Informationer og provokationer i ny bog om Jesus: Mennesket lever ikke af brød alene

En bog om Jesus, der er værd at læse.

 

Forfatteren går hipsteragtigt friskt til sagen og får aflivet en hel del af det udenomsværk, som din præst måske vil prøve at bilde dig ind juleaften.

 

Hvad ved vi grunden om Jesus som en historisk person?

Den historiske Jesus. Det lyder måske ikke umiddelbart vildt ophidsende, men temmelig akademisk taget i betragtning, at det er et anerkendt universitetsforlag, som står for udgivelsen og med en lektor i teologi som forfatter. Men der er intet akademisk over fremstillingen. Lektor Larsen skriver, så alle kan være med, selv den opvakte konfirmand. Han forstår at gøre komplicerede spørgsmål forståelige, og det er sjældent nemt. Folk, der har læst mange bøger, nok vil kunne pege på forhold, som forenkles vel meget. Men altså: det her er jo en tænkepause på bare en time eller to.

 

For at svare på ovenstående spørgsmål: ikke meget. Men dog noget. Evangelierne skal ikke læses som historisk dokumentation, men som en blanding af historie og tidlig kristen fanfiktion. Det ved de fleste nok. Jesus var næppe født i Betlehem (undskyld kære børn, som lige har været til juleafslutning i kirken), ej heller i år 0 (for det findes ikke). Der er stor uenighed blandt de lærde om, hvem han i grunden var. Buddene er mange: profet, eksorcist, selvlærd rabbiner, healer, systemkritiker. Det var nok som det sidste, at han blev korsfæstet.

 

Jesus bliver kristen

Det var da den slemme Judas, som forrådte Jesus. Eller var det snarere kirken? Ved at gøre ham til Guds Søn. Der sker en optrapning af guddommeliggørelsen i de fire evangelier. Fra det ældste, Markus, frem til det yngste, Johannes, hvor Jesus er forvandlet til en usårlig gudehelt. Men lektor Larsen er heldigvis så forstandig, at han godt ved, at man ikke kun skal forholde sig historisk til Jesus, men først og fremmest eksistentielt til de spørgsmål, han stiller os. Ellers kan det være lige meget. ”Der findes historiske sandheder og eksistentielle sandheder. Viden og tro. Det er enøjet at reducere det ene til det andet. Mennesket lever ikke af brød alene”. Nemlig!

 

Nogle vil sikkert blive provokeret af det lidt Karl Smart-agtigt sprog, som går igennem bogen. Som når Josefus (den tidligste ikke-kristne forfatter, der nævner Jesus) kaldes for kejser Vespasians præmiejøde. Eller når Moseloven får betegnelsen en jødisk kombination af Karnovs lovsamling og Emma Gads Takt og tone. Men undertegnede kunne ikke helt stå for stilen, som er forfriskende og anerledes. Den går i hvert fald lige ind hos unge mennesker.

 

Fåsteder er bedre end ståsteder

Bogens allersidste kapitel – ”Svend Brinkmann eller Jesus?” – er næsten en hel lille prædiken. Med meget få ord ridser Larsen forskellen op på førstnævntes ståsteder (som er udmærket at have, men jo i grunden bare er en ny to-do-liste) og Jesu fåsteder, som igen bliver til gåsteder. Det gode er nemlig ikke noget, vi selv skal skabe eller stå fast på. Det gode overrumpler os og kommer bag på os. Jesus står for en i grunden umenneskelig generøsitet, som – for nu at bruge en anden jøde, nemlig Leonard Cohens ord – ”ville vælte verden omkuld, hvis den blev modtaget, fordi intet ville kunne holde til en sådan barmhjertighed”. Jesus bliver ved med at forskrække og fascinere.

 

En sand gave til den fortravlede dansker, som på få sider får både information, provokation og en del af tænke over.

 

Kasper Bro Larsen, Jesus. Aarhus Universitetsforlag 2018, 60 sider, 50 kroner.

Læs også
Vi får at vide, at den muslimske kultur var en berigelse af Spanien – men sandheden er en ganske anden

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…