TV2 News var til stede i Socialdemokratiets gruppeværelse på Christiansborg, da Mette Frederiksen skulle kigge ind for at blive hilst og hyldet efter indgåelsen af regeringsaftalen.
Inden den kommende statsminister ankom, varmede stationens journalist op med ekstatisk jubel i stemmen.
Da Mette Frederiksen nærmede sig lokalet, gik der næsten religiøs vækkelse i journalisten.
Man genkender disse scener fra valgkampen. For eksempel dengang Mette Frederiksen genopstod fra sin sygeseng og blev hyldet på TV, som var hun Frelseren selv.
På selve valgaftenen var der lignende indslag. Enhedslistens Pernille Skipper blev således fulgt af TV, der for rullende kamera førte hende frem ad Christiansborgs gange som en af valgets store vindere. Da det siden viste sig, at Enhedslisten faktisk havde tabt stemmer, skulle der ikke tales om det.
Problemerne med politiserende nyhedsjournalister er blevet værre. Stadig flere journalister smider hæmningerne for at skabe glædesstemning omkring røde politikere og dårlige vibrationer omkring blå politikere.
Skulle bare tabe
Hvis nogen skulle have overset det, ligger danske journalister politisk langt til venstre for befolkningen som helhed. Og de gør, hvad de kan, for at hive befolkningen i deres retning. Men de gør det indirekte og sløret. Borgeren når ofte ikke at opdage påvirkningen.
Da Dansk Folkeparti under valgkampen fremlagde et forslag om skærper grænsekontrol, kværnede en TV2-journalist uhæmmet løs – ikke om DF’s forslag, men om, hvor dårligt partiet stod i meningsmålingerne.
I et senere indslag lod man bare en enkelt kvinde stå på gaden i Kristian Thulesen Dahls hjemby Thyregod og hælde skældsord ud mod ham i stride strømme. Uden kritiske spørgsmål og uden andre røster.
Dette var valget, som Journalistisk Venstreparti bare ville have Dansk Folkeparti til at tabe.
Nu giver Journalistisk Venstreparti den så fuld skrue for at sprede lys og glæde omkring den røde regeringsaftale og dens frontfigurer, specielt Mette Frederiksen.
DR’s hjemmeside leverede et eksempel onsdag, hvor aftalen blev offentliggjort.
En journalist interviewede Venstres forhenværende integrationsminister, Inger Støjberg, og Folketingets forhenværende formand, Pia Kjærsgaard.
Begge de to markante politikere kritiserede Mette Frederiksen for løftebrud, fordi regeringsaftalen rykker væk fra den stramme udlændingepolitik, som S-formanden ellers har forsikret, at hun holder fast i.
Borgerlige politikere er ”hidsige”
Journalisten gengav de to politikeres kritik. Men så kunne han ikke styre sig.
Han nøjedes ikke med at skrive om et ”angreb” fra de to politikere på den nye regering. For egen regning kaldte han dette angreb for ”hidsigt”.
”Hidsigt” er et klart negativt ladet ord, som leder tankerne hen på ukontrollabel aggression. Det normale ville være at tale om en ”skarp” kritik. Bag ordet ”hidsigt” ligger et forsøg på at sætte de to blå politikere i et negativt lys.
Men journalisten gik endnu videre. Han pustede sig op til at give Pia Kjærsgaard denne belæring:
”Du beskylder Mette Frederiksen for at begå løftebrud. Det er en alvorlig beskyldning (! – vi fremhæver). Er der indhold nok i det til, at du kan gøre det?”
Det er overhovedet ikke en journalists opgaver at uddele den slags reprimander. Og det virker helt absurd, når sådan en pjevs gør det i forhold til to af dansk politiks tungeste skikkelser.
Journalister smider hæmningerne
Men Journalistisk Venstreparti smider flere og flere hæmninger. Også i offentlige medier som DR og TV2 er det blevet ret almindeligt, at nyhedsjournalistikken bruges til at kolportere journalistens egne politiske holdninger.
Det gøres normalt ikke direkte. Snarere foregår det ved, at journalisten lægger en bestemt drejning og en bestemt stemning ind over, hvad politikere siger og gør.
Problemet findes især blandt mere ungdommelige journalister i andet geled. Mange af dem synes ikke at have nogen problemer med at bruge ord og vendinger, der holdningsmæssigt trækker klart i en bestemt retning. Som for eksempel ordet ”hidsigt” om Pia Kjærsgaard og Inger Støjberg.
Tilsyneladende fortæller deres chefer dem ikke, at den slags ikke hører hjemme i medier som Danmarks Radio og TV2.
Blå politikere må være mere dristige
Politikerne i blå blok må se den nye virkelighed i øjnene. De skal ikke bare slås for deres synspunkter. De skal også slås mod journalisters forsøg på at få Mette Frederiksen til at fremstå positivt og Inger Støjberg og Pia Kjærsgaard til at fremstå negativt.
Dette mønster er et problem for demokratiet. Og det er et problem for blå blok. Dette problem synes at vokse i takt med, at nye generationer af journalister bliver mere hæmningsløse med at kolportere deres egen dagsorden.
Blå politikere bliver nødt til at overveje, hvad de kan gøre ved de mere eller mindre skjulte forsøg på politisk påvirkning.
Et af våbnene vil være, at politikerne bliver mere dristige med at gå i flæsket på politiserende journalister. For eksempel ved at kommentere den måde, de spørger på.
Skærper vælgernes kritiske sans
Det kan være ret effektivt. Politisk partiske journalister har det ikke godt med, at de pludselig skal forsvare, hvad de gør – måske endda for åben skærm. De bliver bragt i defensiven.
Den slags konfrontationer skal bruges med omtanke. Og der er ikke sikker gevinst – hvis det ikke er live, kan dele af et indslag for eksempel redigeres væk bagefter.
Men blå politikere bør i højere grad udnytte mulighederne i at udstille politiserende journalister. Det skaber opmærksomhed, det er underholdende, og det skærper vælgernes kritiske sans over for, hvad Journalistisk Venstreparti foretager sig.
Alternativet er, at journalisterne får voksende indflydelse. Rød indflydelse.
