Danskerne betaler nu på flere områder prisen for de store kulturforskelle hovedløse politikere har påført Danmark. Bakket op af globaliseringsbegejstrede medier som Politiken.
Et af områderne er gymnasierne.
Rektorer på landets gymnasier advarer nu om, at en stigende etnisk opdeling af gymnasier kan skade det faglige niveau og give unge et skævt billede af samfundet. (Kristeligt Dagblad)
De mange nye elever med ikke-vestlig baggrund medfører en stigende opdeling af gymnasier i gymnasier med indvandrerelever og gymnasier med danske elever. Det viser tal fra Danmarks Statistik. På nogle gymnasier har over halvdelen af eleverne nu udenlandsk baggrund.Det skrev
Det kan blive en rigtig møgsag for en ny socialdemokratisk regering. Det skriver Politiken.
Socialdemokratiets uddannelsesordfører Annette Lind har nemlig skarpt kritiseret undervisningsminister Merete Riisager for ikke at gøre noget ved problemet.
Nu skal hun selv – eller en anden socialdemokrat – sandsynligvis som undervisningsminister sikre en bedre spredning af gymnasieelever med anden etnisk baggrund.
Og det bliver ikke let. Enhver form for fordeling af eleverne vil udfordre ønsket om, at elever, kan søge det gymnasium de ønsker, skriver Politiken.
Kirsten Jensen, der er rektor på Hvidovre Gymnasium, glæder sig over, at flere med udenlandsk baggrund starter på gymnasierne. Hun siger til Kristeligt Dagblad:
»Først og fremmest mener jeg, vi skylder at sige, at det er en succeshistorie, at der kommer et stigende antal af elever med anden etnisk herkomst på gymnasierne,« siger Kirsten Jensen og fortsætter:
»Men når du har en synlig andel på for eksempel 30 procent på ét gymnasium, så kan det blive en giftig cocktail økonomisk, når du mærker det på ansøgertallet fra etniske danskere, og når elever med anden etnisk herkomst i højere grad end gennemsnittet falder fra,« siger hun.
Det kan ende med at betyde et dårligere fagligt miljø, hvis de ressourcestærke elever, de fagligt svagere kan læne sig op ad, søger til andre gymnasier.
Det er dog ikke den eneste konsekvens, tilføjer Kirsten Jensen.
»Udover at det kan påvirke det faglige niveau, vil man også kunne mærke det på hårdere besparelser og afskedigelser.«
På Herlev Gymnasium har man de seneste tre år oplevet en stigning af elever med udenlandsk baggrund. Danske elever udgør nu kun 49 procent.
Samme udvikling ser man på Høje Taastrup Gymnasium. Her udgør danske elever kun 41 procent.
På Københavns Åbne Gymnasium (tidligere Vester Borgerdyd) er 51 procent af eleverne danske.
Når procenten af elever med ikke-vestlig baggrund kommer over cirka 25 procent begynder de danske elever at søge andre gymnasier. Muligvis er der også en tendens til, at elever med anden etnisk baggrund søger sammen.
Der er forskellige mere eller mindre fantasifulde modeller på bordet.
Men det lange af det korte er, at det vil forhindre det fri gymnasievalg. Det vil sandsynligvis tilskynde til flere private gymnasier og dermed øge opsplitningen.
Problemet er stort set uløseligt.
Globaliseringsbegejstrede politikere og medier (som Politiken) troede man negative uden konsekvenser kunne tilføre et samfund som det danske en helt anden kultur end den danske.
Kultur handler i høj grad om små ting i hverdagen med kolossal betydning som omgangsformer, vaner, humor, fortrolighed og meget andet.