Den danske arbejdskraftreserve og forsøgene på at udvide arbejdsudbuddet

Den borgerlige regering måtte inden valget opgive at øge arbejdsudbuddet i Danmark udover de bidrag, der vil komme fra den gradvise gennemførelse af tilbagetrækningsreformen.

 

Efter langvarige forhandlinger med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Alternativet og Enhedslisten om at gøre det ”lettere og mindre bureaukratisk” for danske virksomheder at tiltrække og ansætte udenlandsk arbejdskraft, måtte man til sidst give op.

 

Det regeringen måtte opgive, var at sænke det minimumsbeløb, som en borger fra et ikke-EU-land skal have i løn under den såkaldte beløbsordning, for at få lov at komme til Danmark.

 

Konkret ville regeringen sænke niveauet fra det nuværende beløb på 418.000 kroner om året til 330.000 kroner for statsborgere i 12 lande:

 

USA, Singapore, Kina (inklusive Hong Kong), Australien, Canada, Japan, Brasilien, Malaysia, Indien, Thailand, Mexico og Rusland.

 

Brug for alle hænder

Heldigvis går det godt i Danmark. Antallet af personer rekrutteret via beløbsordningen er i perioden 2010-2018 steget fra knap 1.000 til knap 6.000 personer. Samtidig er vi i Danmark stærkt på vej mod 3 millioner i beskæftigelse.

 

Alt tyder på, at der i de kommende år vil være brug for mere arbejdskraft, og det forlyder at arbejdsudbud er et centralt emne i de forhandlinger, der i øjeblikket foregår under Mette Frederiksens ledelse.

 

Spørgsmålet er, om tiden ikke er inde til en afgørende indsats for at frigøre de skjulte reserver af arbejdskraft i det danske samfund?

 

Arbejdskraftreserven

Der er omkring 100.000 registrerede arbejdsløse, og samtidig er omkring 800.000 parkeret på passiv overførselsindkomst. Desuden er der er over 1 million pensionister, hvoraf mange langt fra er nedslidte. Mon der ikke i disse grupper findes folk, som er parate til en ekstra indsats, hvis det kunne betale sig? Det gælder formentlig også for en del, der allerede er i beskæftigelse, herunder de omkring 200.000, der er beskæftiget på deltid.

 

Læs også
De fleste deltidsansatte ønsker ikke fuld tid

Ikke mindst i den offentlige sektor er deltidsbeskæftigelse udbredt. 46 procent af alle kommunalt ansatte er på deltid. Blandt SOSU-hjælperne er 81 procent på deltid, mens det gælder 75 procent af SOSU-assistenterne.

 

I Regionerne, hvor manglen på arbejdskraft i sundhedssektoren er udtalt, er kun 61 pct. af sygeplejerskerne på fuld tid.

 

Tiden er derfor inde til at stat, regioner og kommuner gør en indsats for at øge andelen af fuldtidsansatte. Tiden er også inde til at stille krav til Jobcentrene, og at kigge nærmere på efteruddannelsesmuligheder, marginalskatter og samspilsproblemer.

 

Arbejdskraft fra udlandet

Allerede nu arbejder der hvert år mellem 300.000 og 400.000 udlændinge i kortere eller længere tid i Danmark.

 

Hvis der er brug for mere arbejdskraft, minder jeg om, at vi er medlem af et indre marked med over 500 millioner mennesker, og alene i Sydeuropa er der mere end 7,5 millioner arbejdsløse

 

I virkelighedens verden strækker danske myndigheder sig allerede i dag meget langt for at imødekomme specifikke ønsker fra virksomheder og forskningsverdenen om at kunne rekruttere nøglemedarbejdere fra lande udenfor EU.

Læs også
Store forskelle i manglen på arbejdskraft

 

Skatterabat til udlændinge

Med den såkaldte forskerordning er der etableret en særlig skatteordning for udenlandske ”forskere” og nøglemedarbejdere (højtlønnede medarbejdere), som rekrutteres i udlandet og ansættes i en dansk virksomhed eller forskningsinstitution. Ordningen gælder for alle brancher og for såvel danskere som udlændinge – forudsat, at de inden ansættelsen på forskerordningen har været skattepligtige i udlandet.

 

”Forskerfintens” betydning for den egentlige forskning er vist nok begrænset, men for såkaldte nøglemedarbejdere er ordningen en succes.

 

Mens danske skatteborgere lider har udenlandske medarbejdere i danske selskaber mulighed for at opnå en gevaldig skatterabat. Udenlandske medarbejdere, der opfyldte et minimumslønkrav på 65.100 kr. i 2018 pr. måned efter fradrag af ATP kunne i op til 7 år vælge at betale en bruttoskat på 27 pct. + am-bidrag, i alt 32,84 pct. af lønindkomst, andre kontante udbetalinger, værdi af fri bil, fri telefon og sundhedsforsikringer.

 

Man kan spørge hvorfor højtlønnede nøglemedarbejdere skal slippe billigere i skat bare fordi, de tidligere har været skattepligtige i udlandet?

 

Er vi ikke alle sammen nøglemedarbejdere, der har krav på skattemæssig ligebehandling?

 

Læs også
Bedst for Danmark, at beløbsordning ikke sænkes

Javel, men samtidig er Danmark på godt og ondt er helt afhængig af udenlandsk ekspertise, der næppe vil finde sig i den skattemæssige behandling, som almindelige danske lønmodtagere udsættes for.

 

Voldsom stigning i anvendelsen af ”forskerfinten”

De seneste officielle tal for anvendelsen af ordningen er fra 2016, hvor 6.397 personer var omfattet. Siden er ordningen blevet voldsomt udbredt – ikke mindst efter sænkningen af lønkravet med omkring 10.000 kr. om måneden til de nuværende 65.100 kr.

 

Jyllands Posten foretog sidste år en rundspørge blandt 12 virksomheder i C20-indekset, der viste, at antallet af udlændinge på forskerordningen i de 12 virksomheder siden 2015 er steget med 70 procent.

 

En række danske selskaber herunder Carlsberg og A.P. Møller-Mærsk ønsker ikke at oplyse om deres brug af ordningen, men kilder i erhvervstoppen peger på global konkurrence som forklaringen på den markante stigning i anvendelsen af ”forskerfinten”.

 

I Novo Nordisk er antallet af medarbejdere, der benytter sig af forskerordningen, steget med næsten 50 pct. og omkring 10 pct. af medarbejderne i NOVO’s forsknings- og udviklingsafdeling er fra udlandet.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…