af beskæftigede, der opfatter arbejdet som fysisk hårdt, er højest i brancher, som afspejler brancherne udvalgt til sporskifteordningen.


 

Sådan har vi gjort

Inddelingen af beskæftigede ud fra deres oplevelse af, hvor fysisk hårdt jobbet er, er gennemført på baggrund af data fra Arbejdsmiljø og Helbred, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har stillet til rådighed for Dansk Arbejdsgiverforening. Dansk Arbejdsgiverforening er alene ansvarlig for analyse, fortolkning og fremstilling af resultaterne. Udlevering af datadokumentationen kan ske ved henvendelse til Dansk Arbejdsgiverforening.

Mobilitetsanalyserne tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks register Beskæftigelse for Lønmodtagere (BFL). Analyserne ser på jobskifte fra 2013 til 2017 blandt lønmodtagere ansat i virksomheder i Danmark i perioden, og hvor lønnen er indberettet af arbejdsgiveren til SKAT’s eIndkomst-register.

Et jobskifte defineres i analysen både som et skift fra en virksomhed til en anden eller et skift i jobfunktion inden for samme virksomhed, f.eks. hvis man bliver forfremmet. Skift til en ny virksomhed kan være inden for samme branche, eksempelvis fra et supermarked til et andet, men det kan også være til en virksomhed i en ny branche, eksempelvis et skifte fra jobbet i supermarkedet til et job som cafémedarbejder.

Det tæller også som et skift, hvis personerne ansættes efter en periode uden lønindkomst. Det kan f.eks. være efter en periode med ledighed eller uddannelse.

Analyserne fortæller ikke noget om årsagen til, at personen har skiftet job. Oftest vil det bunde i mange forskellige forhold, f.eks. personligt ønske om nye arbejdsopgaver, forfremmelse, opsigelse eller bedre match mellem den fysiske kapacitet og kravene i arbejdet.

De mobilitetsanalyser, som knytter sig til oplevelsen af, hvor fysisk hårdt arbejdet som udgangspunkt er, tager udgangspunkt i 20.676 beskæftigede i alderen 18-64 år, som i 2012 besvarede Arbejdsmiljø og Helbredsundersøgelsen. Denne gruppe er efterfølgende fulgt fra 2013 til 2017 for at se, i hvilket omfang de skifter job. Antallet af besvarelser svarer til 1.787.300, når svarene er vægtede, så de er repræsentative i forhold til befolkningen. Analyser hvor der ses på udviklingen i oplevelsen af, hvor fysisk hårdt arbejdet er, er der derudover betinget på, at den beskæftigede har besvaret Arbejdsmiljø og Helbredsundersøgelsen i både 2012 og 2018.

 

Detaljeret metodebeskrivelse:

Til brug for opgørelsen af jobmobilitet er der på månedsniveau fastlagt en hovedbeskæftigelse for hver enkelt lønmodtager i BFL. Hovedbeskæftigelsen er den stilling, personen har haft flest timer i den pågældende måned.

For personer med flere job og lige mange timer i hvert job er jobbet med størst lønindkomst valgt. For personer med korte ansættelser på samme job (samme p-nr., DISCO og branche) er jobbet samlet til et job inden for den pågældende måned.

Et ansættelsesforhold/job er defineret ved at have en varighed på minimum 2 sammenhængende måneder samt at have et timetal på minimum 40 timer om måneden, svarende til kravet for ATP-indbetalinger på 8 timer/uge.

Perioder, hvor personen er registeret som værende i løntilskud, fleksjob eller i jobrotation i samme måned, er udelukket/slettet. Der er udelukkende valgt disse ydelser, da personer modtager en regulær løn fra en arbejdsgiver, hvor virksomheder så modtager støtte fra staten.

Hvis en person bliver genansat på samme virksomhed efter en periode uden lønindkomst fra en anden arbejdsgiver, jf. overstående kriterier, indgår dette ikke med som et jobskifte, uafhængigt af periodens længde.

Dette udelukker en del sæsonarbejde samt personer med orlovsperioder uden lønudbetalinger.

På denne baggrund opgøres antallet af nyansatte på månedsplan. Beregningerne skelner mellem nyansatte, der kommer fra et andet lønmodtagerjob (skift mellem job), og nyansatte, der ikke havde et lønmodtagerjob i måneden før (skift fra ledighed m.v.).

 

Skift mellem job

Et jobskifte er afgrænset til den situation, hvor en lønmodtagers hovedbeskæftigelse fra en måned til den næste er skiftet mellem 2 arbejdssteder (p-nr.). Det kan f.eks. være skift mellem forskellige detailhandelskæder, men også skift mellem butikker inden for samme detailhandelskæde.

 

Skift fra ledighed m.v.

Nyansatte er personer, der kommer fra en måned, uden lønoplysninger. Det kan være personer, som kommer fra ledighed, uddannelse, selvforsørgede, eller at jobbet ikke er anerkendt som en real beskæftigelse, jf. Definitionen på et job. Derudover kan det også være selvstændige, som skifter til en lønmodtagerstilling, idet BFL kun indeholder lønmodtagerbeskæftigelse, kan der i denne kategori også indgå sådanne skift.

Skift i arbejdsfunktion inden for samme virksomhed
I analysen indgår ligeledes skift, hvor person bliver på samme arbejdssted men skifter jobfunktion (DISCO). En person kan udelukkende skifte jobfunktion, såfremt vedkommende er registeret med en valid DISCO-kode. En valid DISCO-kode er afgrænset således, at de udelukkende indeholder personer, hvor arbejdsfunktionsoplysningerne både passer på virksomheden og perioden for ansættelsen. Der ses på skift i DISCO på 3-cifret niveau.

 

Korrektioner for ejerskifte, administrative omlægninger m.v.

I modsætning til CPR-numre, så kan identifikationsnummeret/arbejdsstednummeret knyttet til et arbejdssted godt ændre sig over tid, f.eks. i forbindelse med et ejerskifte. Hvis der sker (større) udskiftning af de ansatte, og organisering m.v. ændrer sig, kan det betyde, at en opgørelse på baggrund af skift i arbejdsstedsnummeret overvurderer antallet af jobåbninger. Det er især inden for kommuner og regioner, der er problemer med ustabile arbejdsstedsnumre og fejlbehæftede indberetninger.

Beregningerne korrigerer for dette ved at udelade jobskifte, hvor en stor andel af de ansatte på en virksomhed skifter til en anden virksomhed i samme måned. Konkret er der fastlagt en grænse, som indebærer, at hvis 30 pct. eller flere af de ansatte skifter fra samme virksomhed til samme virksomhed, er der ikke tale om et jobskifte. Grænsen på de 30 pct. svarer til den grænse, som IDA-projektet i sin tid anbefalede, jf. Danmark Statistik (1991). Korrektionen er kun foretaget for arbejdssteder med mindst 25 ansatte.

Derudover er der frasorteret skift for virksomheder, hvor der i enkelte måneder er uforholdsmæssigt mange skift relativt til en gennemsnitlig måned på samme virksomhed (på CVR-nummer-niveau). Dette er gjort for at sikre administrative ændringer ikke fejlagtigt klassificeres som reelle jobskifte.

 

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…