Repræsentanternes Hus har forbud mod hovedbeklædning – nu ophæves det for kvinder med muslimsk tørklæde

Ilhan Omar får tilladelse til at bære hijab i den amerikanske kongres (Skærmprint CBS/YouTube)

Efter midtvejsvalget har magtbalancen i Kongressen i USA ændret sig.

 

Efter at republikanerne i 8 år har siddet på flertallet i Repræsentanternes Hus, har Demokraterne nu flertallet.

 

Det er flertallet, der bestemmer husreglerne, og de ændres nu afgørende.

 

Tirsdag den 8. januar 2019 træder den ny politiske konstellation til i Repræsentanternes Hus, og det første de gør, er at ophæve et 182 år gammelt forbud mod hovedbeklædning.

 

MEN – det gælder imidlertid kun den islamiske hovedbeklædning. For alle andre vil fortsat være forbudt, se Daily Mail her og Berlingske her.

 

Ilhan Omar

Der er Ilhan Omar fra Somalia, der er årsag til, at forbuddet mod hovedbeklædning bliver ophævet for muslimer.

 

Ilhan Omar er den ene af to muslimske kvinder, der er nyvalgt til Repræsentanternes Hus. Og hun insisterer på at bære det islamiske tørklæde.

 

Hun mener, at hun ifølge den amerikanske institution har ret til at bære det muslimske tørklæde:

 

”Ingen tvinger mig til at gå med tørklæde, det er mit eget valg  – og det er beskyttet af ’first amendment’”, skrev hun på twitter.

 

Og Demokraterne bakker hende op og vil ændre reglerne.

Læs også
“Forfølgelse af kristne er næsten på folkemordsniveau” – politisk korrekte politikere og medier gør ingenting

 

“Gulvet” – politikerens dojo   

Mange husker nok, at Asmaa Abdol Hamid, der ikke vil give hånd til mænd.

 

I 2007 var hun folketingskandidat for Enhedslisten. Hun ville gå på Folketingets talerstol med sin hijab, hvis hun blev valgt, sagde hun, læs her.

 

Derefter fik partiet næsten halverede sin opbakningen og røg ned under spærregrænsen. Selv for Enhedslistens vælgere var det for meget. Det går simpelthen bare ikke i Danmark. End ikke ude på den alleryderste venstrefløj.

 

Men sådan er det ikke for Miljøpartiets vælgere i Sverige eller Demokraternes vælgere i USA. Der er det ikke “for meget”.

 

I Sverige har det islamiske tørklæde fået adgang til Rigsdagen, og i USA har det islamiske tørklæde nu fået adgang til Repræsentanternes Hus i Washington D.C.

 

Læs også
Socialdemokratisk politiker blev jaget væk fra Nørrebro: ‘Demokrati er imod Allah’

I Sverige sidder tørklædet på Leila Ali-Elmi, se samhällsnytt her, og i USA sidder det på Ilhan Omar.

 

Det islamistiske symbol som tørklædet er, har nu ikke længere kun adgang til de omkringliggende dele af bygningerne, såsom mødelokaler og konferencerum, men det allerinderste af demokratiet – “gulvet”.

 

“Gulvet” – “The floor og legislature”, se wiki her –  er for en politiker hvad en dojo er for en karatekæmper. Det er der, der diskuteres og kæmpes på meninger og ord. Det er der, der indgås kompromisser, og det er der, der vedtages love.

 

Det svarer til at “stå” i Folketingssalen, og have adgang til talerstolen.

 

Står man der, står man på det inderste af demokratiets grundlag. Det inderste af demokratiets fundament. Kæmper man der som politiker, så skal det nødvendigvis være for dette grundlag.

 

I USA er der nu to folkevalgte kvindelige muslimer. Den anden hedder Rashida Tlaib.

 

Læs også
Ja til sharia: Socialdemokrater vil bane vej for, at muslimske mænd med flere koner kan få statsborgerskab

Det islamiske tørklæde bør diskvalificere demokratisk repræsentantion i Vesten

Det islamiske tørklæde handler om, at være pro det grundlag man står på. Det er man ikke, når man i den lovgivende forsamling bærer det islamiske tørklæde. Så er man forpligtet til at kæmpe en anden kamp.

 

Er man ude af stand til at lægge tørklædet, og det som det symboliserer på hylden, så er man også ude af stand til at forsvare det grundlag man står på i en lovgivende forsamling i Vesten, og så bør det diskvalificere til en demokratisk repræsentation.

 

For så står man på et religiøst “gulv”.

 

Når islamiske tørklædebærere som Leila Ali-Elmi og Ilhan Omar vælges ind, er det pseudo-demokratiske repræsentationer, for deres ærinde er udelukkende religiøs. De er er islams repræsentanter.

 

Ud over at kæmpe for en ophævelse af forbud mod det islamiske tørklæde, ikke bare i Repræsentanternes Hus, men hele Kongressen, se Geller Report her, så er en af Ilhan Omars andre mærkesager, en “moskeficering” af den amerikanske arbejdsplads. Det betyder et fuldstændigt stop for alt arbejde, når der skal bedes til islamisk bøn. Noget der ikke engang er implementeret i den islamiske verden, se Geller Report her.

