Der er stadigvæk en del danskere, der kender historien om kanonen, der ikke virkede, da tyskerne overfaldt Danmark den 9. april 1940. Kanonon stod på verdens største søfæstning, Middelgrundsfortet, som skulle beskytte vor hovedstad mod angreb over vand. Men ak, årsagen til, at kanonen ikke virkede, var såmænd, at ingen kunne finde ud af at betjene den korrekt. Flovt!
Fortællingen om verdens største søfort
Dette ifølge en særdeles omfattende bog om Middelgrundsfortets spændende historie, som nu har set dagens lys. Fortællingen om den fejlbetjente kanon er på sin vis også symptomatisk for dansk forsvarspolitik, som er en lang historie om projekter, der ikke bliver fulgt til dørs. Og om manglende uddannelse af dem, der skal betjene det militære isenkram.
Efter nederlaget i 1864 blev det vedtaget – eller rettere sagt gennemtrumfet ved provisoriske love – at en styrkelse af landets forsvarsevne var nødvendig. Ikke bare Vestvolden, men også store søbefæstningsanlæg blev opført i årene omkring århundredeskiftet. Herunder den mægtige søbefæstning, Middelgrundsfortet, som fra sin fødsel var rimeligt frygtindgydende med sine store kanoner, som kunne skyde rigtig langt. Præcisionen kneb det mere med. Anlægget er bygget på 7 meter vand, hvilket kræver godt ingeniørarbejde. Erfaringer med slige bygningsarbejder havde man indhentet fra Prøvestensfortet fra 1863, det første bygningsværk i verden bygget helt i beton.
Fra store kanoner til en bunke gammelt skrot
Typisk dansk sparede man på antallet af de oprindeligt påtænkte kanoner, ligesom man sparede på de pansertårne, som skulle sikre personellet under betjeningen. Hvad værre var: man fornyede ikke det eksisterende materiel og undlod at opsætte antiluftskyts, hvilket betød, at fortet stort set blev totalt forældet i Mellemkrigstiden. Efter 2. verdenskrig solgtes kanonerne som det, de var – gammelt skrot. Intet er tilbage. Under Den kolde Krig blev der opsat HAWK-missiler for at yde hovedstaden en vis luftbeskyttelse. I 1984 var også dét et afsluttet kapitel.
Forfatterne har et imponerende kendskab til fæstningsværket, og de deler overmåde gavmildt deres viden med læserne. Siger og skriver alt bliver beskrevet ned til mindste detalje. Stoffet er inddelt i alfabetisk rækkefølge, så man kan bruge bogen, som den vel også er tænkt: som håndbog, så man hurtigt kan slå op og finde dét, man søger viden om. Fra afstandsmålere og armering til varme- og ventilationssystemet. Undervejs med spændende afsnit om fredskaserne og krigskaserne (bemandingen kunne være på op til 850 mand – og så mange var der faktisk under 1. verdenskrig!), fra hospital, idrætsfaciliteter, maskinanlæg, telefon og telegraf til vandforsyning.
Transformationen til Ungdomsøen
Vel er det en bog for nørder. Men også for alle os andre med en vis militærhistorisk interesse. Som antydet er det ikke en bog, man læser fra ende til anden – med mindre man er anmelder, naturligvis. En stor tak til forfatterne, som har brugt så stor energi på projektet. Man må sige, at emnet nu er afdækket udtømmende for eftertiden. Bogen er gennemillustreret, og ikke mindst de ældre billeder med mennesker på er spændende at kigge på. Så bærer man over med den fejlbehæftede ortografi.
Middelgrundsfortet lever den dag i dag – som Ungdomsøen. Efter en lidt turbulent nutidshistorie blev stedet overtaget af Det danske Spejderkorps og KFUM-Spejderne i Danmark i 2015. Sidenhen har store fondsmidler og masser af frivillig arbejdskraft transformeret det historiske sted til et aktivitetscenter for børn og unge. Fortet har fået et helt nyt liv – og nok et besøg værd.
Peter Thorning Christensen og Tom Wismann, Middelgrundsfortet 1890-2019.
Steel & Stone Publishing 2019, 356 sider, rigt ill., 350 kroner + forsendelse.
