Islam har gjort de politisk korrekte positive over for religion – selv i det verdslige Frankrig

arkivfoto

PARIS: Frankrig har altid været stolt af sin lov fra 1905, som skilte stat og religion. Men nu rumler det med politisk korrekte trusler om  at “modernisere” loven.

 

Det skyldes et hensyn til Islam, der er en religion, som afgjort ikke holder sine tilhængeres  tro og privatliv skarpt adskilt.

 

Philippe Raynard

Et sådant anslag mod religionsfriheden får ikke lov at passere uden sværdslag. En politik forsker ved navn Philippe Raynard har på forlaget Gallimard udgivet en bog om det særlige ved fransk historie, “Histoire d’une singularité francaise”.

 

En fransk enegang, som ikke alle lande forstår. I England er dronningen således overhoved for den anglikanske kirke, og selv i Danmark er dronningen forpligtet af grundloven til at være lutheraner.

 

I Tyskland er kirkerne statsstøttede, og i USA åbnes alle politiske ceremonier med  officielle bønner og velsignelser.

 

Efter religionskrigene opdagede den menige franskmand, at han kunne være fransk uden at være katolik.  Loven fra 1905 var et eklatant brud mellem oplysningstiden og den katolske kirke.

 

I dag, fastslår Philippe Raynaud, er det yderste højre blevet verdsligt af frygt for Islam.

 

Og den yderste venstrefløj er blevet tilhængere af at “modernisere” loven fra 1905 af frygt for at undertrykke de muslimske indvandrere og et multikulturelt Frankrig.

 

Laurent Bouver

I en anden bog på forlaget  Flammarion skriver Laurent Bouver i “La Nouvelle Question Laïque” (Det nye problem med verdslighed), hvordan Frankrig i 1980’erne åbnede sluserne for ortodoks Islam.

 

Venstrefløjen har slået en kolbøtte og kæmper for en individuel frigørelse, så de gamle kolonier frigøres for følgerne af den jødisk-kristne undertrykkelse.

 

Har sådanne toner nogen politisk gang på jorden? Tja, man kan begynde i toppen, hvor den senere præsident Emmanuel Macron i en tale i Algeriets hovedstad Alger sagde, at det franske kolonistyre havde været en krænkelse af menneskerettighederne.

 

En modernisering af 1905-loven kommer næppe til at savne støtte fra ham og hans regering, hvis han ellers har styr på sine tropper. Hvad man i den sammenhæng måske nok kan sætte et spørgsmålstegn ved.

Del på Facebook