Ved Folketingsvalget indgik den radikale Morten Østergaard og Enhedslistens Pernille Skipper en alliance med muslimske ledere.
Disse ledere – først og fremmest imamer – arbejdede ihærdigt for at skaffe muslimske stemmer til De Radikale og Enhedslisten. Det gjorde de, fordi de mente, at disse partier fremmer islams sag og muslimske interesser i Danmark.
Omvendt ønskede de at straffe Socialdemokratiet, fordi det nu er slået ind på en strammere udlændingepolitik.
Nu har røster i den danske debat, herunder flere aviser, kastet sig ud i et forsvar for alliancen mellem imamer og politikere fra rød blok.
Man slår på, at det jo er helt naturligt, at en samfundsgruppe som muslimerne forsøger at varetage sine interesser i forbindelse med et folketingsvalg.
Denne argumentation afslører en rystende uvidenhed om, hvad islam er, og hvad de pågældende muslimske ledere står for.
Morten Østergaard og Pernille Skippers islamistiske ven
Den Korte Avis pegede i går på, at en vis Kasim Ahmad spillede en central rolle i bestræbelserne på at give De Radikale og Enhedslisten et godt valg.
Kasim Ahmad er en fremtrædende islamist.
For ham står Allahs ord i Koranen over demokratiets love og beslutninger. Hans grundlov er shariaen, islamisk lov. Den er bindende for muslimer.
Dette drejer sig ikke bare om religion. Shariaen giver regler for samfundet. For Kasim Ahmad og de andre imamer skal disse regler ubetinget følges.
Når typer som ham allierer sig med typer som Morten Østergaard og Pernille Skipper, så er det, fordi disse politikere er positive over for de islamistiske ledere og hjælper dem til øget indflydelse. De er også positive over for øget muslimsk indvandring.
Støttede Østergaard og Skipper – nægtede at tage afstand fra Islamisk Stat
Under Muhammed-krisen i 2006 demonstrerede Kasim Ahmad meget klart, hvordan han ser på danske demokratiske værdier.
Han og andre muslimske ledere assisterede særdeles aktivt magthaverne i muslimske lande, der forsøgte at knægte ytringsfriheden i Danmark.
De samme rabiat antidemokratiske holdninger finder man i Fredens Moské, som også har været ihærdige med at få muslimer til at stemme på de røde partier.
Fredens Moské har blandt andet vakt opsigt, fordi man nægtede at tage afstand fra Islamisk Stat! Det kom frem takket være en undersøgelse fra TV2 Østjylland
Kort før folketingsvalget opfordrede moskeen til at stemme rødt, og man holdt valgmøder, hvor borgerlige partier var udelukkede.
Man vurderede åbenbart, at partier som De Radikale og Enhedslisten var meget bedre egnede til at fremme islamisternes sag. Og man ønskede ikke at give partier med andre holdninger adgang til at argumentere for deres sag. Der var fuld islamistisk kontrol.
Det får avisredaktører og andre bare gjort til, at muslimer også har ret til at lade deres røst høre og øve indflydelse i en valgkamp. Hvor naiv kan man være?
”Nyttige idioter”
Alle, der deltager i en valgkamp, har naturligvis ret til at ytre deres holdninger, så længe de respekterer de demokratiske love.
Alle har naturligvis inden for disse rammer ret til at indgå de politiske alliancer, som de ønsker.
Men vi andre har sandt for dyden også retten – ja, pligten – til at råbe vagt i gevær, når danske partier lader sig bruge som redskaber for totalitære kræfter. Det er det, vi gør på Den Korte Avis.
Vi finder det rystende, at danske medier og andre bilder sig selv og danskerne ind, at dette bare drejer sig om et samarbejde mellem danske partier og ”muslimer”.
Der er på ingen måde tale om, at mange muslimer helt spontant har fundet frem til, at Morten Østergaard har en vældig fornuftig politik.
Der er tale om en proces, der er stærkt styret fra toppen af islamistiske kræfter som Kasim Ahmad og imamerne i Fredens Moské.
I den forbindelse optræder Morten, Østergaard, Pernille Skipper og nogle danske medier som det, der er blevet kaldt ”nyttige idioter”.
Imamernes tunge magtposition
I islamiske miljøer er der ikke megen tradition for, at engagerede vælgere bare fører en fri kamp på meninger.
Det foregår langt mere autoritært. Og når islamister har magten og autoriteten, ses Koranen som den højeste rettesnor for, hvordan man skal indrette samfundet. Koranens love står ikke til diskussion – punktum.
Der findes i høj grad mennesker med muslimsk baggrund, der gør op med det islamistiske tankegods. I dansk politik har vi blandt andet Naser Khader som et lysende eksempel.
Men de islamistiske imamer har en meget tung magtposition i muslimske miljøer.
Lever i deres egen verden
Imamerne i Danmark allierer sig ikke med Det radikale Venstre eller Enhedslisten, fordi de er tilhængere af deres politik. De er heller ikke blevet tilhængere af det verdslige demokrati eller ytringsfriheden.
De er – måske med få undtagelser – ikke integrerede i det danske samfund. Hvis man altså med integreret mener, at de er forankrede i de grundlæggende danske værdier.
De lever i høj grad i deres egen verden, med deres egen kultur og deres egne værdier.
Men de søger allierede og hjælpere i det danske samfund. Det er her, den radikale Morten Østergaard og Enhedslistens Pernille Skipper kommer ind i billedet.
