Den politiske og økonomiske elite vil opdrage folket – men eliten har selv brug for at blive opdraget


Vi lever i urolige tider. Der er slået store revner i den trygge og selvsikre verden, som blev skabt, da Vestens magt var på sit højdepunkt frem mod årtusindskiftet.

 

Dengang mente man i Vesten, at resten af verden ville overtage vores værdier og principper.

 

Blandt de vestlige lande herskede der betydelig enighed om, hvem man var, og hvor man skulle hen.

 

Og Vestens elite af beslutningstagere og meningsdannere mente at have opbakning og autoritet i befolkningerne.

 

Men i dag står det klart, at disse overbevisninger ikke længere holder stik.

 

Truslen fra Kina. Splittelsen inden for den vestlige verden. De folkelige oprør mod de politiske magthavere og ikke mindst indvandringspolitikken. Listen kan fortsættes.

 

Det sender rystelser og rådvildhed gennem eliten. I de seneste dage har de kunnet mærkes på det årlige økonomiske og politiske topmøde i Davos i Schweiz.

 

Typisk reagerer man ved at slynge ordet ”populisme” mod befolkningen.

 

Elite i krise

”Populisme” er et svømmende begreb. Ved at bruge det i tide og utide gør eliten sig skyldig i netop det, som den skælder befolkningen ud for: Den fører en debat på følelser frem for rationelle argumenter.

 

Kun yderst sjældent gør de korrekte kredse noget forsøg på at forklare, hvad man mener med ordet. ”Populisme” er groft sagt alle de holdninger og meninger, som eliten ikke bryder sig om.

Læs også
Alle politikere er populister – tanker i anledning af Anna Libaks bog  

 

Det er en elite i alvorlig krise, der opfører sig sådan. Den vil ikke se i øjnene, at det folkelige oprør i høj grad er resultatet af dens egne fejltagelser.

 

Eliten har forsøgt at skabe en verden, hvor man stort set ignorerede to af de begreber, som betyder allermest for befolkningen:  Det ene er ”nation”. Det andet er ”kultur”. Mere præcist: ”nationalt fællesskab” og ”kulturelt fællesskab”.

 

Det er to størrelser, som eliten har nedtonet, fornægtet eller ligefrem fordømt.

 

Forsvar for nationen

Men nu slår borgerne igen. De insisterer på, at de er del af et nationalt og kulturelt fællesskab, som skal fastholdes og forsvares.

 

Fra elitens side har alt i de senere år været sat ind på at nedgradere det nationale fællesskab og opgradere det globale og det fælleseuropæiske. Når befolkningen lagde vægt på nationen, blev det opfattet som snæversynet og tilbagestående.

 

Læs også
Boganmeldelse: Globalismen er død – forstå populismen

Men langt de fleste danskere er udmærket klar over, at vi i stigende grad hænger sammen med resten af Europa og verden. Langt de fleste danskere vil for eksempel blive i EU.

 

For dem er det imidlertid afgørende, hvordan vi møder verden. Møder vi verden som en tilfældig samling individer? Eller bevæger vi os ud i verden som en nation, der har et fællesskab omkring historie, kultur, værdier, traditioner?

 

Jo mere elitær skønsnak befolkningen har hørt om det globale og det europæiske, jo mere opsat bliver den på at fastholde vores særlige nationale udgangspunkt og vores nationale selvbestemmelse på væsentlige områder. Ikke i modsætning til det globale og europæiske, men som fundamentet for det.

 

Eliten bevægede sig mere og mere væk fra dette solide nationale fundament.

 

Forsvar for kulturen

Det samme gælder i forhold til vores bredere kulturelle fundament.

 

Det danske samfund har et kultur- og værdigrundlag præget af frihed, demokrati, ligestilling, kritisk tænkning og samfundssind (hensyn til det store fællesskab og ikke bare til ens familie). Meget af det deler vi med andre lande.

Læs også
Det italienske valg har udløst en bølge af snak om ’populisme’ – men det meste af snakken er fordummende

 

Masseindvandringen fra den ikke-vestlige, specielt muslimske verden har sat dette værdigrundlag under kraftigt voksende pres.

 

Det reagerer befolkningen på. Der er intet ”populistisk” ved det. Det er udtryk for sund fornuft og stærke værdier.

 

I Danmark er modstanden mod den ikke-vestlige masseindvandring stærk, men rolig. Selv om der er store lidenskaber involveret foregår langt det meste af debatten inden for stabile, demokratiske rammer.

 

Folkelig indflydelse

Medvirkende til dette er også, at den danske befolkning har en større indflydelse på det politiske system, end man ser i de fleste andre lande.

 

Denne folkelige indflydelse og politiske stabilitet skal vi glæde os over og være stolte af.

 

Læs også
Thulesen Dahl er blevet Mr. Uundværlig i dansk politik – Dansk Folkeparti har overtaget De Radikales rolle

Hvis man begynder at gøre folkelig indflydelse og stærke nationale værdier til ”populisme”, afsporer man enhver meningsfuld debat.  Det er ikke desto mindre, hvad mange politisk korrekte og venstreorienterede kræfter gør.

 

Skal man endelig tale om en fare for ”populisme”, så ligger den i lande, hvor demokratiet fungerer dårligt, og hvor den folkelige afmagt og frustration over politikerne er stor. Det kan give anledning til udemokratiske tendenser og følelsesladede protester.

 

Men det er forrykt at påstå, at det skulle være situationen i Danmark.

 

Skrot det

Man burde nok skrotte begrebet ”populisme” i den offentlige debat. Det er mere vildledende end vejledende.

 

De politisk korrekte kræfter bruger det simpelt hen til at mistænkeliggøre de røster, der lægger vægt på vores nationale og kulturelle fællesskab. Og til at skjule forarmelsen i deres egne argumenter.

 

Den politiske og økonomiske elite vil opdrage folket – men den har selv brug for at blive opdraget.

Læs også
Glem alt det vrøvl om ’populisme’ – valget i Holland drejede sig om noget andet, og Tyrkiets præsident Erdogan havde en vigtig rolle
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…