Et land i chok: Alene i januar i år er fem kvinder blevet myrdet – fire af gerningsmændene var indvandrere

Foto af efterlyste: Politi

Fem mord alene i januar har rystet Østrig. Mordene har sat yderligere gang i landets stærke debat om indvandringen og dens konsekvenser.

 

Fire af de fem mænd, der forbindes med mordene, er nemlig indvandrere. Og man skal ikke længere tilbage end begyndelsen af december sidste år for at finde endnu et opsigtsvækkende mord begået af en indvandrer.

 

Fundamentalistisk muslim

Mandag blev en 32-årig kvinde stukket ned i den østrigske by Tulln. Det skete på en parkeringsplads foran et supermarked.

 

Hendes 36-årige mand er mistænkt for mordet. Både kvinden og den formodede morder er indvandrere fra Makedonien.

 

Den 8. januar blev en 40-årig kvinde myrdet med hele 38 knivstik i byen Amstetten. Den formodede morder er hendes 37-årige mand, der er indvandrer med tyrkisk baggrund.

 

Manden er fundamentalistisk muslim. Han delte Koranen ud i byen og belærte alverden om, at de skulle leve efter islam. Den østrigske kone var konverteret til islam. Konen, der blev tvunget til at gå i niqab, var ved at flytte fra manden, da hun blev myrdet.

 

Den 9. januar blev den 50-årige Silvia K. myrdet. Hendes 42-årige tidligere samlever, en østriger, er den formodede morder.

 

Ekstremt jaloux og kontrollerende syrisk mand

Så fulgte endnu et mord, der rystede nationen. Søndag den 13. januar blev liget af den kun 16-årige Manuela K. fundet under en bunke blade i en park i Wiener Neustadt. Hun var blevet kvalt med voldsom kraft.

 

Søndag efterlyste politiet hendes kæreste, en 19-årig syrer ved navn Yazan A. Han blev mistænkt for mordet og anholdt natten til mandag.

 

Læs også
Minister har fået nok: Mandlige migranter skal kunne smides ud af landet, hvis de gentagne gange krænker kvinder

Manuela og Yazan havde dannet par gennem et års tid. Men de skændtes ofte. Syreren var tilsyneladende ekstremt jaloux og kontrollerende over for kæresten.

 

Natten til den 15. januar slog den 21-årige Eyob E., der har etiopisk baggrund, sin søster ihjel med en køkkenkniv. Han har tilstået mordet – men der hersker en vis forvirring omkring hans forklaringer.

 

Afghaner ”behandlede Michelle som sin ejendom”

I december sidste år blev den 16-årige Michelle F. myrdet af in kæreste, en 17-årig afghansk flygtning ved navn Saber A. Hun blev stukket ihjel.

 

Sagen minder om det nylige mord på Manuela K.

 

Michelle F. og Saber A. skændtes også meget. Han havde stærke ejerfornemmelser over for hende, med dertil hørende konstant jalousi.

 

Fra familien lød det efter mordet: ”Han behandlede Michelle som sin ejendom og levede for vores penge.” Det hele endte med, at han slog hende ihjel – endnu engang med en kniv. Han blev presset til at melde sig selv.

Læs også
Blodigt kultursammenstød: 17-årig afghansk flygtning behandlede 16-årig kæreste som sin ejendom og endte med at dræbe hende

 

Seks uhyggelige mord på cirka halvanden måned. De fem begået af indvandrere – med kniv eller med de bare næver. Alene i den første måned af 2019 er det blevet til fem mord, hvoraf indvandrere er gerningsmænd til de fire – eller mistænkes for at være det.

 

Kurz har strammet udlændingepolitik

Østrig er meget stærkt præget af indvandringen fra ikke-vestlige, specielt muslimske lande.

 

Landet har modtaget en voldsomt stor tilstrømning af migranter.

 

Nogle af dem har brugt det som mellemstation for at komme videre til Tyskland eller Norden. Andre er blevet tiltrukket af de favorable forhold, som tidligere østrigske regeringer tilbød.

 

Det har ændret sig under den nye borgerlige regering med den konservative Sebastian Kurz som forbundskansler. Den har strammet kraftigt op på reglerne og dermed begrænset tilstrømningen.

 

Læs også
Tyskland er ramt af endnu et brutalt kvindemord begået af en mand med ikke-vestlig baggrund

Men landet har vedvarende store problemer, ikke mindst på grund af fortidens forsømmelser.

 

Voldsomme kultursammenstød

Man har mange dårligt integrerede indvandrere, der er præget af voldskultur og islamisk ekstremisme fra deres hjemlande.

 

Vidt forskellige værdier og kønsroller skaber enorme konflikter, når mænd med muslimsk baggrund bliver kærester med østrigske kvinder/piger eller gift med dem.

 

Fem mord er begået af indvandrere i december-januar. Bag dem ligger voldsomme kultursammenstød.

 

Den nye østrigske regering, som fører en stram udlændingepolitik, har stor folkelig opbakning.

 

Det er gået op for befolkningen, at der slet ikke har været styr på indvandringen. De mange mord, som indvandrere har begået eller er mistænkt for at have begået, er en uhyggelig anskuelsesundervisning.

Læs også
Fagforeningsmand for skolelærere: ”De, der afviser vores værdier, skal forlade landet”

 

Østrig er i chok. Og med chokket følger kravet om at gå videre med stramninger af udlændingepolitikken.

 

https://denkorteavis.dk/2018/et-blodigt-kultursammenstoed-17-aarig-afghansk-flygtning-behandlede-16-aarig-kaereste-som-sin-ejendom-og-endte-med-at-draebe-hende/

 

https://www.krone.at/1848006

 

https://www.krone.at/1846274

 

https://www.krone.at/1845880

 

https://www.krone.at/1840228

Læs også
Hun er venstreorienteret skolelærer – nu advarer hun om alt for mange muslimske elever og islams voksende indflydelse
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…