Det danske politiske system har reageret med larmende tavshed på, at Rasmus Paludans parti Stram Kurs nu kan opstille ved folketingsvalget.
Normalt ville der hurtigt komme ekstraordinære meningsmålinger, der kunne give indtryk af, hvor mange stemmer et nyt parti på banen står til. Men disse målinger lader vente på sig.
Måske har ingen medier lyst til at få sådanne målinger frem. Måske er man bange for, at de vil give Stram Kurs yderligere opmærksomhed og medvind.
Men både de politiske partier og borgerne har en interesse i at få at vide, hvordan det står til med den folkelige opbakning til partiet.
Virkeligheden er nu engang et bedre grundlag for at forholde sig til det ny fænomen end gisninger.
Bag tavsheden er der i det politiske miljø stor spænding om Stram Kurs’ vælgeropbakning. De fleste blev taget på sengen, da det viste sig, at partiet på rekordtid kunne samle det nødvendige antal underskrifter til at stille op ved folketingsvalget.
Elefanten i rummet
Stram Kurs’ foreløbige succes hænger sammen med, at partiet formulerer sig meget skarpt på to afgørende punkter, som de fleste partier viger udenom. Kun Dansk Folkeparti og Ny Borgerlige er allerede meget aktive i denne debat.
Stram Kurs taler ikke bare om indvandring eller ikke-vestlig indvandring i bred almindelighed. Paludans provokationer sigter hele tiden på at fremhæve, at det centrale problem er den muslimske indvandring.
Han placerer en elefant i rummet, som andre partier prøver at ignorere. Den hedder islam.
Islam er ikke bare religion. Den er også politiske regler for, hvordan samfundet skal indrettes: Samfundet skal følge islams læresætninger. For de rettroende står disse læresætninger over demokratiet. De kommer nemlig direkte fra Allah.
Dette er i lodret modstrid med de principper, som vores samfund er bygget på. Hvis denne islamiske tænkning for alvor fik indflydelse i vores samfund, ville Danmark blive fundamentalt forandret.
Dramatisk ændring i befolkningen
Hermed kommer vi til det andet politiske hovedbudskab fra Stram Kurs:
Sammensætningen af befolkningen i Danmark ændrer sig dramatisk. Den muslimske andel af befolkningen vokser og bliver ved med at vokse – trods stramninger i udlændingepolitikken. I den forstand bliver Danmark mere og mere muslimsk, med mindre bremserne slås i.
Denne vidtrækkende udvikling er stort set fraværende fra den etablerede politiske debat i Danmark! Mange politikere trækker bare nathuen ned over øjnene.
Stram Kurs har fuldstændig ret i at råbe vagt i gevær over for den dramatiske ændring i det danske samfund.
Og der er ikke ringeste tvivl om, hvor befolkningen står: Den ønsker ikke et mere og mere muslimsk Danmark gennem indvandring og børnefødsler.
Politikernes manglende ærlighed
Rasmus Paludans frygt for en sådan udvikling er forståelig, og han har ret i at advare mod den. Bortset fra Dansk Folkeparti og Ny Borgerlige svigter næsten alle andre politikere danskerne på dette afgørende punkt.
De har ikke den ærlighed at fortælle befolkningen, at deres politik vil føre til et mere muslimsk Danmark, og at det må man bare leve med.
Men Paludans forslag til at tackle problemet går ikke.
Han vil for eksempel forbyde islam. Han hævder, at dette er i pagt med grundloven, men det vil han ikke finde mange jurister, der kan tilslutte sig. Han vil også udvise ikke-vestlige personer, der har fået asyl.
Det er ikke holdbart at ville regere Danmark ved hjælp af en række brud på grundloven.
Behov for en stribe vigtige stramninger
Men der er meget vigtige stramninger, man kan og bør arbejde for:
Vi bør have et asylstop for mennesker, der kommer til Danmark fra sikre lande. Langt de fleste asylansøgere til Danmark kommer i dag fra sådanne lande. De befinder sig allerede i sikkerhed.
Vi bør fjerne asylansøgeres ret til at komme ind i Danmark, mens deres sag behandles. Mange udnytter det til at blive, selv om deres ansøgning afvises.
Vi bør have stoppet trafikken med, at masser af migranter smider deres papirer væk og ad den vej opnår asyl.
Vi bør ikke bare i ord, men i handling sætte os op imod konventionernes tyranni. Konventionerne lammer det enkelte lands handlefrihed i fuldstændig uholdbar grad.
Vi bør gennemføre en endnu skrappere grænsekontrol, der forhindrer illegal indvandring.
Sidst, men ikke mindst: Vi skal have gang i meget mere omfattende hjemsendelsesprogrammer. På Dansk Folkepartis initiativ er der taget skridt til et sådant ”paradigmeskift”. Men vi har brug for at komme længere.
Bremserne bør slås i
Disse og en række andre indgreb vil kunne føre til, at de nuværende tilstande, som får mange danskere til at reagere, ophører.
Nok er tilstrømningen til Danmark netop nu forholdsvis beskeden. Men til gengæld har ændringen i befolkningens sammensætning allerede fået lov til at udvikle sig alt for langt.
Bremserne bør slås i. Men uden at krænke grundloven.