 

Det siger noget om, at mange af muslimerne her i Vesten, er mere muslimske, end gennemsnittet i den islamiske verden. Og de får nu plads i magtens centrum.

Læs også
Politiansatte Asmaa Abdol-Hamid kan beholde tørklædet – der bliver ikke forbud mod religiøse symboler for offentligt ansatte

 

Islam og Demokrati

Der er endnu en grund til, at tørklædet bør diskvalificere i relation til demokratisk repræsentation.

 

Demokrati er baseret på personlig individuel stillingtagen. Sådan er det ikke i islam.

 

I islam er der allerede taget stilling. Levevis og samfundsmodel er allerede fastlagt, og for mennesket står der ene og alene tilbage, lydigt at følge de udstukne retningslinjer. Rollen er ikke individuel, men kollektiv. Alle skal underkaste sig. Det er modsat hele ideen i demokratiet.

 

For en muslim, og i særlig grad en god muslim der ikke går på kompromis og fralægger sig tørklædet, er der i en demokratisk institution kun et at gøre. At islamisere. At afmontere demokratiet og bane vejen for islam og sharia.

 

Det er en pligt i rettro islam at islamisere, og at man være loyal overfor den forpligtelse tørklædet er udtryk for. Det er et loyalitetsbevis.

 

Læs også
Hvornår vil Irans regime omsider bryde sammen?

Det er derfor, at en muslimsk kvinde, der er iført det islamiske tørklæde, intet har at gøre i det allerinderste af en demokratisk institution, som et vestligt lands regering er.

 

Tørklædet symboliserer skel, forskel, diskrimination – og at man er religiøs repræsentant for islam

I to små videooptagelser fra Newspeek forklarer Lone Nørgaard tydeligt og klart, hvad det er, der er problematisk ved det islamiske tørklæde.

 

I det videoklip der hedder “Tørklædet er islamiseringens spydspids”, siger hun (5:52) : “tørklædet symboliserer, at 1. vi er muslimer, 2. religiøse påbud står over demokratiernes sondring mellem det verdslige og det religiøse, det offentlige og private, 3. vi anerkender forskelsbehandling af mænd og kvinder”. Desuden (6:35) “sætter tørklædet skel mellem mænd og kvinder, mellem rene og urene kvinder, mellem troende og vantro”, og yderligere (11:48) “tørklædet signalerer, jeg er muslim, og kan ikke gifte mig med en indfødt dansk mand, med mindre han konverterer til islam og lover at børnene skal opdrages islamisk”. Se videoen her.

 

I det videoklip der hedder “Fra burka til tørklæde”, fortæller Lone Nørgaard om, hvordan burkaforbuddet var en afledningsmanøvre – en stråmand. At man opstillede en præmis om, at det er burkaen som er problemet, når det i virkeligheden er tørklædet. Desuden fortæller hun her om, måden hvorpå det muslimske tørklæde “larmer”, og hvad der er tørklædets højlydte “statement” (2:05) : “jeg er muslim i modsætning til dig vantro kvinde, 2. jeg er ren i modsætning til dig urene kvinde, 3. jeg vil sharia og ikke vestligt demokrati”. Se videoen her.

 

Sammen med moskeerne er tørklædet den tydeligste markering af islams tilstedeværelse i de vestlige samfund, og signalet er, at man som repræsentant for islam er for sharia, og mod vestlig kultur.

 

Sidst i klippet “Fra burka til tørklæde” siger Lone Nørgaard (3:02) : “Tørklædet er en politisk uniform, og bør derfor forbydes i alle offentlige institutioner, vuggestuer, børnehaver, skoler, hospitaler, plejehjem, domstole, m.v – ihvertfald hvis man ønsker at bevare den danske retsstat og dansk kultur for vores efterkommere”.

 

Den offentlige institution over dem alle  

Folketinget, Kongressen, Rigsdagen, House of Lords, Knesset, Stortinget m.v, må være de enkelte landes offentlige institution over dem alle. Mere offentlig kan det næppe blive, og det er landenes maskinrum.

 

Mange spørger nok sig selv, hvordan det kan være, at det islamiske tørklæde i flere og flere lande inviteres ind netop her. I det aller inderste af demokratiet ?

 

Da Rashida Tlaib, skulle aflægge troskabsed, fik hun lov til at gøre det med hånden på Koranen. Det er tradition at bruge biblen eller ingen tekst. (Den Korte Avis)

 

Ilhan Omar indledte sig sejrstale med en islamisk velsignelse, som huffingtonpost.com udtrykte det.

 

Måske er næste punkt på dagsordenen af få ophævet forbud mod børneægteskaber, flerkoneri, offentlige pisk og henrettelser eller måske stening af utro kvinder ? Hvor går grænsen ?

 

For en muslim er det forbudt at sætte en grænse for islam og sharia. Det vil være det samme som at sætte en grænse for Allahs vilje og ord. Det vil være blasfemi.

 

Det er svært at forstå, at korrekte politiske kræfter så begejstret omfavner denne udvikling og disse værdier.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…